Der skal kul på praktikpladskedlerne
15.10.2018 14:05:46 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Mere end hver femte tillidsrepræsentant i industrien arbejder på en virksomhed, der det seneste år har taget flere lærlinge. Det viser en ny rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien. Ifølge Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik blev der i 1. halvår af 2018 oprettet 572 flere praktikpladser i industrien i forhold til samme periode i 2016.
”Praktikpladser til fremtidens faglærte er et must, som virksomhederne i den grad også har en interesse i. Dansk Metal og DI har begge været markante på den dagsorden den seneste tid, og noget tyder på at virksomhederne lytter, og det har været med til at skubbe i den rigtige retning. Vi oplever også flere virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at tage lærlinge. Nu skal vi holde fast i den gode udvikling, så vi får oprettet endnu flere nye praktikpladser”, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsesafdeling.
I 1. halvår af 2018 er der oprettet 914 flere praktikpladser i forhold til samme periode i 2016 inden for alle brancher. Som sagt står metalindustrien for 572 af de oprettede praktikpladser. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer de danske virksomheder i jern- og maskinindustrien til at mangle 30.000 faglærte i 2025, så der er ifølge Dansk Metal grund til at sætte turbo på uddannelsen:
”Praktikpladser gør det ikke alene. Der er en fælles forståelse af, at vi skal have flere unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne. Det vil uden tvivl blive nemmere, hvis industriens virksomheder samtidig kan garantere, at der er praktikpladser til alle. Med andre ord er flere unge på erhvervsuddannelserne, flere praktikpladser og flere faglærte hinandens forudsætninger”, siger Kasper Palm.
Udviklingen i antallet af praktikpladser er en glædelig udvikling ovenpå trepartsaftalen fra august 2016, hvor arbejdsgiverne forpligtede sig til at oprette 8.000- 10.000 flere praktikpladser frem mod 2020 i forhold til i 2016.Delmålet er, at der skal skabes 2.100 ekstra praktikpladser inden udgangen af 2018.
”Vi nærmer os delmålet om 2100 flere praktikpladser inden årets udgang. Det er godt, men vi skal fortsat skovle kul på praktikpladskedlerne. Allerede nu er der særlige uddannelsesområder som smede, mekanikere og industriteknikere, hvor vi stort set ikke har nogle arbejdsløse medlemmer, og hvor efterspørgslen er stor. Løsningen på den udfordring er og bliver uddannelse”, siger forbundssekretær i Dansk Metal, Kasper Palm.
Læs hele analysen ”Flere praktikpladser i industrien” her.
Yderligere info og kommentarer:
Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metals uddannelsesafdeling, telefon 26187047.
Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874.
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
Dansk Metal sænker kontingentet og lancerer ny lønsikring for medlemmer19.6.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal gør det billigere at være medlem og indfører samtidig en ny lønsikring som del af medlemskabet, der giver ekstra økonomisk tryghed, hvis man mister arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
