Dansk El-Forbund

Der findes stadig arbejdsløse elektrikere

Del
Rekrutteringsproblemer? Dansk El-Forbunds a-kasse har fortsat medlemmer, der gerne vil i arbejde

Hen over efteråret er elektrikere ofte blevet brugt som eksempel på en faggruppe, hvor det er svært for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft. Vildt overdrevne timelønninger og arbejdskraftmangel er fremført som argumenter for at åbne for tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, men virkeligheden er, at der stadig er medlemmer i Dansk El-Forbunds a-kasse, der meget gerne vil have et arbejde, skriver fagbladet Elektrikeren.

Ifølge et svar fra beskæftigelsesministeren til Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Leif Lahn fra Socialdemokratiet ligger elektrikerne nummer tre på listen over faggrupper, hvor arbejdsgivere i foråret 2018 forgæves har søgt arbejdskraft. Men samtidig viser et andet svar afgivet samme sted, at virksomhederne tilsyneladende ikke søger der, hvor man kender de arbejdsløse elektrikere – nemlig i a-kassen og fagforeningen.

Cirka tre ud af fire virksomheder har enten slået stillingen op på Jobnet, haft kontakt til et jobcenter eller haft kontakt til en a-kasse/faglig organisation. Men kun i cirka otte procent af rekrutteringsforløbene, hvor virksomhederne søgte forgæves, tog de kontakt til en a-kasse/fagforening.

Tallet kan muligvis dække over, at søgningen ikke har været forgæves, hvis henvendelsen er sket til en a-kasse/fagforening. Det fremgår heller ikke hvilke fagområder/brancher, der har søgt de forskellige steder. Men hvis det er et udtryk for fordelingen af henvendelser/forsøg generelt, viser det, at der fortsat er masser af håb for de virksomheder, der mangler elektrikere.

– Det er helt hen i skoven, hvis de ikke bruger a-kassen og fagforeningen. Så ring da til os. Vi bider ikke. Det er os, der kender de arbejdsløse medlemmer og deres kvalifikationer. Og vi er mere end villige til at hjælpe dem i arbejde, siger konsulent Jan Jensen, der var næstformand i Dansk El-Forbund, indtil han fratrådte på forbundets netop overståede kongres.

Selv om elektrikernes arbejdsløshedsprocent generelt er lav, er den faktisk steget gennem de seneste tre måneder. Og på Bornholm, hvor den tidligere i en lang periode var nul, er den steget markant og stiger yderligere, når varslede fyringer på industrivirksomheden Jensen slår igennem.

Læs mere i fagbladet Elektrikeren side 4, 5 og 6: www.e-pages.dk/danskelforbund/665/

Billeder

Links

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Pressemeddelelse fra Dansk El-Forbund: Virksomhender melder om rekrutteringsproblemer, men der er fortsat mange elektrikere, der mangler job.

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye