Transportministeriet

Der er stadig langt mellem passagererne i den kollektive trafik

Del
I 2021 har Rejsekortaktiviteten, antallet af togrejser over Storebælt og passagertallet for s-tog været på et jævnt niveau ca. 60 procent under niveauet for samme periode sidste år. Dog er personbiltrafikken på vejene steget støt.

Vi skal sørge for god afstand til hinanden, også i den kollektive trafik. De ugentlige trafiktal viser, at vi er gode til at give pladsen i den kollektive trafik til dem, der har mest brug for den.

- Vi skal holde godt fast i de redskaber, vi ved, virker mod smittespredning, og det er blandt andet god afstand til hinanden. Især nu, hvor vi også åbner samfundet mere. Der har længe været langt mellem passagererne i den kollektive trafik langt de fleste steder, og det er positivt, at dem, der har muligheden for alternativ transport, giver plads til dem, for hvem den kollektive trafik er nødvendig, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Rejsekortaktiviteten har i uge 8 på trods af skolernes vinterferie i dele af landet været ca. 58 procent under niveauet for samme uge sidste år. Det samme gælder for s-togtrafikken, der også ligger ca. 58 procent under sidste års niveau. Der er ca. 60 procent færre rejser over Storebælt i uge 8 i år i forhold til samme uge sidste år.

Personbiltrafikken har været stigende i 2021 og toppede indtil videre i uge 7, hvorefter stigningen har jævnet sig, og niveauet for personbiltrafikken i uge 8 ligger ca. 23 procent lavere end samme periode sidste år. Antallet af personbiler over Storebælt steg i uge 7 til ca. 18 procent under sidste års niveau, men er faldet igen i uge 8 til ca. 26 procent under niveauet for samme uge sidste år. Antallet af personbiler, der krydser den dansk-tyske grænse, ligger ca. 71 procent under sidste års niveau.

- En genåbning betyder flere biler på vejene, og jeg forventer, at vi vil se en stigning i trafiktallene på vejene fremover. Opfordringen er dog fortsat, at alle unødige rejser bør udskydes til en større del af befolkningen er vaccineret, siger transportministeren.

Nøgleord

Information om Transportministeriet

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K

41 71 27 00http://www.trm.dk

Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye