Astma Allergi Danmark

Der er pollen i luften

Del

Har du også mærket de første tegn på, at pollensæsonen er på trapperne – irriterede øjne, nys og en konstant løbende næse? Så er den god nok. Der er pollen i luften! Astma-Allergi Danmark indleder nu pollensæsonen med daglige pollental.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Årets pollensæson er nu officielt i gang. Det er en kombination af en mild vinter og den seneste tids blæsevejr, hvor pollen er kommet sydfra med vinden, der for alvor har sat gang i pollensæsonen. Mængden af pollen kan dog falde igen i den kommende tid, da der meldes om både lavere temperaturer og skiftende vind.

Astma-Allergi Danmark har allerede været i gang med at tælle pollen fra midt i december, men det er først nu, at pollentallene er stabile. Det var det milde vejr op til jul, der satte gang i tællingen. Dog satte det kolde vejr i januar sæsonen på stand-by, men nu er den i gang. De sidste dages solskin har nemlig givet de tidligt blomstrende forårstræer gode betingelser til at sprede pollen.


Det begynder med el og hassel


Astma-Allergi Danmark har fanget el og hassel i pollenfælden i København og indleder nu officielt årets pollensæson med et pollental på 6 for el og 1 for hassel. Senere på sæsonen kommer der også pollental for elm, birk, græs og bynke.

Det betyder, at tusindevis af pollenallergikere i de kommende måneder kan risikere at få irriterede øjne, kløende og løbende næser, med mindre de får den rette behandling.

Hvor slem pollensæsonen bliver, er det dog endnu for tidligt at spå om, da det afhænger af, hvordan vejret bliver i forårs- og sommermåneder.


Få dagens pollental på mobilen


Har du pollenallergi, kan du heldigvis selv gøre meget for at blive godt klædt på til den nye sæson. Blandt andet kan du downloade Astma-Allergi Danmarks pollen-app med Dagens Pollental. Dermed er du altid opdateret med det aktuelle pollental og kan forberede dig på den kommende dag.

På den måde kan du tage de nødvendige forholdsregler ved blandt andet at sørge for effektiv medicinsk behandling i samråd med din læge.


Få gode råd om pollen og allergi


Du finder også pollentallet på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, Facebookside eller ved at tilmelde dig et dagligt nyhedsbrev med både pollental og -tips. Også Astma-Allergi Danmarks rådgivning står klar til at guide og hjælpe med individuel vejledning om din allergi, så du lettere kommer igennem sæsonen.

Astma-Allergi Danmarks rådgivning er gratis og åben fra mandag til fredag
9.00 – 12.00, onsdag også fra 16.00 – 18.00 på telefon: 43 43 42 99.

Nøgleord

Kontakter

Karen Rasmussen, pollenbiolog og leder af pollenregistreringen i Astma-Allergi Danmark, tlf. 43 22 16 71.

Billeder

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
Download

Links

Information om Astma Allergi Danmark

Astma Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag. Læs mere om astma og Astma-Allergi Danmarks arbejde på www.astma-allergi.dk

Følg pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum