Der er nu åbent for ansøgninger til CSR-mærke Aabenraa 2020
15.10.2019 08:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Aabenraa Kommune uddeler for fjerde gang CSR-mærke Aabenraa og fortsætter succesen med at anerkende virksomheder for at løfte et lokalt, socialt ansvar.
- Virksomheder, der tager et socialt ansvar, gør en stor forskel for både lokalsamfundet og for de enkelte borgere i kommunen. Med CSR-mærke Aabenraa vil vi gerne give en officiel anerkendelse til de mange lokale virksomheder, der er parate til at give borgerne en chance og bidrage til at skabe uddannelse og beskæftigelse for alle, siger borgmester Thomas Andresen.
2019 var et rekordår for tildeling af CSR-mærke Aabenraa, hvor hele 67 virksomheder blev anerkendt for deres sociale engagement. Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt, har store forhåbninger for den nye ansøgningsrunde.
- Jeg håber, at vi igen i år får masser af ansøgninger fra de lokale virksomheder, så vi får mulighed for officielt at ankerkende deres store indsats. For mange borgere kan det blive et vendepunkt for dem at blive beskæftiget og derved opleve, at de har evner og ressourcer, som for alvor kan bringe dem videre. Derfor er det en helt uundværlig indsats, CSR-modtagerne yder, siger Ejler Schütt.
CSR-mærke Aabenraa gør det muligt for virksomhederne at styrke deres sociale profil udadtil samt dokumentere social ansvarlighed i forbindelse med offentlige udbud eller CSR-rapportering.
Fakta om CSR-mærke Aabenraa
Corporate Social Responsibility (CSR) er et udtryk for virksomhedernes samfundsansvar og deres arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.
CSR-mærke Aabenraa centrerer sig om beskæftigelse og uddannelse, og mærket retter sig imod lokale virksomheder, der giver plads til udsatte borgere igennem virksomhedspraktik eller fleksjob, og som løfter opgaver inden for uddannelse og efteruddannelse ved for eksempel at ansætte elever og voksenlærlinge eller gennemføre jobrotationsprojekter.
En virksomhed kan blive CSR-certificeret, hvis den ligger i Aabenraa Kommune og opfylder følgende kriterie:
Minimum 10 procent af virksomhedens ansatte skal i de seneste tre måneder have været ansat i en eller flere af følgende ordninger:
- Virksomhedspraktik
- Løntilskud
- Fleksjob
- Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob)
- Ledige ansat i jobrotation
- Medarbejdere, der frivilligt indgår i Beredskabet
- Voksenlærlinge
- Integrationsgrunduddannelse (IGU)
- Erhvervsgrunduddannelse (EGU)
- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
- Elever under erhvervsuddannelse
Virksomheder, der tidligere har modtaget CSR-mærke Aabenraa, skal søge igen, hvis de ønsker CSR-mærkning for 2020.
Der er åbent for ansøgninger til Aabenraa Kommunes CSR-mærke fra 15. oktober 2019. Ansøgningen indsendes via følgende link: https://www.aabenraa.dk/erhverv/csr-maerke-aabenraa/.
Hvis man som virksomhed ønsker mere information om CSR-mærket, kan man sende en mail til jobcenter@aabenraa.dk, hvorefter man vil blive kontaktet af en virksomhedskonsulent.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt, tlf.: 40 42 64 69; e-mail: es@aabenraa.dk
Borgerservicechef Aabenraa Kommune, Esben K. Christiansen, tlf.: 21 30 44 30; e-mail: ekc@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

