Der er millioner at spare på varmeregningen

Del
Himmerland Boligforenings afdeling Magisterparken i Aalborg har en dokumenteret besparelse på 12-14% i 2020-21 og udsigt til mindst det samme i år (foto: René Jeppesen).
Himmerland Boligforenings afdeling Magisterparken i Aalborg har en dokumenteret besparelse på 12-14% i 2020-21 og udsigt til mindst det samme i år (foto: René Jeppesen).

Folketinget sænker rumtemperaturen. En virksomhed i Kolding skruer ned for belysningen. På Amager lukker en kommune for en skøjtehal og en svømmehal. Og alt imens sidder de i en nordjysk virksomhed og undrer sig såre.

”Jeg kan sagtens forstå, at det stadig flere steder i samfundet er nødvendigt at se alvorligt på, hvordan man kan spare på energiforbruget. Men det er mig ubegribeligt, hvorfor man ikke i for eksempel det offentlige benytter sig af teknologiske virkemidler, der allerede er udviklet og med særdeles kort varsel vil kunne reducere forbruget ganske betragteligt”, siger Henrik Lund Stærmose.

Han er administrerende direktør i virksomheden Neogrid Technologies, der arbejder med intelligent energistyring til blandt andet offentlige bygninger, boligforeninger og kontorbyggeri:

”Vi har siden etableringen i 2010 udnyttet viden og erfaring fra trådløs kommunikationsteknologi til at udvikle et intelligent, prognosebaseret energistyringssystem, der indtil videre styrer varmen i omkring 12.000 hjem i almene boligforeninger over hele landet.Systemet har også vundet indpas på de første skoler, institutioner og kontorbygninger – og ud fra de erfaringer vi har gjort os der, er der intet som helst til hinder for, at løsningen i bredeste forstand bliver taget i brug i det offentlige, i privatejede boligforeninger og i mange typer erhvervsvirksomheder.”

Neogrid Technologies’ løsning måler hen over døgnet og ugen på en bygnings forbrugsmønster. Ud fra disse data og aktuelle vejrprognoser regulerer systemet dynamisk den optimale nødvendige fremløbstemperatur – og det kommunikerer løbende med varmecentralens motorventiler, termofølere og energimålere.

”Ud fra en model af bygningens energibehov og vejrprognoser med information om blandt andet sol, temperatur, vind og chillfaktor beregner vi den dynamiske fremløbstemperatur. Dermed kan vi sikre, at der kun bliver tilført den energimængde, der reelt er behov for. Uden at gå på kompromis med komforten kan vi typisk sænke fremløbstemperaturen med 10 grader og det giver et reduceret varmetab i installationen, der er til at få øje på: Erfaring fra flere end 400 bygninger taler om energibesparelser i størrelsesordenen 10-15 procent”, siger Henrik Lund Stærmose.

Allerede inden det aktuelle forøgede fokus på energiforbrug mødte Henrik Lund Stærmose og hans kolleger ganske tit de samme spørgsmål fra boligselskaber og -administratorer: ’Vi bruger for meget energi, men hvor og hvorfor?’

”Ofte er det ikke så svært at svare kvalificeret på, for mange steder er energistyring stadig et spørgsmål om, at varmemesteren foretager manuel regulering. Jeg vil bestemt ikke forklejne fingerspitzgefühl, men ved at tilføre data, kan vi sikre optimeret styring. Og dermed større besparelse. Det handler blandt andet om at udnytte den gratis varme fra solen bedre og sikre bedre afkøling og dermed undgå tillægsafgift. Men også om at opnå besparelser takket være mindre rørtab, mindre forbrug fra radiatorer uden eller med defekt termostat og mindre forbrug i lokaler med uhensigtsmæssig brug af radiatorer”, fortæller Henrik Lund Stærmose.

Neogrid Technologies’ løsning benyttes blandt andet hos de almene boligorganisationer Domea, Lejerbo, Himmerland Boligforening og Alabu, der hver især har oplevet dokumenterede besparelser, der giver en tilbagebetalingstid på mellem ét og fire år.

”Med Neogrids løsning installeret i flere afdelinger har vi allerede oplevet markante besparelser på energiforbruget. Et eksempel er Magisterparken i Aalborg, hvor vi har dokumenteret en samlet besparelse på 12% i 2020 og 14% i 2021 – og vi ser ind i samme gode besparelse for 2022. Vi er rigtigt glade for at kunne tilbyde vores beboere ekstra besparelser på deres varmeregning. Derudover giver løsningen os mulighed for let at følge med i driften på tværs af afdelingerne, og selve driftsovervågningen er nu overgået til Neogrid. Alt dette gør, at vi netop nu er i gang med at udrulle løsningen til flere afdelinger”, siger Anders Kjeldsen, der er energi- og klimaspecialist hos Himmerland Boligforening.

Henrik Lund Stærmose pointerer, at han er med på, at det meste lige nu handler om de økonomiske konsekvenser af stigende energipriser:

”Men det hører med til billedet, at vi med vores løsning også kan medvirke til en betragtelig reduktion af CO2-udledningen. Den konkrete mængde afhænger naturligvis af, om der bliver brugt olie, kul, flis eller en helt fjerde fyringskilde, men uanset hvad fortæller vores kunder os, at det ikke er unormalt med en reduktion på 10 til 50 tons CO2 på årsbasis for én boligafdeling.”

Kontakter

Henrik Lund StærmoseAdm. direktørNeogrid Technologies

Tlf:7223 4000

Billeder

Himmerland Boligforenings afdeling Magisterparken i Aalborg har en dokumenteret besparelse på 12-14% i 2020-21 og udsigt til mindst det samme i år (foto: René Jeppesen).
Himmerland Boligforenings afdeling Magisterparken i Aalborg har en dokumenteret besparelse på 12-14% i 2020-21 og udsigt til mindst det samme i år (foto: René Jeppesen).
Download

Information om kommunikationsministeriet.dk

kommunikationsministeriet.dk



Følg pressemeddelelser fra kommunikationsministeriet.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.