Der er mere end 200 kurser om rummet på danske universiteter
Baggrunden for de mange kurser er rummets stigende betydning for samfundet. Det kræver kvalificerede kandidater, som kender og kan udnytte mulighederne i satellitdata og rumteknologi på nye innovative måder. Både rumvirksomheder og danske myndigheder har stærkt brug for dem.
Kortlægningen kan hentes som pdf-dokument her.
Det er Partnerskabet for Rumrelaterede Uddannelser, der omfatter seks danske universiteter - Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT Universitet - som netop har kortlagt de mange kurser og uddannelser.
Satellitter har længe understøttet vores evne til at observere vejr og klimaforandringer, kommunikation over store afstande og sikker navigation til vands, til lands og i luften. Vi benytter også i stigende grad satellitter til at beskytte vores natur, miljø og biodiversitet, til at udvikle mere bæredygtige samfund og byer og dermed bidrage til den grønne omstilling. Det har øget udbuddet af rumrelaterede kurser og uddannelser på de danske universiteter de seneste år, og det viste sig, at der nu er mere end 200.
”Arbejdet med at kortlægge de mange kurser, har i sig selv været en øjenåbner” siger partnerne i Rumrelaterede Uddannelser. ”Det har bl.a. givet helt ny indsigt i hvad kurser på fx IT-Universitetet kan bidrage med til rummet. Men det har også overrasket, at fx Aarhus Universitet kunne opliste så mange rumrelaterede kurser.”
Nogle kurser og uddannelser er direkte målrettet et arbejde i rumindustrien og giver fx kompetencer til at bygge satellitter og elektronik til instrumenter. Andre kurser er målrettet udnyttelsen af data fra rummet om universet, jordens klima eller kommunikation via satellitter. Andre igen - inden for fx clean tech eller sundhedsteknologi - er mere generiske og giver kompetencer, der kan hjælpe astronauter på rummission såvel som under kriser og katastrofer her på jorden.
”Partnerne håber, at kortlægningen kan være med til at synliggøre rummets betydning. Og ikke mindst, at studerende på både bachelor- og kandidatniveau får alle muligheder for at specialisere sig i større eller mindre grad i brugen af satellitdata og rumteknologi”, siger partnerne, der ”ser frem til at drøfte nye fælles initiativer på den anden side af sommerferien.”
Det er for at optimere de studerendes muligheder og sænke barriererne for nationalt samarbejde, at Partnerskabet har i kortlagt rumrelaterede kurser og uddannelser på de seks danske universiteter.
Kortlægningen skal give undervisere og studievejledninger indsigt, som kan inspirere studerende til at tage kurser på andre universiteter. Flere og flere kurser gives online, hvilket bidrager yderligere til muligheden for, at den enkelte studerende får ekstra kompetencer, der kan resultere i et spændende jobs.
Kortlægningen giver samtidig det enkelte universitet et overblik og synliggør muligheder for at styrke egen undervisning gennem et mere eller mindre formelt samarbejde imellem undervisere. Endelig skal kortlægningen skabe det overblik, der giver grundlag for nye samarbejder i partnerskabet på tværs af universiteterne.
Kortlægningen er et af de temaer Partnerskabet Rumrelaterede Uddannelser satte sig for at arbejde med i sin hensigtserklæring fra januar 2020.
Partnerskabet har tidligere dannet rammen om udviklingen af Danmarks første nationale cubesatprogram, DISCO, med deltagelse af fire universiteter. https://discosat.dk/
(DISCO er en "CubeSat", 10x10x10 cm. Billede af prototype vedlagt. Foto: Space Inventor)
Link til partnerskabserklæringen og beskrivelse af partnerne: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rumomradet/rummet-og-danmark/partnerskaber/partnerskab-for-rumrelaterede-uddannelser
Kontakt: Specialkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriet Cecilie Tornøe ct@ufm.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum