Ingeniørforeningen, IDA

Der er ingen job på en død planet

17.5.2017 14:15 | Ingeniørforeningen, IDA

Del

Verden har brug for løsninger. Rundt omkring slås man med miljø- og klimaforandringer på grund af fortidens synder, og det har konsekvenser for grundlaget for liv og arbejde i fremtiden.

”Der er ingen job på en død planet,” har det europæiske forbund for fagforeninger, ETUC, sagt – og IDA kunne ikke være mere enige. Heldigvis har Danmark svaret på rigtig mange af løsningerne, fordi vi gennem årevis har oparbejdet særlige kompetencer og viden – og det er blandt andet inden for energiområdet, vandrensning, trafikale løsninger m.m.

”IDAs medlemmer har mange af løsningerne, vi søger – og af den grund har de et særligt ansvar for at bidrage til at løse klimaproblemerne. For klimaforandringer og miljøødelæggelser er en trussel, men det er også et kæmpe potentiale for job og beskæftigelse i fremtiden, når der skal tænkes grønne og bæredygtige løsninger for kloden,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

En nyt notat fra tænketanken Cevea understreger, at den grønne omstilling er en del af fundamentet forden tredje bølge i Velstandsdanmark. For der er en stigende globale efterspørgsel efter klima- og miljøvenlige energiløsninger, og ifølge en anden analysefra Damvad vil Danmark kunne øge den grønne omsætning med mellem 148 og 271 mia. kroner samt skabe mellem 52.000 og 95.000 nye danske grønne fuldtidsjob. Det forudsætter dog,at Danmark fastholder sine nuværende markedsandele.

”Det kan godt være, at Danmark har medvind inden for grønne job, men vi må ikke hvile på laurbærrene, for så mister vi vores førerposition. Det er blandt andet foruroligende, at energiforskning er blevet kraftigt beskåret de seneste år. Vi kan konstatere, at færre midler til energiforskning ødelægger grundlaget for dansk vækst og udvikling i energibranchen. Det er et kæmpe paradoks, at politikerne gerne vil tale om vækst og jobskabelse, men er langt mere tilbageholdne, når det gælder om at give innovationen gode vækstvilkår. Det skal der laves om på,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Ceveas notat konkluderer også, at de grønne arbejdspladser er spredt over en lang række brancher, og er således ikke kunkoncentreret blandt de mest højprofilerede af slagsen. Og vi kan kun glæde os over, at vi sammen med faglærte, ufaglærte og andre faggrupper sammen skal løfte opgaven.

”Vi skal blive ved med at vande det træ, der skaber og vedligeholder de grønne job. Og den gødning, der skal til, hedder blandt andet fastholdelse og udvikling af kompetencer. Her er efter- og videreuddannelse roden, som skal sikre, at vi på tværs af faggrupper har de kompetencer, der skal til for at udvikle og udføre opgaverne.”

Nøgleord

Kontakter

Presserådgiver Tina Splidsboel - tlf. 60 666 700 - mail: tsp@ida.dk

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum