LO • Landsorganisationen i Danmark

Der er ikke råd til regeringens lovede skattelettelser

Del

Regeringen har lovet befolkningen skattelettelser i år. Det står i regeringsgrundlaget. ”Men det er uansvarligt, da der hermed ikke vil være penge nok til at opretholde velfærden. I øvrigt er nedskæringer i velfærd stik imod befolkningens ønsker”, siger Lizette Risgaard.

Kommentaren kommer på baggrund af regeringens planer om skattelettelser til efteråret. For samtidig med at den lover skattelettelser, viser regeringens egne tal, at der vil mangle 4 mia. kr. i forhold til behovet i 2020.

– Det er jo besynderligt, at regeringen går ud og lover befolkningen skattelettelser, når de selv véd, at det offentlige har brug for flere ressourcer i de kommende år, Det hænger ikke sammen, hvis børn og ældre skal have adgang til den samme velfærd som nu, siger LO’s formand Lizette Risgaard.

Antallet af personer, der er uden for arbejdsstyrken, stiger fra 2015 til 2020 med 78.000 personer. Der kommer flere børn under 15 år, men stigningen skyldes især, at der bliver flere ældre. Netop de grupper er ”dyrere” end andre på grund af daginstitutioner, uddannelse, pasning og pleje. Det kræver i kroner og øre 21 mia. kr. at opretholde serviceniveauet pr. bruger, men i regeringens prognose er der kun planlagt en stigning på 17 mia. kr.

– At passe vores børn og gamle og at sørge for uddannelse til de unge er kernevelfærd. Det skal der være råd til, og så må skattelettelserne vente, siger Lizette Risgaard.

Befolkningen ønsker ikke nedskæringer i kernevelfærden
I øvrigt er befolkningen dybt uenig med regeringen i nedskæringerne i kernevelfærden. En ny måling foretaget af Epinion for LO viser, at 8 ud af 10 ikke ønsker nedskæringer i fx børnepasning, uddannelse og ældrepleje.

– Regeringen er altså helt ude af trit med befolkningen, der ikke ønsker ringere velfærd. Så drop skattelettelserne og de medfølgende nedskæringer og ansæt i stedet tilstrækkeligt med folk, der kan inddrive de skatter, som folk skal betale ifølge loven. Det vil være en rigtig sund forretning for Danmark, siger Lizette Risgaard.

Læs notat fra LO

Se undersøgelsen her

Kontakt: Kommunikationschef Christian Lehmann, tlf. 26 80 40 26.

Information om LO • Landsorganisationen i Danmark

LO • Landsorganisationen i Danmark
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00http://www.lo.dk/

Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum