Lolland Kommune

Der er fortsat behov for en udligningsreform

Del
Det er budskabet fra Lolland efter Økonomi- og Indenrigsministeriets fordeling af særtilskud for 2018 i går. Lolland har gennem flere år været i dialog med ministeriet om kommunens udfordringer, og der er ingen tvivl om, at argumenterne har gjort indtryk. Lolland Kommune modtager i år 47 mio. kr. fra puljen for særligt økonomisk vanskeligt stillede kommuner.

”Jeg glæder mig selvfølgelig over de 47 mio. kr.” siger borgmester Holger Schou Rasmussen. ”Som udligningssystemet er skruet sammen nu, er de en forudsætning for at vi overhovedet kan få budgettet til at hænge sammen.”

Selvom Lolland Kommune modtager 12 mio. kr. mere i særtilskud end sidste år - og i øvrigt er den kommune, der får det højeste tilskud - så løber borgmesteren ikke rundt med armene over hovedet.

”Nej, det vil være synd at sige. Størrelsen på tilskuddet er jo ikke i sig selv interessant. Det afgørende er, om det modsvarer de opgaver, som kommunen er sat til at løse. Man skal huske på, at udgangspunktet er, at Lolland Kommunes økonomi aldrig har været i balance, og det har ministeriet sådan set også anerkendt med løbende særtilskud siden 2007. Jeg kan så bare konstatere, at de 12 mio. kr. ekstra i år i hvert fald ikke retter ikke op på indtægtstabet siden 2012, og de løser heller ikke problemet med en ekstraudgift i 2016 på 30-55 mio. kr. til socialt udsatte tilflyttere.”

Samtidig med at ministeriet fordeler særtilskud pakker ressourcestærke unge lollikker flyttekasserne ud inde omkring studiepladserne i København. Måned for måned rejser udsatte borgere den modsatte vej for at finde en billig bolig. Og den trafik er kernen i Lollands udfordring.

”Vi har haft en lang dialog med ministeriets embedsmænd, og vi har også holdt møde med økonomi- og indenrigsministeren flere gange i forløbet,” forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen, ”og det er tydeligt, at der er kommet en større forståelse for, at Lolland står i en helt særlig situation. Ingen kommune står med lige så store sociale og økonomiske udfordringer. Den opgave er vi klar til at påtage os, men det er ikke rimeligt, at det er Lollands skatteydere, der skal betale for at hjælpe de mennesker, der bliver udstødt af boligmarkedet i hovedstaden. Det må være et nationalt ansvar.”

”Vi har behov for en udligningsreform, så vi får et system, hvor kommunerne kompenseres ordentligt for sociale udgifter, og hvor kommuner belønnes for at løse sociale problemer i stedet for at eksportere dem,” slutter Holger Schou Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye