Der er behov for et tidssvarende SU-system
30.1.2020 08:00:00 CET | Lederne | Pressemeddelelse

I løbet af de seneste ti år er udgifterne til SU steget med 56 procent, og i 2020 forventer Finansministeriet, at de årlige udgifter til SU på de videregående uddannelser bliver 16,6 mia. kroner. Selvom udviklingen langt hen ad vejen skyldes, at flere uddanner sig, så er udviklingen uholdbar.
Derfor foreslår Lederne, at uddannelsesstøtten på kandidatuddannelsen omlægges delvist til lån. Vi anbefaler, at SU-stipendiet reduceres med 30 procent, som de studerende så tilsvarende kan låne ekstra i SU-lånerammen. Det vil sikre, at den studerendes samlede rådighedsbeløb forbliver uændret.
- Der er mange argumenter for at fastholde et højt niveau af SU på bacheloruddannelserne, fordi det sikrer lige adgang til uddannelserne for alle. Men på kandidatuddannelserne er det vigtigt, at vi kigger nye veje, så SU-systemet i højere grad understøtter arbejdsmarkedets fremtidige behov for mere fleksibel brug af uddannelse, siger Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne.
Med et stigende optag på de videregående uddannelser og et behov for forsat at have høj kvalitet i undervisningen, så vurderer Lederne, at det er nødvendigt at reducere de voksende udgifter til SU og anvende ressourcerne til at højne kvaliteten af uddannelserne.
Samtidig skal vi have flere unge til at overveje, om de nødvendigvis skal have en femårig universitetsuddannelse eller om de kan bringe deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet allerede efter en bacheloruddannelse. Det vil en delvist lånebaseret SU på kandidaten være med til at fremme.
SU-systemet skal understøtte fremtidens arbejdsmarked og livslang læring
En delvist lånebaseret SU på kandidatuddannelserne kan også få de studerende til at kvalificere deres valg af kandidatuddannelse på baggrund af beskæftigelsesmuligheder.
Skal SU’en understøtte fremtidens arbejdsmarkedet, er det nemlig vigtigt, at de studerende tidligt får erfaringer med arbejdsmarkedet. Derfor foreslår Lederne samtidig, at der indføres et fradrag ved hurtig beskæftigelse på op til 20.000 kroner om året, der gives i op til to år efter endt uddannelse. Det vil samtidig nedbringe den høje dimittendledighed.
- Et øget fradrag vil give et incitament til hurtig beskæftigelse og gøre det mere lempeligt at tilbagebetale eventuelle SU-lån, siger Thomas Christensen.
Endeligt er det vigtigt, at SU-systemet i højere grad understøtter behovet for fleksibel og livslang læring. Derfor foreslår Lederne, at man øremærker det sjette SU-år til livslang læring. Det betyder, at hvis det sjette SU-år ikke bliver anvendt i studietiden, kan det gemmes og anvendes senere i karrieren ved voksen-, efter- eller videreuddannelse.
- Udviklingen på arbejdsmarkedet kalder på et uddannelsessystem, der i højere grad understøtter fleksibel og målrettet opkvalificering og uddannelse gennem hele livet. Fremtidens medarbejder skal ikke nødvendigvis gennemføre hovedparten af sin uddannelse før indgangen til arbejdsmarkedet, men i stedet løbende uddanne og opkvalificere sig, som arbejdslivet skrider frem, siger Thomas Christensen.
Den teknologiske og digitale udvikling samt nye forretningsmetoder medvirker til, at kompetencer hurtigere forældes og nye kompetencebehov opstår.
Derfor er der behov for, at vi får skabt et større incitament hos både virksomheder og den enkelte til at uddanne sig gennem hele arbejdslivet. Det vil en øremærkning af et sjette SU-år til fleksibel brug af videreuddannelse bidrage til.
Ledernes udspil til et nyt og tidssvarende SU-system kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Diana BengtsenPresse- og analysekonsulent
Tlf:2399 4962dib@lederne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Finanslov: Lederne efterlyser bred politisk aftale om skat9.10.2026 08:01:19 CEST | Pressemeddelelse
De blå partier har én afgørende vigtig opgave i det nye folketingsår: Hurtigst muligt at sætte sig ved forhandlingsbordet for at få en bred aftale om en skattereform.
Her er de fire nominerede til Årets Leder 20261.10.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire markante ledere fra vidt forskellige dele af dansk erhvervsliv er nomineret til Årets Leder 2026. I år er det 25. gang, Lederne uddeler den prestigefyldte pris, der hylder ekstraordinær ledelse og ledere, som skaber resultater og gør en forskel.
Lederne og Tryg går sammen om at levere større medlemsfordele1.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere tryghed. Mere værdi. Ledernes medlemmer får nu adgang til en attraktiv forsikringsløsning hos Tryg med ekstra gode vilkår, dedikeret rådgivning og målrettede fordele.
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
