Der er behov for et tidssvarende SU-system

I løbet af de seneste ti år er udgifterne til SU steget med 56 procent, og i 2020 forventer Finansministeriet, at de årlige udgifter til SU på de videregående uddannelser bliver 16,6 mia. kroner. Selvom udviklingen langt hen ad vejen skyldes, at flere uddanner sig, så er udviklingen uholdbar.

Derfor foreslår Lederne, at uddannelsesstøtten på kandidatuddannelsen omlægges delvist til lån. Vi anbefaler, at SU-stipendiet reduceres med 30 procent, som de studerende så tilsvarende kan låne ekstra i SU-lånerammen. Det vil sikre, at den studerendes samlede rådighedsbeløb forbliver uændret.

- Der er mange argumenter for at fastholde et højt niveau af SU på bacheloruddannelserne, fordi det sikrer lige adgang til uddannelserne for alle. Men på kandidatuddannelserne er det vigtigt, at vi kigger nye veje, så SU-systemet i højere grad understøtter arbejdsmarkedets fremtidige behov for mere fleksibel brug af uddannelse, siger Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne.

Med et stigende optag på de videregående uddannelser og et behov for forsat at have høj kvalitet i undervisningen, så vurderer Lederne, at det er nødvendigt at reducere de voksende udgifter til SU og anvende ressourcerne til at højne kvaliteten af uddannelserne.

Samtidig skal vi have flere unge til at overveje, om de nødvendigvis skal have en femårig universitetsuddannelse eller om de kan bringe deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet allerede efter en bacheloruddannelse. Det vil en delvist lånebaseret SU på kandidaten være med til at fremme.

SU-systemet skal understøtte fremtidens arbejdsmarked og livslang læring

En delvist lånebaseret SU på kandidatuddannelserne kan også få de studerende til at kvalificere deres valg af kandidatuddannelse på baggrund af beskæftigelsesmuligheder.

Skal SU’en understøtte fremtidens arbejdsmarkedet, er det nemlig vigtigt, at de studerende tidligt får erfaringer med arbejdsmarkedet. Derfor foreslår Lederne samtidig, at der indføres et fradrag ved hurtig beskæftigelse på op til 20.000 kroner om året, der gives i op til to år efter endt uddannelse. Det vil samtidig nedbringe den høje dimittendledighed.

- Et øget fradrag vil give et incitament til hurtig beskæftigelse og gøre det mere lempeligt at tilbagebetale eventuelle SU-lån, siger Thomas Christensen.

Endeligt er det vigtigt, at SU-systemet i højere grad understøtter behovet for fleksibel og livslang læring. Derfor foreslår Lederne, at man øremærker det sjette SU-år til livslang læring. Det betyder, at hvis det sjette SU-år ikke bliver anvendt i studietiden, kan det gemmes og anvendes senere i karrieren ved voksen-, efter- eller videreuddannelse.

- Udviklingen på arbejdsmarkedet kalder på et uddannelsessystem, der i højere grad understøtter fleksibel og målrettet opkvalificering og uddannelse gennem hele livet. Fremtidens medarbejder skal ikke nødvendigvis gennemføre hovedparten af sin uddannelse før indgangen til arbejdsmarkedet, men i stedet løbende uddanne og opkvalificere sig, som arbejdslivet skrider frem, siger Thomas Christensen.

Den teknologiske og digitale udvikling samt nye forretningsmetoder medvirker til, at kompetencer hurtigere forældes og nye kompetencebehov opstår.

Derfor er der behov for, at vi får skabt et større incitament hos både virksomheder og den enkelte til at uddanne sig gennem hele arbejdslivet. Det vil en øremærkning af et sjette SU-år til fleksibel brug af videreuddannelse bidrage til.

Ledernes udspil til et nyt og tidssvarende SU-system kan læses her.