Udenrigsministeriet

Departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen bliver ny vicegeneralsekretær i OECD

Del
OECD’s medlemslande har på et rådsmøde i dag støttet generalsekretær Angel Gurrías indstilling om, at Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen, udpeges som vice-generalsekretær for OECD.

Ulrik Vestergaard Knudsen vil afløse den tidligere finske statsminister Mari Kiviniemi, men bliver som departementschef i Udenrigsministeriet til hen mod årets slutning.

Udenrigsminister Anders Samuelsen ønsker Ulrik Vestergaard Knudsen tillykke med den kommende stilling:

”Ulrik vil i den grad blive savnet i Udenrigsministeriet. Igennem de sidste halvandet år har han været min tætteste udenrigspolitiske medarbejder. Jeg tøver ikke med at sige, at han er en af Danmarks allerdygtigste embedsmænd. Min tid som udenrigsminister havde ikke været den samme uden Ulriks kompetente rådgivning. Han er altid ekstremt godt inde i sagerne, og han er i stand til at identificere politiske løsninger i selv de mest komplicerede sager. Han bliver svær at erstatte.”

Ulrik Vestergaard Knudsen udtaler:

”Det har været og er et privilegium at stå i spidsen for de mange dygtige medarbejdere i Udenrigsministeriet, der hver dag knokler benhårdt for at varetage danske interesser ude i verden. Med de internationale udfordringer, som Danmark står over for i en stadigt mere usikker og uforudsigelig verden, tror jeg aldrig, at det har været vigtigere end nu med en stærk udenrigstjeneste.

Samtidig er jeg også meget glad og stolt over udnævnelsen til vicegeneralsekretær i OECD. Det er en organisation, hvis faglighed og integritet jeg sætter meget højt, og som har fyldt meget i mit arbejdsliv de seneste 10 år. Jeg ser frem til at blive en del af organisationens vigtige arbejde med at skabe de rammebetingelser, som er og har været så afgørende for Danmarks velstand og udvikling. Multilateralismen og de internationale samarbejdsstrukturer er under stort pres i disse år, hvor der måske mere end nogensinde netop er brug for mere internationalt samarbejde. Jeg glæder mig til at yde et bidrag for OECD og multilateralismen i den retning.”

Karriere:

Ansat i Udenrigsministeriet siden 1994, herunder med udsendelser til danske ambassader i Moskva, Washington og London. Ambassadør ved OECD og UNESCO, Paris 2008-2009. Direktør for Strategi og Policy/Politisk Direktør, Udenrigsministeriet 2009-2010. Departementsråd, Statsministeriet 2010-2013. Group Director for International Policy, Vodafone, London 2013. Departementschef i Udenrigsministeriet, 2013-2018.

Uddannelse: 1994 Cand. Polit. fra Københavns Universitet

Født den 14. februar 1969

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye