Dengang AGF’s mål gav billig benzin
8.12.2020 09:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse

I en ny bog med titlen ’OK – historien om et dansk energiselskab’ kommer det frem, hvorfor det århusianske selskab i 1989 skruede op for markedsføringen og blev hovedsponsor for AGF. Sponsoratet resulterede i et kreativt tiltag, som mange århusianere husker den dag i dag.
”Sponsoraftalen med AGF var voldsomt dyr – cirka 20 procent af OK’s samlede reklamebudget – men OK fik betydelig markedsføring, skulle det vise sig. Sponseringen af AGF blev tilført et ekstra pift, da man lovede 25 øre i rabat per liter benzin for hvert mål, som AGF scorede i Aarhus-området – dog max 75 øre! Når AGF virkelig havde en god dag – og det skete noget oftere i de tider – kunne det betyde meget lange køer ved standerne efter kampene. Økonomisk kostede det, men markedsføringsværdien var stor,” lyder det blandt andet i bogen, der er skrevet af historiker Henrik Mølgaard Frandsen.
Dyr markedsføringssatsning
I bogen fortæller OK’s daværende reklamechef Kurt Høgh Nielsen, at baggrunden for en langt mere ambitiøs markedsføringsstrategi, herunder de berømte rabatter per AGF-mål, var at for få kendte til OK. Man ville give OK et mere friskt image.
”OK havde sidst i 1980’erne både et kendskabs- og et profilproblem. Kun en lille del af befolkningen kendte til OK, og vores profil var meget landlig. Der var simpelthen for meget halm i træskoene, og det måtte vi gøre noget ved,” er Kurt Høgh Nielsen citeret for i bogen.
Den treårige sponsoraftale med AGF var voldsomt dyr - cirka 20 procent af det samlede reklamebudget dengang, men den viste sig at være pengene værd for OK. Kendskabsgraden blev øget gevaldigt i disse år.
Lagde fundamentet til ’OK støtter sporten’
Ud over de større sponsorater udbyggede selskabet udbredelsen af de såkaldte fem-øres kampagner, eller benzinkortsponsorater, som de også kaldes. For hver liter benzin kunne den enkelte forbruger donere fem øre til en lokal idrætsforening. Ofte kunne det blive et ganske betydeligt beløb for den enkelte klub, når året var omme.
I dag er sponsorkonceptet, hvor man støtter den lokale sportsklub eller forening, blevet nærmest synonym med OK. Mere end 1.800 foreninger har en aftale, som bilister kan tanke støtte til, uanset om det sker med benzinkort, betalingskort eller OK’s app. Det er i dag muligt at støtte med op til 15 øre, fordi klubben også får fem øre, hvis den lokale bilist er elkunde, og yderligere fem øre, hvis man har mobiltelefoni hos OK.
OK støtter fortsat elitesport sideløbende med den store støtte til lokalsport og er fx massivt til stede ved større sportsbegivenheder med digitale bandereklamer om alt fra leasing af varmepumper til el og naturgas.
Lidt om selve bogen
Arbejdet med at lave bogen ’OK – historien om et dansk energiselskab’ begyndte tilbage i 2018, og den har taget forfatter og historiker Henrik Mølgaard Frandsen lidt mere end et år at skrive. Bogen er på 255 sider og indeholder en masse billeder, der illustrerer OK’s rejse fra 1913 til i dag.
Bogen er udgivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Fond og udkommer 11. december 2020.
- Titel: OK – historien om et dansk energiselskab
- Forfatter: Henrik Mølgaard Frandsen, VURU – Virksomhedshistorie, Urban og Regional Udvikling
- Antal sider: 255
- Udgiver: OK a.m.b.a.© i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Fond
- Redaktør for Aarhus Byhistoriske Fond: Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen
- Grafisk tilrettelægning: Mette Secher
- Tryk: Narayana Press
- ISBN: 978-87-91324-29-1
- Bogen kan købes på www.byhistorisk.dk
Kontakt:
Ønsker du yderligere informationer om udgivelsen af ’OK – historien om et dansk energiselskab’, er du meget velkommen til at kontakte forfatter og historiker Henrik Mølgaard Frandsen på tlf. 22 38 32 35 eller på hmf@vuru.dk. Kommunikationschef Rasmus Boserup kan kontaktes på tlf. 22 13 86 01 eller på rabo@ok.dk.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder


Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab med hovedsæde i Viby J
- OK tæller udover moderselskabet også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus. Hele koncernen beskæftiger mere end 2.200 personer
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller (svanemærkede) samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser og er en af landets største leverandører af varmepumper.
- OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
