Tivoli A/S

Den svenske Lucia legende hyldes i Tivoli i Købehavn

Del
Selv om traditionen med Lucia-optog er svensk er skikken og hyldesten til legenden for længst blevet en af danskernes mærkedage i december. Når Luciabruden med lyskrans på hovedet går foran følget på over 100 piger og drenge er det nok de færreste, som kan sige sig fri for ikke at blive rørt af den særlige stemning. Torsdag den 13. december fra kl. 17.30 kan gæsterne opleve luciasangerne iført hvide kjoler og lys, mens de synger ”Nu bæres lyset frem” i Tivoli.

Tivoli har til lejligheden samlet fire forskellige kor, der tilsammen tæller over 100 unge til i ét stort fælles kor. Udover Luciasangen fremfører sangerne også ”Et barn er født i Betlehem”, ”Dejlig er den himmel blå”, ”Juletræet med sin pynt”, ”We wish you a Merry Christmas”, ”Jinglebells” og ”Il est né le Divin Enfant” m.fl.

Koret går fra H.C. Andersen Slottet i Tivoli i København forbi det nye nordiske område, forbi Nimb og Det store juletræ. Undervejs gøres mindre stop, hvor luciasangerne synger nogle af julens populære salmer og sange. Sidste stop er på Plænens scene hvor de mange sangere vil synge ud over et juleudsmykket Tivoli, når mørket har lagt sig over Haven. 

Luciakorets dirigent Lis Vorbeck siger:
”Der findes næppe noget mere stemningsfuldt end et Luciaoptog, der synger sig igennem mørket med en række juleklassikere. Midt i juletravlheden oplever vi julefreden sænke sig, når vi oplever luciaoptoget. I dag er Lucia traditionen lige så meget dansk som svensk, og langt de fleste piger i Danmark har på et tidspunkt selv deltaget i et optog. Det kan jeg se i øjnene på dem, der møder op. Det er de personlige oplevelse samt legenden om den troende pige, som gør et Luciaoptog helt unikt”. 

Det er  Martha Palving, der skal være luciabrud i år. Igennem adskillige år, har hun været med i mere end 30 luciaoptog, så hun har meget erfaring, men er alligevel meget spændt på at være luciabrud i Tivoli i år. Til daglig går Martha i 9. klasse, og selv om der er mange aktiviteter i skole og uden for skolen, er der alligevel tid til kor og stemningsfyldte luciaoptog. 

Luciabruden der går i 9. klasse Marthe Palving er spændt:
"Lucia-optoget i Tivoli er jo med mange forskellige korskellige kor med piger i forskellige aldre. At synge sammen så mange, og så tilmed få lov til at være luciabrud er mega spændende og sjovt og noget jeg glæder mig helt vildt til. Jeg vil nok være en smule nervøs før, men når det så går løs, så håber jeg, at nervøsiteten forsvinder. Det bliver en stor og højtidelig oplevelse". 

Tips til pressen  Et Luciaoptog med over 100 syngende piger og drenge er oplagt som fotoreportage  Følg pigerne inden de gør klar til optoget eller undervejs. 

Læs mere: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Oldkirkelige_helgener/Lucia

Fakta om Lucia myten

Som en del af den store nedtælling til Juleaften spiller den 13. december, kendt som Luciadagen, en ikke helt uvæsentlig rolle. Der er nok tale om en ældgammel svensk skik, hvor et fakkeloptog gik fra ødegård til ødegård med den vakreste pige forrest for at vække gårdens karle.

Den 13. december er luciadag. Navnet Lucia stammer fra det latinske ord LUX, der betyder lys. Lucia skal ifølge legenden have levet under Diocletians kristenforfølgelser, hvor hun blev martyr. Det skete, da hun blev kristen efter at have oplevet sin mor blive helbredt ved Agathe af Cathanias grav, hvor Agathe også viste sig for de to.

I taknemmelighed gav Lucia sine ejendele til de fattige og bragte mad til dem. Hun havde lys på hovedet, så hun havde begge hænder fri til at hjælpe. Lucias forlovede blev så gal over denne godgørenhed og at hun havde givet sine ejendele bort, at han meldte hende til myndighederne. De bestemte, at hun skulle tilbringe sin tid på et bordel, men da hun skulle sendes af sted, kunne end ikke vilde okser flytte hende fra jorden. De forsøgte at brænde hende, men heller ikke det lykkedes, og først da de jog et sværd gennem hende, døde hun. Så dramatisk bliver det ikke i Tivoli, når Luciadagen markeres.

 

 

Billeder

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1620 København

33 75 04 40http://www.tivoli.dk/

Tivoli, der er Danmarks største turistattraktion med 4,4 mio. gæster i 2017, fejrer 175 års jubilæum i 2018. Som oplevelsesbrand byder Tivoli på aktiviteter året rundt: forlystelser, musik, scenekunst, restauranter, Food Hall, en have der skifter med årstiden, spil, hoteldrift og undervisning. Som Københavns største kulturudbyder er der tusindvis af billetter til salg til alt lige fra musicals ogballet til koncerter i forskellige genrer. Dertil kommer den gratis underholdning, som kan opleves i Tivoli: pantomimer, alverdens events, Tivoli-Garden og musik på Havens scener.

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Søndag er sidste dag med Vinter i Tivoli19.2.2019 09:02:38 CET | Pressemeddelelse

På søndag den 24. februar er det sidste chance for i år at børnene kan boltre i den overdækkede aktivitetsiglo Pingonesien, teste sig selv af i den anmelderroste virtual reality-oplevelse ”Bring the Spring” og skøjte foran NIMB. Der bliver også for sidste gang tændt op for nordlyset på Plænen og alle de andre ting der finder sted under Vinter i Tivoli. Tivoli åbner igen torsdag den 4. april med påsketema TV-klip af Vinter i Tivoli som kan bruges redaktionelt: https://youtu.be/Z9G5s1B2F5U

Tivoli i København åbner med nyt vintertema den første februar24.1.2019 11:37:35 CET | Pressemeddelelse

Den 1. februar kl. 11 åbnes Vinter i Tivoli officielt. Sæsonen dækker skolernes vinterferie, Valentinsdag, det kinesiske nytår og lukker og slukker den 24.2.19. I 2019 bliver der bl.a. et nordlys tema, en nyudviklet virtual reality-oplevelse, udstillingen PH i Tivoli flere kørende forlystelser.Tivoli er også bidragyder til Copenhagen Light Festival i februar; både lysfestivalen og vintersæsonen nævnes af magasinet Lonely Planet som årsag til at København fik tildelt førstepladsen som byen man skal besøge i 2019.

Presseinvitation til presseaften til Vinter i Tivoli i København 31.1.19 fra kl. 16:0023.1.2019 13:18:49 CET | Presseinvitation

I anledning af, at Vinter i Tivoli officielt åbner den første februar vil vi gerne pressen i Tivoli. Her bliver I de første der eksklusivt kommer til at se alle nyhederne. Test den nye virtual reality oplevelse i H.C. Andersen Slottet og se som de første det spektakulære nordlys på Plænen. Det sker torsdag den 31.1.19 fra klokken 16:00 Se en lille virtual reality bid her: https://youtu.be/PEAuh9C9XNU

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye