Socialpædagogerne

Den socialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen skal styrkes markant

Del
Landets bosteder oplever massive problemer med at rekruttere uddannede socialpædagoger. Der er blandt andet brug for en ambitiøs, målrettet og attraktiv pædagoguddannelse, der kan tiltrække flere og fagligt stærkere studerende til den socialpædagogiske specialisering, mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.

Det specialiserede socialområde oplever alvorlige rekrutteringsudfordringer. På landets bosteder er det nu under halvdelen af de ansatte, som er uddannede socialpædagoger – og hver tredje blandt personalet er helt uden en relevant uddannelse.

Ét af de helt centrale elementer i arbejdet med at imødegå rekrutteringsudfordringerne og styrke fagligheden er at få en mere ambitiøs, målrettet og attraktiv pædagoguddannelse, som kan tiltrække flere og fagligt stærkere studerende og levere hele årgange af uddannede socialpædagoger til arbejdspladserne.

Det skriver formand i Socialpædagogerne, Benny Andersen, i et indlæg i Altinget.

”Hver tredje studerende på pædagoguddannelsen skal ud at arbejde på det socialpædagogiske felt, når de er færdiguddannede. Så det er helt afgørende, at den socialpædagogiske specialisering styrkes markant. Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af uddannelsen viser tydeligt, at det halter med kvaliteten på den socialpædagogiske specialisering, og for mange dropper faget få år efter endt uddannelse – nogle fordi de rammes af såkaldt praksischok og er overvældede over de opgaver, som de kommer ud til. Det er meget alvorligt, når vi står i en buldrende rekrutteringskrise. Derfor vil jeg også opfordre politikerne til at trække i arbejdstøjet i forhold til at få forhandlet den nye pædagoguddannelse,” siger Benny Andersen.

En pædagog er ikke bare en pædagog

Efter endt uddannelse skal hver tredje af de studerende på pædagoguddannelsen ud at arbejde på det socialpædagogiske område.

Derfor er det ifølge Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, også afgørende at styrke den socialpædagogiske specialisering, så de studerende bliver klædt på med tilstrækkelig faglighed til at arbejde med komplekse målgruppe, som for eksempel kan have en udadreagerende adfærd.

”En pædagog er ikke bare en pædagog. Der er en grundlæggende forskel på at arbejde som pædagog på almenområdet i en vuggestue eller børnehave og så arbejde på det socialpædagogiske felt. Her kan man se eksempler på socialpædagoger, der for eksempel står med voksne mennesker med udviklingshæmning, der også har en dom for personfarlig kriminalitet. Det er simpelthen nat og dag inden for pædagogik. Derfor er det også helt afgørende, at politikerne prioriterer en styrket socialpædagogisk specialisering, så de studerende kan blive klædt fagligt på til opgaven med at støtte og udvikle udsatte børn, unge og voksne og mennesker med fysiske handicap eller en psykisk lidelse," siger Benny Andersen.

Socialpædagogerne har en række forslag til en styrket socialpædagogisk specialisering på pædagoguddannelsen. De tæller blandt andet, at man forlænger den socialpædagogiske specialisering fra to et halvt år til tre år, mens man forkorter grundforløbet på uddannelsen fra et år til et halvt år.

5 forslag til en styrket socialpædagogisk specialisering:

  • Øg specialiseringsretningen fra to et halvt til tre år. Uddannelsen skal være inddelt med seks semestre på specialiseringsretningen og ét semester på grundforløbet.

  • Styrk kvaliteten på specialiseringsretningen. Studerende skal bl.a. sikres flere undervisningstimer, og der skal fastsættes vejledende pensumlister for at sikre relevant litteratur om målgrupperne.

  • Indfør en specialiseringsgaranti. Alle studerende skal garanteres optag på den ønskede specialiseringsretning på pædagoguddannelsen. Dette skal sikre den enkeltes motivation og rekruttering til uddannelsen mere generelt.

  • Styrk sammenhængen mellem undervisning og praktik. Der skal bl.a. sikres tættere samarbejde mellem praktikvejleder og uddannelsessted. Og fokus på arbejdet med fx social- og specialpædagogiske metoder skal styrkes.

  • Etablér semesterstruktur med fag. Dette skal give mulighed for faglig fordybelse og sikre faglig progression i uddannelsen.

Information om Socialpædagogerne

Socialpædagogerne
Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9-11
1211 København K

+45 7248 6000http://www.sl.dk

Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Fortsat fald i ansøgere kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse15.3.2024 15:45:07 CET | Pressemeddelelse

Antallet af ansøgninger til pædagoguddannelsen fortsætter med at falde, viser dagens tal for kvote 2-ansøgninger. Det kalder på en ambitiøs, attraktiv og målrettet pædagoguddannelse, som kan tiltrække flere unge til blandt andet den socialpædagogiske retning på uddannelsen. Tilstrækkelig faglighed på socialområdet er afgørende for kvaliteten i indsatsen til mennesker med handicap, psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne.

Socialpædagogernes formand: Ny overenskomstaftale er ’virkelig god’ for regionalt ansatte socialpædagoger20.2.2024 12:26:04 CET | Pressemeddelelse

Tirsdag morgen landede en aftale mellem Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet om en ny overenskomst for landets regionalt ansatte medarbejdere. Det er en virkelig god aftale, fortæller Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han forhandler for socialpædagoger på det regionale område, som blandt andet arbejder på højt specialiserede botilbud, psykiatriske afdelinger og sikrede institutioner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye