Den sociale hjemmepleje mangler SOSU’er og sygeplejersker
7.12.2020 13:53:59 CET | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse

”Hver dag er forskellig. Hver dag gør vi en forskel”. Sådan lyder budskabet på ny rekrutteringskampagne, som to medarbejdere fra den sociale hjemmepleje lægger ansigt og ord til.
Socialforvaltningen, som står bag kampagnen, sætter fokus på værdien af at arbejde med de mest udsatte københavnere og opfordrer til at søge job i den sociale hjemmepleje, der hjælper mennesker mellem 18 og 65 år, som lever med et handicap, et misbrug, er kronikere eller er udfordret psykisk.
”I den sociale hjemmepleje kan man i høj grad tale om et job, hvor man gør en forskel. Jeg er imponeret over, hvor dygtige medarbejderne i den sociale hjemmepleje er til at skabe en nærværende og omsorgsfuld relation til nogle af de mest sårbare og udsatte københavnere,” siger socialborgmester Mia Nyegaard.
Der mangler lige nu omkring 45 medarbejdere i den sociale hjemmepleje. Der er både brug for SOSU-assistenter, -hjælpere, sygeplejersker og vikarer.
”Vi håber, at kampagnen vil være med til at sætte fokus på den værdifulde indsats, som medarbejderne i den sociale hjemmepleje yder for udsatte københavnere. Dagene varierer, opgaverne er spændende, og vigtigst af alt støtter medarbejderne mennesker, der har allermest brug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen,” siger Mia Nyegaard.
Den sociale hjemmepleje er delt op i Center Nord, der dækker områderne Nørrebro, Bispebjerg, Vanløse, Østerbro og indre by og Center Syd, der dækker Amager, Christianshavn, Vesterbro og Valby, og de ledige stillinger fordeler sig på både Center Syd og Center Nord.
Sygeplejersker og SOSU-assistenter og hjælpere gør en forskel
”Jeg har arbejdet i den sociale hjemmepleje i 12 år, og jeg vil aldrig videre.” Sådan siger Jeanne Pia Philipsen, som er SOSU-hjælper i den sociale hjemmepleje.
Jeanne Pia Philipsen og hendes kollega Bonnie Bønnelycke har arbejdet i den sociale hjemmepleje i flere år. De er ansigterne på vinterens kampagne, der skal trække flere medarbejdere til arbejdet med at hjælpe udsatte københavnere. Deres arbejde er meget varierende, og begge kvinder møder hver dag borgerne i eget hjem.
”På en typisk arbejdsdag har jeg fem til 10 borgere, som jeg skal på hjemmebesøg hos. Der er aldrig to dage, der er ens. En rigtig god dag for mig er, når jeg ved, at jeg har hjulpet. Når jeg går ud ad døren, skal der helst være et taknemmeligt og glad menneske, og hvis borgeren ikke er helt glad, så er han eller hun i hvert fald hjulpet godt på vej. Det skal være tydeligt, at jeg har gjort en forskel,” siger Bonnie Bønnelycke.
Jeanne Pia Philipsen og Bonnie Bønnelycke kan begge godt lide den forskel de gør, og de er glade for at kunne støtte op om at finde flere medarbejdere, der vil være med til at hjælpe de udsatte borgere.
Rekrutteringskampagnen for den sociale hjemmepleje kan blandt andet ses på plakater i København i uge 50. Derudover vil der løbende være gode historier om den vigtige indsats på Københavns Kommunes sociale medier og annoncer i relevante fagblade.
Billeder
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Om den sociale hjemmepleje:
- Den sociale hjemmepleje i København er en specialiseret hjemmepleje og hjemmesygepleje, der hjælper københavnere mellem 18 og 65 år, der har brug for ekstra hjælp i deres hjem.
- Den sociale hjemmepleje er med til at skabe et godt og værdigt liv for udsatte og sårbare københavnere, der lever med et handicap, et misbrug, er kronikere eller er udfordret psykisk.
- På hjemmesiden www.kk.dk/socialjob kan du finde en liste med ledige stillinger og læse mere om den sociale hjemmepleje.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Socialborgmester indkalder nødherberger til krisemøde9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved de netop overståede budgetforhandlinger på Københavns Rådhus gik socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) til forhandlingerne med et ønske om at sikre flere nødovernatningsmuligheder for hjemløse. Desværre var der ikke opbakning til at udvide kapaciteten på byens nødherberger, og derfor vil socialborgmesteren nu mødes med nødherbergerne for at lægge en plan for den kommende vinter.
Socialborgmester: Budgetaftale bør være en øjenåbner for Christiansborg3.9.2026 16:28:03 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede budgetaftale i København vidner om, at det økonomiske udgiftspres på socialområdet nu er så stor en udfordring for landets kommuner, at Christiansborg bliver nødt til at tage ansvar og komme med et loft for priserne på private botilbud.
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


