Den rette styring af folkeskolen har positiv betydning for elevernes karakterer

Kommunerne og skolerne har øget deres brug af styring efter mål og resultater, siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014. Dermed har kommuner og skoler i stigende grad en dialog om elevernes faglige resultater og trivsel, der tager udgangspunkt i forskellige typer data som eksempelvis de nationale test og de nationale trivselsmålinger. Skolelederne er også mere – men dog mindre systematisk – i dialog med lærerne med afsæt i data.

Det var netop en af hensigterne med reformen at øge styring efter mål og resultater for at have bedre data til at udvikle folkeskolen. Målstyringen blev dog især styrket de første to år efter reformen. Siden er udviklingen taget af, og i nogle kommuner er den ligefrem gået tilbage. Det viser en ny rapport om den kommunale styring i forbindelse med folkeskolereformen.

Positiv betydning for karakterer

Ifølge rapporten har den kommunale mål- og resultatstyring isoleret set ikke nogen sammenhæng med eleveres læring og trivsel. Til gengæld kan det have en positiv betydning for elevernes karakterer, hvis styringen er kombineret med autonomi til skolelederen.

På de skoler, hvor det er tilfældet, klarer eleverne sig bedre ved 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik, viser rapporten:

"Teorien er, at målstyring øger fokus på kernemålene og motiverer skolelederne. Målstyringen skal dog ledsages af mere autonomi til skolerne for at virke. På den måde får skolelederne mulighed for at omsætte deres indsigt og viden til at indfri målene. Vores undersøgelse understøtter den teori," siger seniorforsker Bente Bjørnholt, der står bag rapporten.

Rapporten viser imidlertid, at mens mål- og resultatstyring er vundet frem siden 2014, så er skoleledernes autonomi svundet ind. I dag oplever flere skoler således både at blive styret på mål og resultater og på de midler, de har til at indfri målene. Det kan gøre det vanskeligt for skolelederne at indfri målene.

Fokus på dialog

Kommuner og skoler bruger primært mål- og resultatstyring som et blødt redskab med fokus på dialog og i mindre grad sanktioner, hvis skoler eller lærere ikke indfrier målene. Elevernes resultater på faglighed og trivsel indgår som en af flere kilder i dialogen mellem kommuner og skoler og mellem skoleledere og lærere. Resultaterne får derfor kun konsekvenser, hvis andre vurderinger – såsom læreres og skoleleders observationer – peger i samme retning.

"Mange forvaltningschefer og skoleledere har en forholdsvis pragmatisk holdning til data og regner også skolelederes og læreres vurderinger og observationer af eleverne som valid information," forklarer seniorforsker Bente Bjørnholt.

Ifølge rapporten er de kommunale forvaltningschefer generelt glade for mål- og resultatstyringen, mens skolelederne er mere delte. Ikke alle skoleledere finder især de nationale data anvendelige, og flere udtrykker behov for kompetenceudvikling for at kunne omsætte data til fremadrettet praksis.