Det Kongelige Teater

Den nye teateraftale stiller nye krav til Det Kongelige Teater

Del

På bagrund af den netop udmeldte teateraftale har ledelsen på teatret i dag igangsat en proces, der også i fremtiden skal sikre excellent scenekunst og gode oplevelser for danskerne.

Det Kongelige Teaters rammeaftale for de næste fire år bliver påvirket af besparelser. Det står klart, efter at den nye teateraftale er blevet offentliggjort. Teatrets ledelse tager aftalen til efterretning og vil, på trods af den meget mindre ramme og de store udfordringer det skaber, snarest fremlægge en procesplan. Fokus vil være at sikre, at så mange danskere som muligt også i fremtiden kan opleve scenekunsten og de unikke oplevelser, teateret tilbyder.

Det er selvfølgelig ikke en let opgave, men bestyrelsen har igennem lang tid haft fokus på at strømline driften, så vi har kunnet sikre kunsten og dermed bevare så mange af vores kerneaktiviteter som overhovedet muligt. Med de tider, vi går i møde, har dette fokus vist sig at være yderst vigtigt, da de store besparelser skal findes og effektueres hurtigt.
- Stine Bosse, bestyrelsesformand

Inden for kort tid vil ledelsen udmelde en overordnet plan for, hvordan teatret vil leve op til kravene i den nye rammeaftale. En række tiltag vil blive iværksat med det samme, andre igen vil blive indfaset over en længere periode. De forskellige tiltag vil i den næste tid blive vendt med relevante medarbejdergrupper på tværs af teatret, hvorefter der vil komme en offentlig udmelding.

Med de nye tiltag, som bestyrelsen og ledelsen har fokus på, har jeg tillid til, at Det Kongelige Teater vil kunne bevare sin status som nationalscene på et højt kunstnerisk niveau og med en fortsat bred appel til hele befolkningen. Men det er en svær proces vi går i møde. I høj grad også for teatrets dygtige og loyale medarbejdere. Vi vil derfor i den næste tid være i tæt dialog med de forskellige medarbejderrepræsentanter omkring processen, og hvad teatrets fremtidige fokus skal være.
- Stine Bosse, bestyrelsesformand

Det Kongelige Teater mener fortsat, at det, på trods af nedskæringerne i rammeaftalen, vil kunne være et ambitiøst og stærkt teater fremover. En nationalscene, der kan og skal præge dansk kulturliv og sætte en høj barre for scenekunsten i Danmark.

Pressekontakt: Kommunikationschef Magnus Restofte / Tlf. 33 69 69 80 / mres@kglteater.dk

Kontakter

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum