Den nordamerikanske rethval-bestand er i en slem tilstand

Siden den omfattende kommercielle hvalfangst stoppede i sidste århundrede, har de fleste populationer af den sydlige rethval været i tilvækst, og i dag findes der omkring 10.000 – 15.000 rethvaler på den sydlige halvkugle. Desværre gør dette sig ikke gældende for den Nordatlantiske rethval, som primært findes på den Nordamerikanske østkyst: her findes der nu kun omkring 410 individer tilbage, og arten styrer mod udryddelse.
Der er en række kendte årsager til den skæve og ulykkelige udvikling af de to bestande: kollisioner med skibe og indfiltring i fiskeudstyr fører til at mange Nordatlantiske hvaler lider overlast og dør. Den Nordatlantiske rethval må også leve med hyppigt at blive viklet ind i fiskeudstyr, særligt i hummer- og krabberuser, som dræner hvalerne for energi. Ud over disse belastninger er mængden og udbredelsen af hvalernes primære fødekilde, vandlopper og krill, forandret. Dette efterlader hvalerne udmagrede og i en svagelig tilstand, som igen medfører at færre af de fødedygtige hunhvaler får en kalv.
Alt dette bidrager til den aktuelle nedgang af dyrearten. Men hidtil har det ikke været fuldt forstået, hvordan hvalernes kropstilstand blev påvirket af de forskellige forudsætninger i Nordatlanten.
Stort studie af hvalers generelle sundhed
For at kvantificere den ”udmagrede og svagelige tilstand” den Nordatlantiske rethval befinder sig i, har et internationalt hold af forskere, ledet af Fredrik Christiansen, undersøgt kropstilstanden for individer af den Nordatlantiske rethval, og sammenlignet deres tilstand med individer fra populationer af rethvaler fra Argentina, Australien og New Zealand, områder hvor rethvalerne er i fremgang.
“En god kropstilstand og rigelige fedtressourcer er essentielle for de store hvalers forplantning, herunder også rethvalens, da de er afhængige af deres energidepoter under ynglesæsonen, hvor de primært er fastende,” fortæller adjunkt Fredrik Christiansen fra Aarhus Institute of Advanced Studies & Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som er ledende forfatter af studiet. “Lagrede fedtdepoter er særligt vigtige for hvalmødrene, som har behov for ekstra energi til at støtte væksten af de nyfødte kalve, imens de opfostrer dem”.
Hvor fede er rethvalerne?
Studiet har involveret forskere fra 12 forskningsenheder i fem lande og er det største forskningsstudie, som vurderer hvalernes kropstilstand. Det internationale hold af forskere har benyttet droner og en metode som kaldes ’aerial photogrammetry’ til at måle rethvalernes kropslængde og bredde i de fire regioner i verden. Ud fra luftfotografierne har forskerne været i stand til at estimere individernes kropsvolumen, som de har benyttet til at danne et indeks for hvalernes kropstilstand eller deres ”forholdsmæssige fedme”.
Forskningsanalyserne afslører, at de Nordatlantiske individer, unge, voksne og mødre, alle er i en dårligere kropstilstand end individer fra de tre andre populationer af den sydlige rethval. Denne forskel er alarmerende, da den ringe kropstilstand for den Nordatlantiske rethval forklarer, hvorfor så mange af dem dør, og hvorfor de ikke føder nok kalve til at øge populationens omfang. Forholdene hæmmer muligvis også deres vækst og forsinker de unge hvaler i at blive kønsmodne. Kombinationen af disse påvirkninger hjælper med at forklare hvorfor arten nu er i tilbagegang.
“Både for hval-individerne og for den Nordatlantiske rethval som art er tingene gået frygtelig galt. Sammenligningen med deres slægtninge fra den sydlige halvkugle viser, at de Nordatlantiske rethvaler er i en meget værre tilstand, end de burde være,” siger Dr. Michael Moore fra Woods Hole Oceanographic Institution i USA. “Halv-dødelige sår fra indviklinger i fiskenet og ændringen i fødens tilgængelighed gør, at hvalerne er for magre til at bære kalve, og dødelige sammenstød med skibe slår dem ihjel. For at vende dette må vi: omdirigere skibe væk fra og reducere fartøjernes fart i rethvalernes habitat; tage krabbe- og hummerfælder op fra vandsøjlen ved at benytte de teknologier som er til rådighed; og minimere støjen på og i havet”.
“Rethvalen står som vagthund for et sundt havmiljø. Den advarer os og dens budskab er stærkt – havene som tidligere var en sikker havn for hvalerne er nu blevet en trussel. Vi må handle nu for at beskytte deres hjem, som er vores alles hjem”, lyder det fra Dr. Mariano Sironi fra Instituto de Conservación de Ballenas, som forsker i rethvaler i Argentina.
Kontakter
Fredrik Christiansen,
The Department of Zoophysiology, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet
Email: f.christiansen@aias.au.dk
Telefon: 3133 2367
Hjemmeside: https://aias.au.dk/aias-fellows/fredrik-christiansen/
Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS
Aarhus University
Høegh-Guldbergs Gade 6B
DK-8000 Aarhus C
Denmark
Billeder


Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hunga-udbrud giver ny viden om, hvordan vulkaner kan påvirke klodens klima og ozonlag19.12.2025 07:31:45 CET | Pressemeddelelse
Aarhus-forsker har sammen med et internationalt hold dokumenteret, hvordan et gigantisk undersøisk vulkanudbrud i 2022 sendte enorme mængder vand op i stratosfæren og kastede den ud i ubalance.
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum