Opel Danmark

Den næste generation af Opel Corsa bringer avanceret teknologi til klassen af små biler

Del
· Banebrydende: Opels næste B-segment bil bliver lanceret med IntelliLux LED® matrix forlygter · Adaptiv: Samme blændfrie lysteknologi som på Astra og Insignia · Mindre CO2-belastende: Sjette generation af Corsa lanceres i en batteri el-version · Tilgængelig: Opel har tilbudt avanceret teknologi til alle siden 1899

Rüsselsheim

Opel lancerer i år den sjette generation af Corsa. Siden introduktionen af den første model i 1982, har Corsa opnået et rekordsalg på 13,5 mio. eksemplarer. Med den næste generation af Corsa bringer Opel en lys-revolution til klassen af de små biler: Den prisvindende IntelliLux LED® matrix lysteknologi. Den kommende Corsa vil således for første gang blive udstyret med det adaptive, blændfri full-LED forlygte-system, som er anerkendt af eksperter og kunder siden introduktionen af den nuværende Opel Astra.

Matrix LED lygter er normalt udstyr, som man ser på dyre premium biler, så når teknologien introduceres i det populære mainstream B-segment, er det et overbevisende statement, der understreger, at Opels DNA er at bringe avanceret teknologi til alle.

”Vi kan i år fejre 120 års bilproduktion og dermed 120 år med innovation for alle”, fortæller Opel CEO, Michael Lohscheller og fortsætter: ”Vi har altid gjort avanceret teknologi tilgængelig for alle. Det er vores mission og vores motivation, hvilket passer særlig godt til en model, der er så populær som Corsa. Vi vil derfor udstyre den kommende generation af vores bestseller med den bedste lysteknologi: IntelliLux LED® matrix forlygter.”

IntelliLux LED® matrix teknologien er populær blandt kunderne. I Europa vælger mere end 20 % af kunderne at udstyre deres Astra med matrix LED forlygter, mens andelen af Insignia-kunder er på hele 60 %. Det betyder, at der hvert år kører 90.000 nye Opel biler udstyret med dette innovative system rundt på de europæiske veje. De blændfrie matrix forlygter tilpasser sig automatisk og konstant til den aktuelle trafiksituation og omgivelserne. Det betyder bl.a., at både de forankørende biler og biler, der nærmer sig i modsatte vejbane, skærmes for blændende lys, mens forlygterne stadig spreder lys, hvor det ellers er nødvendigt. En teknologi, der giver optimal sigtbarhed for føreren – og som nu bliver muligt at opleve i den nye Corsa.

Den nye Opel Corsa bliver en elbil til folket

Opel åbner allerede ordrebogen for to nye eldrevne modeller i første halvår 2019*: El-versionen af den nye Corsa og Grandland X SUV plug-in hybrid. ”Opel bliver elektrisk!”, understreger Opel CEO, Michael Lohscheller. ”Det var dette, vi annoncerede til præsentationen af vores PACE! strategiplan i november 2017 – og nu leverer vi”.

Den nye generation af Corsa vil give Opel yderligere fremdrift i år. Bestselleren, som havde verdenspremiere for 37 år siden, vil for første gang blive introduceret i en ren el-version. Lohscheller lover, at prisen bliver konkurrencedygtig: ”Med den nye Corsa vil vi gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for en bred skare af kunder – den bliver en rigtig elbil til folket”.

*De nye el- og plug-in hybrid modeller forventes at blive lanceret på det danske marked i efteråret 2019.

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Opel Danmark

Opel Danmark
Opel Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

https://www.opel.dk

Opel Danmark er 1. december 2018 blevet opkøbt af Interdan Bil A/S.

Opel Danmark skifter i den forbindelse navn til K.W. Bruun Automotive A/S, der er et datterselskab under Interdan Bil A/S. 

Opel sætter standarden. 

Hos K.W. Bruun Automotive A/S er kunden i centrum. Vores mål er at sikre kunden en god oplevelse med Opel, fra den første prøvetur til købet af den næste Opel.
Alle kæmper kort sagt for at sikre: kvalitet og gode oplevelser – hele vejen!

Følg pressemeddelelser fra Opel Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Opel Danmark

Back to The Future: Opel Manta bliver elektrificeret18.3.2021 12:11:03 CET | Pressemeddelelse

Inden udgangen af 2024, vil hele Opels modelprogram blive tilbudt i en elektrificeret udgave. Det nyeste skud på stammen er Mokka-e, der lander i Danmark til foråret. Mokka er den første Opel, der blev introduceret med det nye Opel ansigt Opel Vizor. Vizor-fronten er stærkt inspireret af den klassiske Opel Mantas frontparti fra 1970. Men nu er tingene vendt på hovedet. Opel løfter det første slør for et spændende nyt elektrisk projekt, hvor Manta inspireres af Mokka-e: Opel Manta GSe ElektroMOD.

Vivaro-e introduceres i Danmark – og timingen er perfekt!1.3.2021 14:24:18 CET | Pressemeddelelse

Med introduktionen af den nye Movano-e i slutningen af året, er hele Opels varebilsprogram elektrificeret. Combo-e (International Van of The Year 2019), Vivaro-e (International Van of The Year 2021) og Movano-e, dækker alt fra pizzaudbringning til tung materialekørsel på byggepladser. Der er ikke mange bilproducenter, der tilbyder erhvervslivet et så komplet elektrisk varebilsprogram og det er derfor med store forventninger, at Opel Danmark introducerer Vivaro-e til Danmark.

Kompromiløs E-mobilitet: Ny Opel Combo-e20.1.2021 09:25:09 CET | Pressemeddelelse

Opel Combo-e kender sin besøgstid. CO2-udledning har politikernes og befolkningens bevågenhed og Danmark har sat som klimamål frem mod 2030, at nedbringe den nuværende årlige CO2-udledning med 70%. Emissionskravene i de større danske byer bliver til stadighed skærpet og kravene til kørsel i miljøzonerne, vil kun blive højere i fremtiden. Med Opel Combo-e kan man trygt kigge ind i en fremtid med restriktioner på benzin- og dieselbiler, for Combo-e kører på el, uden at gå på kompromis med kørekomfort eller varerum.

Opel digitalt nytårssalg fra 2. og 3. januar: Stærke tilbud og en ren danmarkspremiere29.12.2020 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Opel skyder det nye år ind med et brag af et nytårssalg, der som noget helt nyt foregår online. I år har Opel fokus på den grønne omstilling. Vinderen af ”Golden Steering Wheel 2020”, Opel Corsa-e, har danmarkspremiere og Grandland X Plug-in Hybrid charmerer med plug-in hybrid-teknologi og plads til familien. Opel Corsa, der også vandt AutoBest prisen som bedste køb i 2020, bl.a. for sit flotte design, gode køreegenskaber og muligheden for at vælge Corsa med benzin, diesel eller el, er til årets nytårssalg skarpt prissat.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye