Den mobile teststation kommer til Grindsted og Billund i weekenden
26.2.2021 13:37:58 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I uge 9 & 10 vil man fortsat kunne besøg den mobile teststation i Billund Kommune for at få en kviktest for COVID-19. Som noget nyt vil teststationen også komme på besøg i de kommende weekender.
Lørdag den 27. februar vil teststationen være i Magion i Grindsted fra klokken 09-19. Søndag den 28. februar holder teststationen i Billund Idrætscenter fra klokken 09-19.
Tiderne for næste weekend bliver senere opdateret på billund.dk/kviktest.
Tider på hverdage
Teststationen vil i lighed med de sidste uger også komme rundt i Billund Kommune på alle hverdage i uge 9 & 10. Nye tilrettede tider kan ses herunder.
I den mobile teststation kan borgerne gratis og uden tidsbestilling eller henvisning fra læge blive testet for COVID-19. Man skal blot møde op ved teststationen i det åbne tidsrum for at blive testet, og svaret får man inden for 15 minutter.
Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at man bliver testet hver uge, hvis man går på arbejde, hvor man møder ind fysisk.
Den mobile teststation vil holde følgende steder i både uge 9 og 10:
Mandag 11.30-12.30 og 13.00-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.
Tirsdag 13.00-19.00: Billund Idrætscenter, Kærvej 501, Billund.
Onsdag 12.30-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.
Torsdag 10.30-17.30: Sdr. Omme Idrætscenter, Stadion Alle 16, Sdr. Omme.
Torsdag 18.00-19.00: Viadukthallen, Blåhøjvej 10, Filskov.
Fredag 08.30-13.30: Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1, Vorbasse.
Fredag: 14.00-18.00: Hejnsvig Hallen, Bakkevej 9, Hejnsvig.
Fakta om kviktesten:
- Testen gennemføres via podning i næse.
- Kviktesten kan ikke bruges som dokumentation ved udrejse af Danmark, og det er ikke muligt at få skriftlig dokumentation på testen.
- Et negativt testresultat kan ikke udelukke, at man alligevel er smittet med COVID-19. Hvis man skal mødes med nogen, der er særligt sårbar overfor COVID-19, bør man overveje at tage en almindelig test (PCR-test).
- Hvis man har en aftale på sygehuset eller hos sin læge og skal have foretaget en test inden da, kan man IKKE bruge hurtigtesten. Det samme gælder, hvis man er nær kontakt til en smittet, eller hvis man har symptomer. Man skal da i stedet booke tid på et PCR-testcenter via coronaprover.dk.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
