Den kommende struktur for dagtilbud og skoler i Varde Kommune
SKOLER OG DAGTILBUD FOR ALLE
Alle seks partier i Varde Kommunes byråd har deltaget i forhandlingerne. Efter at have gennemgået den seneste runde af høringssvar er tre partier nu gået sammen om en aftale, der skal endeligt behandles i byrådet. De tre partier bag aftalen er Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Den lokale udvikling styrkes
Med aftalen vil de tre partier styrke den lokale udvikling og det stærke lokalsamfund, idet hovedparten af kommunens folkeskoler og dagtilbud bevares.
Ny skole skal opføres
Forligskredsen foreslår at bygge en ny 0.-9. klasses skole, Lerpøtskolen, ved Varde Fritidscenter. Skolen forventes at stå færdig til skoleåret 2021/2022. Herefter vil eleverne fra Brorsonskolen samt cirka 2/3 af eleverne fra Sct. Jacobi Skole flyttes til Lerpøtskolen.
Specialtilbud på Sct. Jacobi
Hovedparten af kommunens nuværende specialtilbud samles på Sct. Jacobi Skole. De nuværende elever fra Sct. Jacobi Skole skal derfor fordeles på Lerpøtskolen og Lykkesgårdsskolen fra skoleåret 2021/22.
Flere får fælles ledelse
Den nye struktur vil resultere i en anderledes organisering, hvor flere af de nuværende skoler og dagtilbud får fælles økonomi, ledelse, bestyrelse og medarbejdergruppe. Det skal gøre det muligt at fastholde og forbedre kvaliteten og holde driften på et økonomisk forsvarligt niveau.
Frit skolevalg ved Billum Skole
Elever fra den nedlagte Billum Skole får frit skolevalg mellem Blåvandshuk Skole og Janderup Skole allerede fra skoleåret 2017/18 – også hvis det indebærer, at der oprettes en ekstra klasse.
Årre kan blive oprettet som børnecenter
Årre Skole og Årre Børnehave får mulighed for at blive etableret som børnecenter med selvstændig ledelse, såfremt der er et lokalt ønske om det.
Revidering af tildelingsmodellen
Der igangsættes en proces, hvor der bliver kigget på en mulig revidering af tildelingsmodellen. Tildelingsmodellen bestemmer, hvilke økonomiske midler skoler og dagtilbud får. Derudover er det muligt, at der vil blive foretaget justeringer af distriktsgrænser i udvalgte områder.
Nye principper for størrelse på skoler og dagtilbud
Som led i aftalen peges der på nogle overordnede principper for, hvor mange børn en skole eller et dagtilbud skal have for at kunne fastholdes. Principperne vil sikre åbenhed om, hvornår skoler og dagtilbud bliver så små, at de bør nedlægges og flyttes til nærliggende tilbud.
FAKTA
I den nye struktur vil der være følgende skoler i Varde Kommune:
- Blåvandshuk Skole med filialen Janderup Skole
- Blåbjergskolen med filialerne Outrup Skole og Lunde Børneby
- Lykkesgårdskolen
- Lerpøtskolen (ny)
- Ølgod Skole
- Tistrup Skole med filialerne Sig Børneby og Horne Børneby
- Agerbæk Skole med filialerne Starup Børneby og Årre Filialskole
- Næsbjerg Skole med filialen Nordenskov Filialskole
- Ansager Skole
- Alslev Grundskole (0.-6. klasse)
- Sct. Jacobi Skole og Dagtilbud (specialklasserækker og specialdagtilbud)
- 10iCampus – i et tættere samarbejde med Ungdomsskolen
Eventuel nedlæggelse af 9. klasser, der efter den nye struktur er under kravet for antal elever, træder først i kraft fra skoleåret 2019/20.
I den nye struktur vil der være følgende dagtilbudsområder og selvejende dagtilbud:
- Dagtilbudsklynge Øst: Kastanjehaven i Næsbjerg, Teglhuset i Nordenskov, Naturligvis i Ansager, Agerbæk Børnehave, Årre Børnehave og Skovbrynet i Ølgod.
- Dagtilbudsklynge Vest: Outrup Børnehave, Mælkevejen i Nr. Nebel, Skovmusen/Oksbøl Børnehave og Svalehuset i Janderup.
- Dagtilbudsklynge Varde: Kærhøgevej, Smørhullet, ny vuggestue i eksisterende lokaler ved Smørhullet, Østervang, Vestervold, Sønderallé og Hedevang (Alslev).
- Selvejende Møllehuset i Tistrup.
- Selvejende Søndermarken i Varde.
- Selvejende Højgårdsparken i Varde.
Aftalen indeholder udgifter til anlæg og bygninger på cirka 180 mio. kroner.
Med aftalen er der samtidig fundet en årlig besparelse på 15 mio. kroner.
FREMADRETTET PROCES
På byrådsmødet den 30. maj 2017 behandles strukturen endeligt.
Vedtages strukturen på byrådsmødet igangsættes en række inddragende processer i forhold til at få elementerne fra aftalen implementeret. Det vil ske med involvering af ledere, medarbejdere, faglige organisationer samt øvrige interessenter.
Kontakter
Per Rask Jensen (V)
Formand for Udvalget for Børn og Undervisning i Varde Kommune
23 81 44 29
pjen@varde.dk
Tina Agergaard Hansen (O)
Gruppeformand for Dansk Folkeparti i Varde Kommune
51 70 17 00
tiag@varde.dk
Holger Grumme Nielsen (B)
Gruppeformand for Radikale Venstre i Varde Kommune
30 29 72 24
honi@varde.dk
Steffen Kjær
Kommunikationschef, Varde Kommune
23 36 26 38
stkj@varde.dk
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Imponerende kunstværker på Vestkysten vinder prestigefyldte priser15.3.2024 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med uddelingen af hædersmedaljer understreger Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, at der findes store kunstoplevelser på Vestkysten. Kunstnerne bag værkerne Uendelig og Husbåd til Ho har begge modtaget prestigefyldt hæder for deres kystnære værker i Varde Kommune.
Jubel på Vestkysten: Rute 11 mellem Varde og Korskro udvides til 2+1 vej14.3.2024 10:18:58 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden er det slut med at hænge i kø på Hovedvej 11 mellem Varde og Korskro ved Esbjergmotorvejen. Forligskredsen bag infrastrukturaftalen udmønter 511 millioner kroner, der betyder, at vejen udvides med et ekstra spor til en 2+1 vej.
Ny model skal sikre international arbejdskraft til flere virksomheder i Varde Kommune21.2.2024 09:29:56 CET | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab skal støtte virksomhederne i tiltrækningen af internationale medarbejdere og deres familier. Dermed får de lokale virksomheder i Varde Kommune nu flere muligheder, når det kommer til rekruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Varde Kommune har knækket koden for udtagning af lavbundsjorde14.2.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser et rekordhøjt ansøgningstal til udtagningsprojekter inden for lavbundsjorde og vådområder. Her står Varde Kommune for hele seks ud af 14 realiseringsprojekter. Men projekterne bliver kun til virkelighed med opbakning fra de lokale lodsejere. En kode Varde Kommune har knækket.
Frivillighedsuddannelse fremtidsikrer foreningslivet i to lokalsamfund8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni foreninger og 22 frivillige ledere fra Oksbøl og Nørre Nebel sætter frivillighed på dagsorden og deltager på DGI’s frivillighedsuddannelse over det næste halve år. Her skal de styrke deres foreninger og blive dygtigere til at motivere, anerkende og rekruttere frivillige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum