Den internationale vejtransportorganisation IRU sætter citylogistik på dagsordenen
6.5.2021 10:32:00 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Når medlemmerne af den internationale vejtransportorganisation, IRU, mødes til generalforsamling torsdag og fredag, er det med et tætpakket program og mange vigtige emner på dagsordenen.
Blandt dem er citylogistik og mulighederne for effektiv distribution af gods og varer til butikkerne. Det er en vigtig diskussion, mener ITD, som peger på, at der også i dansk sammenhæng er store udfordringer med erhvervstransport i de større byer.
– Udfordringerne med adgangsbegrænsninger for den tunge trafik i byerne har været kendt i mange år, men trods mange forsøg er der stadig plads til markante forbedringer og mere effektive og varige løsninger. Blandt andet er det et problem med de mange forskellige registrerings- og mærkningsordninger for miljøzoner i EU’s medlemslande, hvor vi ser et tydeligt behov for harmonisering. Derfor er det rigtigt positivt, at IRU som international repræsentant for organisationer og virksomheder inden for vejgodstransporten kan sende et klart signal til politikerne om, at der skal handling til, siger Henriette Kjær.
IRU peger i en analyse af problemet på, at adgangsbegrænsninger for erhvervstransporten har store økonomiske konsekvenser – ikke mindst for det lokale erhvervsliv. Samtidig har adgangsbegrænsning for erhvervskøretøjer kun begrænset effekt i forhold til reduktion af CO2 og trængsel, da disse køretøjer kun udgør 10 procent af den samlede trafik i byerne. Det skal man tage højde for, hvis reguleringen skal være omkostningseffektiv, mener ITD.
Når det kommer til at finde konkrete løsninger, vil ITD lægge vægt på, at disse skal være gennemsigtige og meldt ud i god tid, før de træder i kraft. Og så er det afgørende, at løsningerne udarbejdes i tæt dialog med transportsektoren og baserer sig på grundige konsekvensvurderinger af de enkelte virkemidler.
IRU’s generalforsamling afholdes den 6.-7. maj og gennemføres i år elektronisk grundet Covid-19.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Rekordmange transporteffektive lastbiler på de danske veje19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af grønne og transporteffektive vogntog på de danske veje fortsætter med at stige. Alligevel bremser de politiske rammer fortsat udbredelsen af de ekstra lange dobbelttrailervogntog.
Fond åbner for indstillinger til initiativpris i transportbranchen15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.
Aarhus styrker næste generation i transportbranchen med støtte fra FDE Fonden14.1.2026 09:45:15 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden støtter både faglige rejser og netværksaktiviteter, som skal styrke unges udvikling i transportbranchen. Samtidig bidrager initiativerne til at motivere og fastholde næste generation og styrke branchens omdømme.
Danske vognmænd vinker farvel til unødige synsture8.1.2026 11:41:44 CET | Pressemeddelelse
Danske vognmænd kan nu få foretaget periodisk syn af deres påhængskøretøjer i andre EU-lande.
AMU Nordjylland sender fire hold elever og lærlinge ud i verden med støtte fra FDE Fonden10.12.2025 12:29:40 CET | Pressemeddelelse
Fire hold elever og lærlinge fra AMU Nordjyllands transportuddannelser kan i 2026 se frem til studieture til Nuuk, Edinburgh, Budapest og Hamburg. FDE Fonden har valgt at støtte alle fire projekter, som på hver deres måde bidrager til elevernes faglige udvikling, personlige dannelse og fællesskab på uddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
