Den inderste kerne
Via livestream viser Næstved Bibliotek en række spændende naturvidenskabelige foredrag fra de dygtigste forskere på Aarhus Universitet – direkte på storskærm. Foredraget Den inderste kerne handler om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere.
Inge Lehmann (1888-1993) studerede blandt andet seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre. Hun blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man, at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori, at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne, der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele.
Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning, før hun blev kendt i Danmark. Da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb.
Forskningsmiljøet var en lukket herreklub
Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub domineret af hendes chef astronomen Niels Erik Nørlund og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart, da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.
Ved foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og karriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann "Den inderste kerne", som udkom i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog, som ingen tidligere kendte til.
Geofysiker David Lundbek Egholm vil redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning.
De naturvidenskabelige foredrag er tidligere blevet vist i BIO Næstved, men i efteråret viser vi dem på Næstved Bibliotek. Den inderste kerne kan opleves tirsdag den 9. november kl. 19.00-21.00. Det er gratis at deltage – tilmelding sker via www.naesbib.dk
Kontakter
Jesper ChristensenBibliotekar
Tlf:5588 4158jechr@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:55884021leols@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Højtlæsning på en helt ny måde27.3.2024 10:13:44 CET | Pressemeddelelse
Fortælleteateret opfører ”Den dag Leopold blev forelsket” og ”Farver og følelser”. Forestillingen, som er for børn fra 3-6 år, bliver opført på Næstved Bibliotek lørdag den 20. april kl. 10.30-11.30.
Foto-surrealisme på biblioteket27.3.2024 09:33:49 CET | Pressemeddelelse
Mathias Lind arbejder med kamera og computer, når han skaber sine surrealistiske værker. Oplev dem i X-rummet på Næstved Bibliotek i perioden onsdag den 3. april til tirsdag den 30. april.
Naturens farver, former og figurer inspirerer21.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 3. april til fredag den 31. maj udstiller billedkunstner Hanne Lebæk Jakobsen sine malerier på Glumsø Bibliotek.
Bog, Bøf og Bif i Glumsø1.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. april kl. 17.45-ca. 22.00 inviteres der til endnu en spændende kulturel aften, hvor vi starter med spisning i Café Rejseladen for derefter at høre om bogen ”De otte bjerge” af Paolo Cognetti, før vi ser filmen af samme navn i Glumsø Bio.
Bomben29.2.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kernefysiker Hans Fynbo og videnskabshistoriker Kristian H. Nielsen fortæller atombombens historie. Næstved Bibliotek livestreamer foredraget fra Aarhus Universitet tirsdag den 19. marts kl. 19.00-21.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum