Den frie forskning i Danmark får 950 mio. kr.
4.6.2020 05:30:00 CEST | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
Forskere i hele landet kan søge om at forske i internationale elitemiljøer som DFF-International Postdoc, gå karrierevejen som Sapere Aude: DFF-Forskningsleder eller afprøve banebrydende idéer gennem programmerne DFF-Forskningsprojekt 1 og det lidt større DFF-Forskningsprojekt 2 eller søge en række mindre virkemidler, som Danmarks Frie Forskningsfond uddeler gennem de faglige forskningsråd.
Se frister og muligheder for at få støtte: Frie forskningsmidler E2020 og F2021.
David Dreyer Lasssen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, siger:
”Forskere er samfundets seismografer - de er blandt de første til at stille nye spørgsmål til os selv og til verden omkring os. Nogle projekter giver bud på samfundsløsningerne her og nu, andre bliver inputs til forskning og udvikling om fem, 10 og 20 år. Dansk forskning er i forvejen i verdensklasse og for den enkelte forsker kan støtte fra fonden betyde et rygstød i retning af den absolutte verdenselite.”
Forskning, der flytter både samfund og individ
Danmarks Frie Forskningsfond kan virke som en katapult for den enkelte forsker, der kan fortsætte perspektivrig forskning af høj kvalitet. Blandt andet ser vi, at forskere, der har fået en eller flere bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, kommer igennem nåleøjet og modtager bevillinger fx fra det prestigefyldte Europæiske Forskningsråd (ERC) eller Danmarks Grundforskningsfond.
Hvert år uddeler fonden bevillinger, der giver mulighed for risikovillig forskningsfinansiering og skaber rum til at afprøve nye forskningsspørgsmål eller forfølge nye spor. Tidligere år er forskningskronerne fx gået til:
- udviklingen af mindre og mere præcise atomure, der kan måle tidens gang helt præcist.
- et projekt om, hvordan forskellige forestillinger om maskulinitet kan spille en rolle for rekruttering ind i ekstremistiske eller voldelige bevægelser.
- at undersøge bananfluer med betændelse i kroppen for at få indsigt i inflammatoriske processer, som siden kan bruges til at bekæmpe sygdomme i mennesker.
391 forskere fik bevillinger i 2019
I 2019 fik 391 forskere bevillinger til ny og banebrydende forskning. I 2020 forventer fonden nogenlunde samme antal bevillinger. Den gennemsnitlige bevilling er på ca. 3 millioner kr.
Danmarks Frie Forskningsfond modtager årligt mellem 2.000-4.000 ansøgninger. Det drejer sig om en bred vifte af emner som fx forskning i klimaforandringer, miljø, i kroppens og planters enzymer, sygdomsmekanismer, cellebiologi, bioteknologi, intelligent velfærdsteknologi, kvanteteknologi, kunstig intelligens, digitalisering, forholdet mellem teknologi, samfund og menneske, internationale kapitalstrømme, jura og politik.
Beløbet opslås, forudsat at fonden fortsat får denne bevilling på finansloven 2021.
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nye internationale postdoc-bevillinger skal udvikle næste generation af forskertalenter5.3.2026 08:30:19 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 40 millioner kroner til 19 forskere gennem ’DFF-International Postdoc’. Med bevillingerne får forskere tidligt i karrieren mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt ved en forskningsinstitution i udlandet og styrke deres faglige kompetencer.
Støtte til samfundsvidenskabelig og klinisk forskning26.2.2026 11:41:07 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt midler under virkemidlerne ’Forskningsophold i udlandet’ og ’Delestillinger. Derfor skal to samfundsvidenskabelige forskere nu på forskningsophold i udlandet, mens fem klinikere får mulighed for at forske ved siden af deres arbejde på et landets hospitaler.
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
