Global Reach Aviation

Den danske start-up Global Reach Aviation er på ret kurs efter hård start

Del

Danskejede Global Reach Aviation er klar til fremtiden. Efter en hård opstart siden etableringen i 2015 cementerede det danske flyselskab sin position i markedet i sidste halvdel af 2017.

Det nyligt offentliggjorte årsregnskab viser, at det har været tre år med en stejl læringskurve.

Især 2017 blev det år, hvor Global Reach Aviation besluttede sig for at stoppe samarbejdet med nogle samarbejdspartnere og fortsætte med at bygge forretningen op omkring den oprindelige vision. Beslutningen kom til at koste dyrt, men det var en kalkuleret omkostning. Resultatet for 2017 viser et underskud på 1.759.823 kr., et underskud, der er kraftigt påvirket af bruddet med den tidligere AOC-holder.

Selskabet, som har hovedsæde i Billund, specialiserer sig i VIP-charter. Kunderne er alt fra musikgrupper, sportshold, virksomheder og generelt større grupper, der skal transporteres rundt i Europa, Mellemøsten, Afrika og endda Canada. Global Reach Aviation har to CRJ-200 fly med plads til henholdsvis 48 og 50 passagerer.

Global Reach Aviation blev etableret i 2015 på den overbevisning, at “vi kan gøre flyveoplevelsen speciel igen”. De grundlæggende partnere, ægteparret Camilla Engelbredt og Jacob Rasmussen har mange års erfaring som kaptajner i flyindustrien. Deres karrierer startede i de gode gamle dage, hvor aviser blev tilbudt ved ombordstigning, måltider var gratis og servicen i top. Stille og roligt så de den gode service vige til fordel for effektivitet. Den helt specielle stemning, der var omkring at skulle ud at flyve, blev hurtigt reduceret til en saga blot. Global Reach Aviation blev sat i verden for at bringe flyoplevelsen tilbage til, hvad den var.

“Vi vurderer, at ca. 2,7 mio. kr er påvirket af dette samarbejdsophør. 2017 blev vores restrukturerings- og omorganiseringsår, som skal gøre os stærkere i eget firma,” forklarer CEO, Jacob Rasmussen.

Et af de nye tiltag i 2017 var at knytte eget salg og marketing tættere til forretningen.

“I anden halvdel af 2017 blev det muligt for os at fokusere og markedsføre Global Reach Aviation direkte som eget brand,” fortsætter CEO, Jacob Rasmussen.

Som en positiv indikator for 2018 ligger salget i første kvartal allerede 60 pct. over budget. Produktionsmæssigt ligger marts 2018 på samme niveau som juli 2017, hvor marts historisk er lavsæson og juli højsæson.

”2017 var et konsolideringsår, hvor vi i 2018 forventer et overskud samt, at vi sætter takten for årene fremad,” slår Jacob Rasmussen fast.

Ved yderligere interessere i at lære mere om Global Reach Aviation, kontakt os på:

Salg: Sales@gra.flights

Presse: Ulrika Louisa Bjerregaard, mob. +45 2635 3017, mail: Press@gra.flights

Nøgleord

Kontakter

Ulrika Louisa Bjerregaard

Press@gra.flights

26353017

Billeder

Information om Global Reach Aviation

Global Reach Aviation
Cargo Centervej 63
7190 Billund

http://www.globalreachaviation.com

Danskejede Global Reach Aviation, VIP-charter flyselskab med base i Billund, Danmark, dansk crew, dansk administration har i 2017 været igennem en turnaround, der skal ruste os til fremtiden. 2017 var året, hvor selskabet frigjorde sig fra tidligere samarbejdspartnere tog det økonomiske slag herfor og blev klar til at tage forretningen til næste niveau med bla. eget salg og marketing. Vi forventer et positivt 2018 og årene frem. Det danske firma blev startet i 2015 af ægteparret Camilla Engelbredt og Jacob Rasmussen, der som kaptajner og med mange års erfaring, ønskede at bringe luftfart tilbage til, hvad det var: den gode service og ekstra omsorg. Vi flyver sportshold, musikgrupper, større virksomheder mv. Vi stiller gerne op til interviews på domicilet i Billund. Det er ikke sikkert vores fly er hjemme, da de jo gerne skal være på vingerne.

Følg pressemeddelelser fra Global Reach Aviation

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.