DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Den danske sommer bliver mere ekstrem – mere tørke og kraftigere regnvejr

Del

Fremtidens danske sommer får flere tørre dage og længere perioder med uafbrudt tørvejr. Til gengæld vil det regne kraftigt, når det endelig sker. DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør. Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, kommer den danske sommer på regnfronten til at minde mere om nutidens sydeuropæiske sommerperiode med korte intense indslag af kraftig regn adskilt af mange tørre dage i træk. Og det er værdifuld viden for kommuner og alle de aktører, som arbejder med at sikre os alle mod konsekvenserne af fremtidens voldsommere vejr.

DMI’s Klimaatlas giver et bud på, hvor det danske klima bevæger sig hen langt ud i fremtiden. Og som noget helt nyt er Klimaatlas netop opdateret med viden om fremtidens tørke og nedbør - og her er især sommeren i fokus.

Flere tørre dage og kraftigere nedbør

De nye tal viser, at hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, så vil fremtidens danske sommernedbør efterhånden minde mere om det, vi kender fra det sydligere Europa med længere tørkeperioder og kraftige regnskyl. Den nye viden om, at perioderne med tørke og regn bliver mere intense, kan bruges til at sikre en mere effektiv klimatilpasning:

’Vi står over for en krævende opgave, når det kommer til at tilpasse samfundet til fremtidens klima. Tænk bare på den massive regn og store vandmasser mange danskere kæmpede med i vinters. Derfor er jeg rigtig glad for, at der nu er endnu mere viden at hente i DMI’s Klimaatlas. Et godt, troværdigt og solidt grundlag af viden er afgørende for at kunne tilpasse os klimaforandringer og – ikke mindst – skabe de bedste og mest effektive klimaløsninger,’ siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

I det store billede viser Klimaatlas, at nedbørsmønstrene ændrer sig i fremtidens Danmark. Ændringernes størrelse afhænger af, hvor stor udledningen af drivhusgasser bliver på globalt plan. Med den nye opdatering af Klimaatlas får vi endnu flere værdifulde detaljer om fremtidens nedbør og tørke.

’Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, går vi mod markant vådere vintre og forår, lidt vådere efterår – og en sommer, hvor den samlede mængde nedbør i gennemsnit forbliver nogenlunde uændret. Som noget nyt kan vi nu gå et spadestik dybere og give et bud på, hvordan nedbøren fordeler sig inden for sæsonerne. Og her er det især sommeren, som springer i øjnene,’ forklarer Rasmus Anker Pedersen, som er klimaforsker på DMI, og fortsætter:

’Det opdaterede Klimaatlas viser, at den gennemsnitlige danske sommer får flere tørre dage, og når det regner, vil det oftere være kortvarigt og mere kraftigt end i dag. Selvom den samlede regnmængde ikke ser ud til at forandre sig meget, kan de tørre perioder vare lidt længere tid end i dag, fordi regnen falder som kraftigere byger.’

Vigtigt værktøj til klimatilpasning

I Danmark er det kommunerne, der har ansvar for klimatilpasningen - det kan fx være at bygge diger eller skybrudssikre udsatte områder. Klimaatlasset udvikles derfor løbende i et værdifuldt samarbejde med kommunerne og alle de aktører, som arbejder med klimatilpasning. Den nyeste viden er netop drevet af brugernes behov for endnu mere specialiseret viden om tørke og nedbør.

”Fremtidens klima stiller store krav til kommunernes langsigtede planlægning. Det er i kommuneplanerne, man udpeger de oversvømmelses- og erosionstruede områder i kommunen. Klimaatlasset bliver mere og mere relevant for den kommunale planlægning og for valget af løsninger, der skal beskytte land og by mod fremtidens voldsommere vejr,” siger Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Teknik- og Forsyningsudvalg.

Også landbruget har stor fokus på, hvordan fremtidens klima arter sig, for her er de fx afhængige af nedbør i de helt rette doser på de helt rigtige tidspunkter.

’Nedbør spiller en stor rolle i landbruget. Vi er afhængige af hverken for lidt eller for megen regn. Men det har også stor betydning, hvordan regnen kommer. Vores afgrøder har typisk bedst af et godt gammeldags regnvejr, hvor det regner jævnt og roligt i flere timer i ny og næ – og derfor er det jo ikke jordens bedste nyhed, at der kommer mere kraftig regn. Men den ny viden i Klimaatlasset giver os imidlertid mulighed for at tænke i mere langsigtede løsninger for, hvordan vi vil håndtere mere sydeuropæiske tilstande med tørke og kraftig regn,’ forklarer Jens Elbæk, som er afdelingschef i PlanteInnovation hos landbrugets rådgivningscenter, SEGES.

Find Klimaatlas her: https://www.dmi.dk/klimaatlas/

Ny viden om fremtidens vandstand, vækstsæson og vindforhold i 2020

Foruden opdateringen med mere viden om nedbør, venter der en endnu større opdatering af Klimaatlas i slutningen af året. Her kommer der mere detaljeret viden om temperatur og vandstand, og som noget helt nyt også vind. Klimaatlas kommer til at give et endnu mere omfattende indblik i Danmarks klima, når der tilføjes beskrivelser af fordelingen af hedebølger, solindstråling, fordampning, frostdøgn og vindforhold.

Den kommende opdatering af Klimaatlas giver dermed også svar på flere spørgsmål om fremtidens klima. Får vi fx flere eller færre storme i fremtiden – og hvilken retning vil de komme fra? Hvordan bliver vækstsæsonen, og hvor højt vil vandet stå under sjældne stormfloder som 100-årshændelser?

Se listen med forventede kommende klimaindikatorer i 2020: 

https://www.dmi.dk/klima-atlas/kommendedata/

FAKTA I: Hovedbudskaber

*Bedste bud for slutningen af århundredet sammenlignet med nutiden. Baseret på, at udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil.

Sæsonopgørelse for samlet nedbør:

  • Sommerens nedbør forbliver stort set uændret
  • Vinter bliver mere nedbørrig (+24%)
  • Forår bliver mere nedbørrig (+20%)
  • Efterår bliver mere nedbørrig (+10 %)
  • Året bliver samlet mere nedbørrigt (+14%)

Fordeling af nedbør inden for sæsonerne:

  • Vi får 7% flere tørre dage om sommeren (4 tørre dagemere)
  • Den længste tørre periode øges med 10% (ca. 1,5 døgnekstra)
  • Sommer og forår får lige mange tørre dage i fremtiden. I dag er der flest tørre dage om foråret med ca. 10% eller 5 tørre dage mere endsommeren.
  • Vinter og forår får færre tørre dage endnu.
  • Samlet over året får vi samme antal tørre dage (færre om vinteren ogforåret, flere sommeren og efteråret). Den største ændring ses om sommeren.

Faktaboks II: Nye klimaindikatorer

Klimaatlas er opdateret med otte nye klimaindikatorer for nedbør, nemlig:

  • 5-, 20- og 50-årshændelser fordøgnnedbør
  • 5-, 20- og 50-årshændelser fortimenedbør
  • Antal tørredage (mindre end 1 mm/nedbør pr døgn)
  • Længste tørreperiode (flest sammenhængende dage med mindre end 1 mm/nedbør pr døgn)

Temperatur- og nedbørsindikatorer baseres på et større model-grundlag

  • Rcp8.5 baseres nu på 57 modeller (tidligere 36, 21nye)
  • Rcp4.5 baseres nu på 20 modeller (tidligere 14, 6nye)

*dette betyder, at der kan være mindre ændringer på regionalt og lokalt plan data i forhold til den første version af klimaatlas

Kontakter

Billeder

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Lyngbyvej 100
1610 København Ø

http://www.dmi.dk

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

DMI er klar til samarbejde om nedbørdata14.8.2020 15:43:32 CESTPressemeddelelse

Aarhus Universitet og GEUS har konstateret en afvigelse i resultaterne fra deres hydrologiske model, der bruges til miljøberegninger. Aarhus Universitet peger på, at ændringerne skyldes DMI’s modernisering af nedbørmålinger for omkring 10 år siden. DMI kan ikke umiddelbart se, at der er afvigelser i de nedbørdata, som bruges til modellerne. DMI er klar til at samarbejde om at finde årsagen bag afvigelserne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum