Den cirkulære omstilling udfordrer forbrugerne
15.6.2022 10:59:45 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
I en ny forbrugerundersøgelse, som Coop og Dansk Retursystem står bag, svarer 80% af danskerne, at de i en eller anden grad oplever udfordringer, når de skal sortere brugte emballager korrekt.

Det primære problem er, svarer de, der i en eller anden grad oplever udfordringer, at materialerne ikke kan skilles ad:

Samtidig er der delte meninger om, hvorvidt cirkulært forbrug gør det lettere eller mere besværligt at være forbruger. 30% er mest enige i, at det cirkulære forbrug gør det nemmere at være forbruger, mens 37% mener, det gør det mere besværligt. 33% svarer ’Ved ikke’.
Emballage er en sag, som er vigtig for mange danskere. Kun tre procent svarer i undersøgelsen, at de ikke sorterer brugt emballage. Samtidig placerer danskerne arbejdet med miljø- og klimavenlig emballage i top tre over de områder, som dagligvarehandlen skal gøre en ekstra indsats for.
Undersøgelsen viser også, at det er svært for den helt almindelige forbruger at gennemskue, hvilken type emballage til fødevarer, der er bedst for miljøet og klimaet. For eksempel vurderer 41%, at genbrugspap og -papir er bedst, mens én ud af tre (33%) tror, at ingen emballering tjener klimaet bedst. Det passer dog ikke.
Løsningerne kan måske findes i Allinge
Der er nok at tage fat på, når det cirkulære forbrug er til debat på Folkemødet på Bornholm torsdag den 16. juni kl. 17.15-18.
Her mødes
- Jacob Antvorskov, der har gjort det til sin livsstil at nedsætte sin families fodaftryk
- Louise Lerche-Gredal, direktør i miljøorganisationen Plastic Change
- Heidi Schütt Larsen, vicedirektør i Dansk Retursystem
- Per Thau, koncerndirektør i Coop
til paneldebat om ”Spillepladen for den cirkulære forbruger”. Målet er - foran SuperBrugsen i Allinge og sammen med publikum - at nærme sig spillereglerne og mulige løsninger til et mere cirkulært forbrug.
Se mere om debatten her https://folkemoedet.dk/events/2022/06/16/spillepladen-for-den-cirkulaere-dagligvareforbruger/
Om undersøgelsen
1.000 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført af Coop Analyse i juni 2022. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.
Øvrige resultater fra forbrugerundersøgelsen kan ses her Sådan affaldssorterer danskerne (coopanalyse.dk)
Kontakter
Anne-Mette Bundgaard Sørensen, Kommunikations- & brandingchef i Dansk Retursystem, 3067 1378
Thomas Roland, CSR-chef i Coop, 3091 9242
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
