Teknologisk Institut

Den cirkulære økonomi er trekantet

Del
Nyt studie fra Teknologisk Institut analyserer betingelserne og påpeger, hvilke stopklodser, der er, for at der kan komme øget grad af genbrug - Så affald kan blive til nye råstoffer i fremtidens cirkulære økonomi.
Der er udviklet og modnet en bred vifte af teknologier, som kan omdanne plastaffald til brændstof eller granulat, der kan genanvendes til fremstilling af ny plast. Foto: Teknologisk Institut.
Der er udviklet og modnet en bred vifte af teknologier, som kan omdanne plastaffald til brændstof eller granulat, der kan genanvendes til fremstilling af ny plast. Foto: Teknologisk Institut.

I et nyt studie har Teknologisk Institut analyseret vilkårene for, hvordan affald kan blive til nye råstoffer i den cirkulære økonomi. Konklusionen er, at der er tre afgørende vilkår der skal på plads, før materialerne for alvor går i kredsløb. Teknologi, marked og miljø.

- De tre vilkår er helt afgørende for den cirkulære ressource økonomi, og det er derfor vi populært sagt kalder den cirkulære økonomi for trekantet. Modellen kan hjælpe med analyser af, hvor barriererne for den cirkulære økonomi findes og systemet ”propper til”. Hvis markedet fx ikke fungerer, så kan regulering måske afhjælpe det. Hvis teknologien ikke findes, så skal der måske sættes ind med forskning og udvikling, påpeger senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Stig Yding har sammen med chefkonsulent Martin Eggert Hansen gennemført udviklingen af modellen og gennemgået vilkårene for en lang række materialer. Studiet Den Cirkulære Økonomi i Dansk Kontekst udgives i dag i form af en e-bog med analyse modeller om den cirkulære økonomi.

Genbrug af råstoffer

Jordens ressourcer er begrænset, og en cirkulær ressource økonomi med højere grad af genbrug af råstoffer handler om, at vi anvender ressourcer og materialer så mange gange som muligt. Når produkter eller bygninger er udtjente, skal materialerne ikke afbrændes eller deponeres, men omdannes til nye råvarer til produktion og byggeri.

De tre vigtige grundvilkår, der ifølge studiet skal være på plads for at den cirkulære økonomi kan lykkedes, er:

Teknologi. Teknologien skal være til stede. Hvis teknologien til fx sortering eller oparbejdning af materialer mangler, så går den cirkulære ressource økonomi i stå.

Marked. Hvis der ikke er aftagere til de genanvendte materialer, eller det er dyrere at genanvende end at bruge ny materialer – så går den cirkulære ressource økonomi i stå

Miljøet. Der skal være en miljømæssig fordel ved at genanvende materialet. Hvis det fx er meget forurenende eller meget ressourceforbrugende at genanvende materialet – så går den cirkulære ressource økonomi i stå.

Stig Yding Sørensen påpeger, at den cirkulære ressourceøkonomi hurtigt bliver kompleks.

- Derfor kan det være vanskeligt at se, hvor man kan få effekt af en indsats. Analyse- modellerne, der præsenteres i rapporten, vil gøre det lettere at skabe overblik over, hvilke barrierer og udfordringer, der kan være før et konkret materiale som plastic eller byggematerialer kan indgå i den cirkulære ressource økonomi. Overblikket kan gøre det lettere for brancherne og politiske aktører at sætte ind, hvor det har størst effekt, siger Stig Yding Sørensen.

Modelarbejdet i bogen er foretaget under rammekontrakt 2016-18 om Cirkulære Ressource Økonomi for Styrelsen for Forskning og Uddannelse

 

Nøgleord

Kontakter

Teknologisk Institut: Seniorspecialist Stig Yding Sørensen, mobil: 7220 2704 mail stys@teknologisk.dk, chefkonsulent Martin Eggert Hansen, mobil 7220 1429, mail meh@teknologisk.dk og faglig leder Anke Oberender, mobil 7220 3179, mail aob@teknologisk.dk

Billeder

Der er udviklet og modnet en bred vifte af teknologier, som kan omdanne plastaffald til brændstof eller granulat, der kan genanvendes til fremstilling af ny plast. Foto: Teknologisk Institut.
Der er udviklet og modnet en bred vifte af teknologier, som kan omdanne plastaffald til brændstof eller granulat, der kan genanvendes til fremstilling af ny plast. Foto: Teknologisk Institut.
Download

Vedhæftede filer

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye