Lolland Kommune

Den blå cykelsti bliver bredere

Del
Et politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om at afsætte yderligere 5,2 millioner kroner årligt til nedsættelse af færgebilletter for passagerer til de danske småøer. Samtidig får kommunerne også større valgfrihed i forhold til at bestemme, hvornår man vil sætte prisen ned. Med hele tre færgeruter til småøer, er det en nyhed, der bliver godt modtaget i Lolland Kommune.
To af Lolland Kommunes tre ø-færger - Femøfærgen og Fejøfærgen
To af Lolland Kommunes tre ø-færger - Femøfærgen og Fejøfærgen

De foreløbige beregninger viser, at Lolland Kommune vil få bevilget 300.000 kr. ekstra oveni de 700.000 kr., kommunen sidste år fik i støtte til at nedsætte færgebilletten for passagerer. 

"De ekstra penge og muligheden for også at give rabat i for eksempel sommerferien er en god nyhed. Det er endnu et lille skridt i retning af en 'blå landevej', hvor beboere og besøgende på vores øer bliver ligestillet med fastlandet. Det er også en god nyhed, fordi det viser, at regering og Folketing har lyttet til os, der igen og igen har påpeget den skæve fordeling af midler", siger borgmester Holger Schou Rasmussen, som af samme grund hidtil har betegnet den blå landevej som en cykelsti. 

Den cykelsti bliver med den større bevilling nu lidt bredere. De i alt ca. én million kroner i støtte til færgedriften til Fejø, Femø og Askø gør en forskel, men der er stadig et stykke vej op til de fire millioner kr., som Lolland Kommune har beregnet, der skal til, førend der er tale om en reel ligestilling mellem den blå og grå landevej.

"Det handler om to ting - hverdagen og øernes store turismepotentiale. Vi skal sikre øboerne bare tilnærmelsesvis samme vilkår for at få en dagligdag til at hænge sammen som alle andre. Hvorfor skal det koste så meget mere at pendle på arbejde eller i skole med færge, end det gør med tog eller bil? Og vi skal udnytte ø-perlernes store potentiale som turismedestinationer, og også her spiller prisen på færgebilletter en stor rolle for, om du lige cykler til Kragenæs og tager færgen en smuttur til Fejø", siger Holger Schou Rasmussen.

Det siger sig selv, at færgedriften er en livsnerve for landets småøer. Det gælder i forhold til billetpriserne, driftssikkerhed og sejlplaner. Derfor hilses det også med tilfredshed i Lolland Kommune, at man som en del af aftalen på Christiansborg også vil støtte udviklingen af en såkaldt afløserfærge. Afløserfærgen vil være en ekstra færge, som landets 18 kommuner med egne øer kan leje, hvis egen færge er ude af drift. Det betyder også en styrkelse af færgedriften.

"Livet på vores småøer har altid krævet sin mand - og kvinde. Det gælder også i 2018, men som samfund har vi også et ansvar for at sikre, at den helt basale infrastruktur er på plads, hvad enten du bor på fastlandet eller ude i Smålandshavet. Det er ikke gjort med aftalen her, men det er endnu et lille skridt i den rigtige retning", siger Holger Schou Rasmussen.

I Lolland Kommune vil udmøntningen af tilskuddet til kommunens færgeoverfarter ligesom de foregående år ske i samarbejde med Lolland Kommunes Ø-kontaktudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra Fejø, Femø og Askø.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

To af Lolland Kommunes tre ø-færger - Femøfærgen og Fejøfærgen
To af Lolland Kommunes tre ø-færger - Femøfærgen og Fejøfærgen
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye