Onsdag den 1. maj 2019 er en vigtig dato i skattemæssig henseende. Det er nemlig den sidste dag, hvor man kan bede SKAT om ændring af årsopgørelsen for indkomståret 2015. Årene før er allerede lukkede.

Med hensyn til årsopgørelserne for 2016, 2017 og 2018 kan man fortsat få foretaget ændringer i disse, og drejer det sig om glemte fradrag, vil man normalt stadig kunne indberette disse via Tast selv-systemet.

Når det gælder skatteansættelsen for 2015, er 1. maj derimod ultimativt sidste frist, hvis man har glemt et fradrag eller af andre årsager har betalt for meget i skat. Efter skæringsdatoen er genoptagelse af skatteansættelsen for dette år nemlig kun muligt i helt særlige tilfælde. Og praksis er benhård, fortæller chefkonsulent og skatteekspert i BDO, Henning Boye Hansen:

"Vi har for nylig set en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor en borger havde glemt at udfylde et særligt skema og derfor havde betalt over 90.000 kr. for meget i skat. Landsskatteretten fastslog, at det var hendes eget ansvar, fordi hun ikke havde tjekket sin årsopgørelse tilstrækkeligt. Derfor kunne hun ikke få genoptaget skatteansættelsen, selvom det drejede sig om mange penge," forklarer Henning Boye Hansen.

Skatteministeren har for nylig varslet et undersøgelsesarbejde, der skal se på, om der er behov for ændring af reglerne, men selv om dette bliver tilfældet, så får lempelsen næppe tilbagevirkende kraft. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at leddet nu lukkes, når det gælder 2015.

Forældelsen af skatteansættelsen for 2015 gælder i princippet også den modsatte vej. SKAT kan således normalt ikke varsle ændringer af denne efter den 1. maj 2019, men der gælder den væsentlige undtagelse, at dette ikke gælder, hvis der er tale om forhold, som skattemyndighederne ikke har været vidende om. En undtagelse som SKAT ifølge Henning Boye Hansen flittigt benytter.

"Når det gælder uberettigede fradrag eller ikke oplyste indtægter i gamle år, er det snarere reglen end undtagelsen, at SKAT gør gældende, at der foreligger mindst grov uagtsomhed fra borgerens side, og at de derfor ikke er bundet af forældelsesfristen," udtaler Henning Boye Hansen.

Med de nugældende regler er realiteten derfor groft sagt den, at borgerne næsten altid er bundet af forældelsesfristen, mens SKAT næsten aldrig er det. Derfor er der ifølge Henning Boye Hansen god grund til at se nærmere på reglen.

"Efter min opfattelse har de gældende regler en slagside i SKAT’s favør. Man kan overveje om reglerne for borgerne ikke bør lempes – eller om ikke borgerne og SKAT som minimum bør have de samme muligheder for genoptagelse af tidligere årsopgørelser," slutter Henning Boye Hansen.