Astma Allergi Danmark

Deltag i gratis eksemskole i Herning

Del

Eksemplaget hud klør, og helt automatisk klør du igen. Men du kan gøre en stor forskel ved at slå automatpiloten fra og behandle din eksemhud forebyggende. Kom med på gratis eksemskole i Herning torsdag den 14. april og lær, hvordan du gør.

Astma-Allergi Danmark afholder gratis eksemskole i Herning den 14. april. Foto: Sophia Andersen.
Astma-Allergi Danmark afholder gratis eksemskole i Herning den 14. april. Foto: Sophia Andersen.

Smøreteknik, myter om hormoncremer og kløe ved sengetid eller under idræt. Alle er de blandt de emner, der vejledes i, når Astma-Allergi Danmark holder eksemskole torsdag den 14. april i Herning.

- Mange som er ramt af eksem befinder sig i en ond spiral med kløe og voldsomme eksemudbrud. Men når du klør på huden, bliver eksemet værre, hvilket kun gør, at det klør endnu mere, og dermed starter den onde spiral. Derfor har vi på eksemskolerne fokus på, hvordan du slår klø-automatpiloten fra og i stedet benytter nogle effektive behandlingsprincipper, der også virker forebyggende, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark, som kun kan anbefale eksemramte at deltage i kurset.


Hvem kan få glæde af eksemskolen?

Astma-Allergi Danmarks populære eksemskoler er for unge, voksne og forældre til børn med atopisk eksem, og de styres af garvede eksemeksperter. Blandt andet kan du møde overlæge fra dermatologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Charlotte Mørtz, der fortæller om den nyeste viden inden for området. Også sygeplejerske og allergikonsulent Annemarie Yde-Andersen vil deltage på dagen, hvor hun deler ud af praktiske råd til, hvordan du kan løse hverdagens udfordringer. Sidst men ikke mindst står Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef Betina Hjorth klar til at svare på spørgsmål og give vejledning.

- Den evindelige kløe, som følger med, når man har atopisk eksem, fylder meget på vores eksemskoler. Men vi kommer også ind på emner som arvelighed, miljø, hudpleje, allergiøkonomi samt de nyeste forskningsresultater og behandlingsprincipper, så det er en god mulighed for at blive opdateret med den allernyeste viden om eksem, forklarer Betina Hjorth.

Desuden indeholder undervisningen konkrete smøretips og råd om, hvordan man håndterer sit barn, der lider under kløen. Også kursusdeltagernes egne spørgsmål præger undervisningen, og i pausen er der mulighed for at få prøver af forskellige hudplejeprodukter.


Ta’ med på eksemskole i Herning

  • Sted: Best Western Hotel Eyde, Torvet, 7400 Herning
  • Tid: Torsdag den 14. april kl. 18.30-21.30.
  • Tilmelding: Er gratis for alle, men husk at tilmelde dig ved at skrive til bh@astma-allergi.dk eller ring til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11. Husk at oplyse e-mailadresse og antal deltagere.

De gratis eksemskoler kan lade sige gøre via økonomisk støtte. I 2016 er det ved hjælp af bidrag fra Actavis, Apotekernes A.m.b.a. og La Roche-Posay. Det faglige indhold på eksemskolerne er uafhængigt af den økonomiske støtte.

 

Nøgleord

Kontakter

Betina Hjorth, rådgivningschef, Astma-Allergi Danmark, tlf. 43 22 16 82

Billeder

Astma-Allergi Danmark afholder gratis eksemskole i Herning den 14. april. Foto: Sophia Andersen.
Astma-Allergi Danmark afholder gratis eksemskole i Herning den 14. april. Foto: Sophia Andersen.
Download

Links

Information om Astma Allergi Danmark

Astma Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Følg pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum