Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Deltag i debatten: Hvordan bliver København grønnere og får plads til 100.000 flere københavnere?

Del
København skal være en blandet by med flere boliger for alle indkomstgrupper og med ren luft og grønne og blå åndehuller. Sådan lyder forslaget til ny kommuneplan, som københavnere kan dele deres mening om frem til den 21. oktober 2019
Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 er i høring frem til den 21. oktober 2019.
Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 er i høring frem til den 21. oktober 2019.

København vokser. De seneste ti år er byen vokset med cirka 100.000 nye københavnere, og de næste tolv år forventes lige så mange. Det kræver nye investeringer og en langsigtet plan for byens udvikling.

Med Københavns Kommuneplan 2019 lægges der derfor op til, at der de kommende 12 år skal opføres 60.000 nye boliger, både små og store, så der bliver plads til de mange nye københavnere – og så de, der allerede bor her, kan flytte og finde boliger til deres børn, når de flytter hjemmefra. De mange boliger skal til for at stoppe boligprisernes himmelflugt. Hver fjerde ny bolig, altså 15.000 boliger, skal være almene, med en lavere husleje end private udlejningsboliger.

Samtidig skal byen udvikles på en bæredygtig måde med respekt for Københavns eksisterende kvaliteter, og med fokus på ren luft og masser af grønne og blå åndehuller.

”Med Kommuneplan 2019 skaber vi plads til os alle sammen og sikrer, at København fortsat vil være en blandet by. Samtidig gør vi København endnu grønnere med nye åndehuller, som udover at være grønne og skønne også bidrager til skybrudssikring, sænker temperaturen i byen og styrker biodiversiteten”, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Forslaget til den nye kommuneplan er blevet til ved hjælp af blandt andet knap 7.000 københavneres ideer til fremtidens København.

To gange Kongens Have i Nordhavn

Den helt store grønne satsning skal ske i Nordhavn. Her kan københavnerne se frem til en 28 hektar stor naturpark fordelt på to områder i Nordhavn – det er det dobbelte af Kongens Have. Cirka halvdelen af parken skal være rekreativt område med stærk biodiversitet.

Derudover er der også grønne planer i den nye bydel Jernbanebyen, mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Sydhavnen, og grønne og blå havneplaner på Refshaleøen og på Enghave Brygge.

Samtidig skal den grønne transport styrkes, så københavnerne fortsat kan trække vejret frit – med udgangen af 2025 skal alle byens dieselbusser være omlagt til grønne elbusser, og byens cyklister kan se frem til endnu bedre cykelforhold blandt andet med flere supercykelstiler på tværs af kommunegrænser.

Forslaget til Københavns Kommuneplan 2019 er i høring blandt kommunens borgere fra den 27. august til den 21. oktober 2019. Udover to offentlige bydelsdebatter, hvor man kan høre mere om kommuneplanen og drøfte den med Københavns politikere, afholdes der også konferencer for professionelle aktører i byggebranchen.

Alle københavnere er velkomne til at dele deres mening om forslaget til ny kommuneplan på www.blivhoert.kk.dk.

 

Fakta

10 udvalgte målsætninger i Københavns Kommuneplan 2019:

  1. At skabe plads til 100.000 nye københavnere i 2031. Bl.a. skal der fra 2020 igangsættes byudvikling i Jernbanebyen, Bådehavnsgade, Vejlandskvarteret, Kulbanekvarteret samt Tingbjerg og Bystævneparken.
  2. At almene boliger udgør 20 procent af boligerne i København, og at 25 procent af de nye boliger i byen skal være almene, dvs. 15.000 i alt.
  3. At skabe rammer for 12.000 nye ungdomsboliger frem mod 2031.
  4. At der opføres nye boliger til børnefamilier, par uden børn og enlige, og at der sikres en variation i boligstørrelser og –typer i de enkelte byområder.
  5. At nye grønne områder og friarealer til nyt byggeri bidrager til at gøre byen mere grøn til gavn for borgernes livskvalitet, biodiversiteten og for at tilpasse byen til fremtidens klima.
  6. At kvaliteten af byens vandområder og adgangen til at bruge dem forbedres.
  7. At de historiske og arkitektoniske værdier bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet i eksisterende bykvarterer og byudviklingsområder.
  8. At skabe blandede og mangfoldige boligområder med boliger til alle københavnere.
  9. At nye højhuse placeres stationsnært, hvor de kan understøtte byens og stedets kvaliteter og bidrage til områdets byliv og identitet
  10. At varmeforsyningen baseres på fjernvarme med mulighed for at indpasse nye vedvarende energiteknologier.

Københavns Kommuneplan 2019:

  • Københavns Kommuneplan 2019 er den overordnede plan for byens fysiske udvikling de næste 12 år.
  • Kommuneplanen består af visioner og politiske mål, retningslinjer og rammer for byens udvikling.
  • Kommuneplanen revideres hvert fjerde år, og indhold og proces er fastlagt i Lov om planlægning (planloven).
  • Finansieringen af kommuneplanens forslag skal findes i kommende budgetforhandlinger.
  • Download forslag til Københavns Kommuneplan 2019 "Verdensby med ansvar" på www.kp19.dk

Sådan deltager du:

  • Kom til bydelsdebat onsdag den 28. august kl. 16-18 i Jernbanebyen i Lokomotivhallen, 2450 København SV: Temaet er byudvikling med respekt for byens kvaliteter. Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig på billetto.
  • Kom til bydelsdebat tirsdag den 3. september kl. 17-19 i Tingbjerg Kulturhus, 2700 København: Temaet er mangfoldige bydele og sammenhæng på tværs af byen. Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig på www.kp19.kk.dk
  • Del din mening på www.blivhoert.kk.dk

Nøgleord

Kontakter

For mere information:
Kommunikationskonsulent
Marianne Lemvig
Mobil: 29431080
Mail: marianne.lemvig@kk.dk


Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen

Billeder

Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 er i høring frem til den 21. oktober 2019.
Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 er i høring frem til den 21. oktober 2019.
Download

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus
1599 København V

33 66 33 66https://www.kk.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Ny erhvervsstrategi skal sikre bedre virksomhedsservice, internationalt fokus og et mere klimavenligt København19.4.2024 07:22:57 CEST | Pressemeddelelse

Københavns Kommunes nye erhvervsstrategi er netop vedtaget af Borgerrepræsentationen. Strategien skal fastholde Københavns position som en stærk og international erhvervsby i udvikling og med god service til byens virksomheder. København skal sammen med byens virksomheder fortsat skabe vækst, understøtte den grønne omstilling og styrke den internationale konkurrenceevne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye