Beskæftigelsesministeriet

Delaftale i ghettoplan: Forbud mod at flytte i ghetto for folk på kontanthjælp

Del

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti er enige om, at der skal indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.

Alt for mange beboere i ghettoområderne har i dag ikke en tilknytning til det danske arbejdsmarked og lever af offentlig forsørgelse. Partierne er enige om, at et opgør med parallelsamfund kræver en radikal ændring af sammensætningen af beboerne i ghettoområderne, hvis man for alvor skal have gjort noget ved problemerne. Derfor skal der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder. Aftalen er en del af regeringens udspil til opgør med parallelsamfund.

Forbuddet betyder, at de almene boligorganisationer ikke må udleje boliger i de hårdeste ghettoområder til de pågældende ydelsesmodtagere – heller ikke selv om de står øverst på ventelisten til en ledig bolig i området.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: 

- Vi tager nye værktøjer i brug for at tage et opgør med parallelsamfund i Danmark. Jeg er derfor glad for, at der er bred politisk opbakning til at indføre et direkte forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdest belastede ghettoområder. Det her kan være med til at forandre ghettoområderne og sætte en stopper for parallelsamfund, som er en alvorlig trussel mod vores moderne samfund.

Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, siger:

- Jeg er glad for, at vi kunne blive enige om at stoppe kontanthjælpsmodtagere i at flytte ind i en ghetto. Det er første skridt på vejen mod at få vendt udviklingen i ghettoerne, så vi på sigt kan få nedbragt antallet af ghettoer og i sidste ende få et ghettofrit Danmark.

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, siger:

- Jeg er glad for, at det lykkedes at sikre, at dem der er i beskæftigelse, der flytter til et ghettoområde, men som er så uheldig, at de mister deres arbejde, ikke bliver sat ned på integrationsydelse. Det ville medføre, at ingen med beskæftigelse ville flytte til bydelen. Dermed ville der jo ikke ske en ændring i beboersammensætningen. Derfor er det også vigtigt, at nye beboere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, så vidt det er muligt, ikke flytter til bydelen. 

Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre, siger:

- Nu sætter vi en stopper for, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse flytter ind i de hårdeste ghettoområder. For hvis vi skal skabe bedre boligområder til glæde for alle, så er det helt afgørende, at vi skaber en mere mangfoldig beboersammensætning, hvor flere går på arbejde.

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, siger:

- Alle vinder, når vi bor dør om dør med hinanden. Mennesker med færre ressourcer eller borgere med etnisk minoritetsbaggrund skal ikke bare passe sig selv. Vi skal åbne op, og denne aftale er et skridt på vejen. Kommunen skal selvfølgelig anvise en passende bolig et andet sted.

Fakta: De hårdeste ghettoområder

Aftalen omfatter de hårdeste ghettoområder, defineret som de områder, der gennem de seneste fire år har været på ghettolisten. Med udgangspunkt i ghettolisterne for 2014-2017 drejer det sig om følgende 16 områder:

·      Agervang (Holbæk)

·      Bispehaven (Aarhus)

·      Finlandsparken (Vejle)

·      Gadehavegård (Høje Taastrup)

·      Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus)

·      Korkærparken (Fredericia)

·      Mjølnerparken (København)

·      Motalavej (Slagelse)

·      Munkebo (Kolding)

·      Ringparken (Slagelse)

·      Skovvejen/Skovparken (Kolding)

·      Stengårdsvej (Esbjerg)

·      Sundparken (Horsens)

·      Tingbjerg/Utterslevhuse (København)

·      Tåstrupgård (Høje Taastrup)

·      Vollsmose (Odense)

Kontakt

Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet, telefon: : 6162 4697 Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, telefon: 6162 3360

Hans Andersen, Venstre, telefon: 6162 5151

Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti, telefon 6162 4595

Vedhæftede filer

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Stina Vrang Elias udpeget som formand for NFA8.2.2019 10:19:39Pressemeddelelse

Administrerende direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias er udpeget som ny bestyrelsesformand på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af NFA i henhold til ’Vedtægt for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’. Stina Vrang Elias er udpeget for en 4-årig periode, som løber frem til og med 2022. Hun tager over efter professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der har været formand for NFA’s bestyrelse siden 2001. Beskæftigelsesminister Troels Lund siger: - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø får med Stina Vrang Elias en formand med stor viden og erfaring fra forsknings- og uddannelsesområdet og derudover et stort kendskab til det danske Arbejdsmarked. Jeg er helt sikker på, at Stina Vrang Elias er den rette til at omsætte forskningsresultater til praktiske løsninger, som kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne rundt omkring i virksomhederne. Det er en vigtig dagsord

Danmark undgår unødige regler – virksomheder sparer 1,8 mia. kr.4.2.2019 15:50:36Pressemeddelelse

Virksomhederne vil samlet set spare 1,8 mia. kr. om året som følge af regeringens fokus på overimplementering af lovgivning fra EU. Det viser en opgørelse over det, man har fået ud af arbejdet i bl.a. Implementeringsrådet (IR) og regeringens Implementeringsudvalg (IU). Langt størstedelen af pengene stammer fra Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, som bl.a. implementerede det såkaldte nitratdirektiv mindre byrdefyldt i forhold til tidligere, hvilket i sig selv har givet 1,5 mia. kr. i årlige byrdelettelser. Selv om Fødevare- og landbrugspakken ikke er behandlet i regeringens Implementeringsudvalg, der blev oprettet kort før pakkens vedtagelse, er den et væsentligt bidrag til regeringens arbejde med at reducere byrder i forbindelse med EU-lovgivning. Redskaber, der nu er en integreret del af IU-arbejdet, blev anvendt til at afsøge muligheder for at ændre implementeringen af nitratdirektivet. Dertil kommer ca. 200 mio. kr. fra udvalgets arbejde med bl.a. at undersøge og ændre eksisteren

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum