Debatarrangement på Hovedbiblioteket: EU et år efter invasionen i Ukraine
16.3.2023 09:03:10 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
I februar 2022 invaderede Rusland nabolandet Ukraine. Det blev starten på et år med mange forskellige kriser i Europa. Krigen har tvunget EU’s medlemslande til at gentænke deres forsvarspolitik, deres sikkerhed og store dele af udenrigspolitikken. Den har også medført en voldsomt stigende inflation, højere renter, en energikrise og store flygtningestrømme.
Tirsdag den 28. marts kan du møde Rasmus Nørlem Sørensen til oplæg og debat om Ukraines forhold til EU på Hovedbiblioteket i Nykøbing. Rasmus er aktuel med bogen Krig i Europa, der er blevet til med bidrag for 12 af landets førende eksperter. I løbet af aftenen vil Rasmus blandt andet tale om, hvad krigen har betydet internt i Ukraine og for EU-samarbejdet. Hvordan krigen har forandret EU, og hvorvidt medlemslandene overhovedet kan blive enige om, hvordan fremtiden skal formes? Hvilke udfordringer EU er stødt på i forhold til at udrulle fælles sanktioner mod Rusland? Hvad tænker ukrainerne om deres fremtid? Hvordan ser EU’s geopolitiske rolle ud efter invasionen? Kan Ukraine blive et fremtidigt EU-land og hvordan påvirker krigen Ukraines nabolande?
Debatarrangementet er lavet i samarbejde med Europe Direct Sjælland og finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Pressen er velkommen til at deltage på dagen.
Tid og sted
Tirsdag den 28. marts kl. 17:00 - 18:30.
Hovedbiblioteket
Kongensgade 43
4800 Nykøbing F.
Billetter
Debatarrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig. Book din billet på guldbib.dk.
Kontakter
Anemone SchweitzKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 25182893anesc@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
