Landdistrikternes Fællesråd

Debat på Folkemødet: Kan partnerskaber løfte landdistriktsudviklingen?

Del
FOLKEMØDET 2018: Hvordan tager man lederskab og vender udviklingen i en udfordret egn? Vær med til at diskutere om partnerskaber kan løfte landdistrikterne, når Tønder Kommune inviterer til debat i Landdistrikternes Telt på Folkemødet.
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Tønder Kommune byder på debat i Landdistrikternes Telt på Folkemødet. Temaet for debatten er, hvordan man tager lederskab for et vende udviklingen i en udfordret egn. Med Tøndermarsk Initiativet som helt konkret eksempel vil debatten handle om, hvordan man på tværs af aktører og i samarbejde arbejder på en fælles løsning om at give et område et løft.

Debatten foregår fredag mellem klokken 9 og 10 i Landdistrikternes Telt, der ligger på plads A8.

Udover borgmester Henrik Frandsen deltager filantropidirektør Anne Skovsbro fra Realdania i debatten, der starter med et kort oplæg af de to hver især, hvorefter der er lagt op til debat og spørgsmål fra tilhørerne.

Det er første gang, Tønder Kommune deltager på Folkemødet, hvor også viceborgmester Bent Paulsen deltager.

Borgmester Henrik Frandsen ser frem til at udbrede kendskabet til Tøndermarsk Initiativet, og han glæder sig over, at Anne Skovsbro har sagt ja til at deltage i Tønder Kommunes arrangement.

- Jeg er helt sikker på, at vi får en spændende debat. Og jeg ser frem til at mødes med en række spændende mennesker, siger han.

Samtidig glæder borgmesteren sig til at deltage i de debatter og netværksmøder, han er inviteret til – blandt andet deltager han i et Borgmestertopmøde i Landdistrikternes Telt, hvor emnet er vækst.

- Folkemødet giver gode muligheder for at udbrede kendskabet til Tønder Kommune. Samtidig er det også en god mulighed for at få talt med sit netværk og ikke mindst at få skabt nogle nye kontakter, siger borgmester Henrik Frandsen.

Udover borgmester og viceborgmester Bent Paulsen deltager også formanden for Landdistrikts- og Bosætningsudvalget Leif Høeg Jensen samt kommunaldirektør Klaus Liestmann og teknisk direktør Keld I. Hansen fra Tønder Kommune i Folkemødet.

Fakta: Landdistrikternes Telt

Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018 ligger i Danchells Anlæg (A8) og består af: Guldborgsund Kommune, Nordfyns Kommune, Sønderborg Kommune, Varde Kommune, Tønder Kommune, Skive Kommune, Vordingborg Kommune, Haderslev Kommune, Lolland Kommune, Odsherred Kommune, LAG, Benefit4Regions (B4R), Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Landdistrikternes Fællesråd.

Nøgleord

Kontakter

Niels Top, folkeoplysnings- og landdistriktskonsulent i Tønder Kommune, tlf. +45 74 92 97 42 - mobil +45 51 81 65 58, mail: nt1@toender.dk
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark21.2.2024 12:35:01 CET | Pressemeddelelse

Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Landdistrikterne advarer: Ekspertgruppes anbefalinger vil koste arbejdspladser og rive livsnerver over i landdistrikterne19.2.2024 20:22:43 CET | Pressemeddelelse

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen har givet sit bud på, hvordan erhvervsstøtteordningen kan slankes med mindst 2 mia. kr. Landdistrikternes Fællesråd forudser, at regeringens spareøvelse vil skævvride Danmark markant, koste tusindvis af jobs, medføre konkurser og betyde stor fraflytning fra landdistrikterne, såfremt det regeringsnedsatte udvalgs anbefalinger gennemføres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye