Debat om grænseoverskridende samarbejde: Er grænsen nået?
FOLKEMØDET 2018: Danmark og Tyskland har et udstrakt samarbejde allerede, men der er rum til meget mere: Kom og hør hvordan EU-midler bruges til at styrke og udvikle samarbejdet – til gavn for os alle.

Hvad betyder ordet grænse for dig? Hvad tænker du på, når talen falder på vores store nabo mod syd? Og hvordan ser vores tyske naboer på samarbejdet med Danmark?
Vi deler både grænse med Tyskland både til lands og til vands, og der er mange muligheder for at udvikle og øge samarbejdet. Men hvordan foregår det i praksis fra dag til dag?
I det dansk-tyske Interreg-projekt Benefit4Regions har 11 offentlige og videnskabelige partnere etableret netværk, delt viden og sammen ledt efter gode løsninger på udfordringer og potentialer i landdistrikterne på begge sider af grænsen. Formålet er at finde frem til de bedste løsninger og lære af hinanden, så 1 + 1 kan blive til 3 – eller mere!
Vi har inviteret repræsentanter for det dansk-tyske samarbejde, som vil fortælle om ”tidens hotte emner” inden for grænsesamarbejde. Kom og deltag i en debat om, hvordan vi gør i praksis, og hvordan vi kan lære hinanden bedre at kende fremover! Jeppe Søe, professionel ordkløver, vil lede os igennem debatten.
I panelet er:
- Jens A. Christiansen, Generalsekretær for Sydslesvigsk Forening (SSF)
- Lars Nielsen, Formand for SSF Skt. Jørgen/ Mørvig distrikt i Flensborg
- Astrid Eggert, Leadpartner i Benefit4Regions, Wirtschaftsförderungsagentur Kreis Plön GmbH
- Hauke Klünder, Projektmanagement Benefit4Regions, Kreis Plön
- Carina Woollhead, Specialkonsulent Kultur, Turisme og Bosætning, Guldborgsund Kommune
- Connie Skovbjerg, Landdistriktskoordinator, Sønderborg Kommune
- Karsten Gram, Næstformand, Landdistrikternes Fællesråd
Fakta: Landdistrikternes Telt
Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018 ligger i Danchells Anlæg (A8) og består af: Guldborgsund Kommune, Nordfyns Kommune, Sønderborg Kommune, Varde Kommune, Tønder Kommune, Skive Kommune, Vordingborg Kommune, Haderslev Kommune, Lolland Kommune, Odsherred Kommune, LAG, Benefit4Regions (B4R), Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Landdistrikternes Fællesråd.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Eggert, Leadpartner i Benefit4Regions, Wirtschaftsförderungsagentur Kreis Plön GmbH, tlf: +49 4307 900-121
Carina Woollhead, Specialkonsulent Kultur, Turisme og Bosætning i Guldborgsund Kommune, tlf: 25 18 03 19
Connie Skovbjerg, Landdistriktskoordinator i Sønderborg Kommune, tlf: 28 89 80 21
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,8 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Nyt netværk sætter fokus på kommunal landdistriktsindsats4.2.2019 13:09:02 | Pressemeddelelse
Kommunerne spiller en stadig større rolle i landdistriktsudviklingen. Derfor lancerer KL og Landdistrikternes Fællesråd et fælles netværk for kommunale landdistriktskoordinatorer.
Mere fokus på digital infrastruktur i hele Danmark25.1.2019 12:49:30 | Pressemeddelelse
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har inviteret Landdistrikternes Fællesråd til at blive en del af Telebrancheforum samt en række arbejdsgrupper.
Landdistriktspulje åben for ansøgninger21.1.2019 12:48:47 | Pressemeddelelse
En lang række borgere og foreninger fik i december et positivt svar på deres ansøgning til Erhvervsministeriets populære landdistriktspulje. Nu er puljen igen åben for projektansøgninger.
Besparelser truer landgymnasier18.1.2019 12:08:41 | Pressemeddelelse
Faldende ungdomsårgange og besparelser på uddannelsesområdet truer med at fratage de unge deres mulighed for uddannelse i landdistrikterne. Det vækker bekymring i Landdistrikternes Fællesråd.
Sundhedsudspil: Et skridt frem og to tilbage for landdistrikter16.1.2019 11:22:05 | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en sundhedsreform indeholder mange gode elementer, men forslaget om at nedlægge regionsrådene er ikke et af dem, mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter demokratisk underskud.
Nyt projekt skal booste turisme på øer4.1.2019 15:12:30 | Pressemeddelelse
Med 1,5 millioner kroner i ryggen fra Nordea-fondens kystpulje og Erhvervsministeriets landdistriktspulje lancerer Landdistrikternes Fællesråd et projekt, der skal brande 38 danske øer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum