Landdistrikternes Fællesråd

Debat: Danmark flytter sammen

Del
FOLKEMØDET 2018: Flere og flere vælger at eksperimentere med boligformer og fællesskaber, hvor man tager et kollektivt ansvar for det sted, man bor. Det skal debatteres i landdistrikternes telt fredag kl. 12-13, når Odsherred inviterer nytænkerne ind til en snak.
Vores måder at bo på skal i stigende grad leve op til en dagligdag med mest mulig fleksibilitet og et øget behov for lokal identitet samt meningsfulde relationer i nærmiljøet. Heri ligger mange potentialer for fremtidens boligudvikling i landdistrikterne.

Kom til debat om deleboliger, kooperativer og kollektivt ansvar på tværs i Landdistrikternes Telt (A8) fredag den 15. juni fra kl. 12.00-13.00 på Folkemødet.

Danskere i både land og by vælger i stigende grad at tage et kollektivt ansvar for det sted, de lever - og drømmer om at leve. Landsbyer skaber kooperativer, som sætter byen i stand; bymennesker opkøber landbrug i fællesskab og omdanner til naturboliger. Og andre boligbevægelser arbejder for fleksible boligformer, hvor vi på skift kan bo i byen og på landet.

For at imødekomme tendenserne er Odsherred blevet del af projektet ”Levedygtige Landsbyer – hele livet”, som byudvikler Marie Louise Hartvig Widding fra ”Se til Siden” har taget initiativ til. En landsby i Odsherred vil få en halv million og mange timers eksperthjælp til at opstarte en kooperativ virksomhed, der skal opkøbe og istandsætte bygninger i byen, udleje boligerne og fremme iværksætterånden og bosætningslysten. Den udvalgte landsby (som endnu ikke er valgt) vil være til stede og fortælle om landsbyens egen grundtanke med at danne et kooperativ.

Bo på landet på nye måder

Det er en stor beslutning at flytte fra byen til landet, og mange vil gerne have begge dele. Derfor er der nu en tendens til, at nye boligformer dukker op.

Helene Bjerrre-Nielsen vil fortælle om folkebevægelsen Andelsgårde, hvor man i store fællesskaber køber en gård, omlægger jorden til natur og bruger det som fritidsbolig.

Amalie Westborg Schiøtz og Mie Dyreberg Haldrup vil fortælle om ideen: ”Deleboliger på tværs af land og by”, hvor man både har en bolig i byen og på landet, ikke som lejlighed/sommerhus-konstellationen, som vi kender, men som fællesboliger, hvor man kan flexe ind og ud.

Animator Tina Klemmensen laver liveanimation under debatten, og Grethe Saabye fra Landistrikternes Fællesråd er moderator.

Fakta: Landdistrikternes Telt

Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018 ligger i Danchells Anlæg (A8) og består af: Guldborgsund Kommune, Nordfyns Kommune, Sønderborg Kommune, Varde Kommune, Tønder Kommune, Skive Kommune, Vordingborg Kommune, Haderslev Kommune, Lolland Kommune, Odsherred Kommune, LAG, Benefit4Regions (B4R), Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Landdistrikternes Fællesråd.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail eoe@landdistrikterne.dk

Anne-Marie Donslund, Kultur- og projektkonsulent i Odsherred Kommune, tlf. 61 15 36 76, mail anmdo@odsherred.dk

Billeder

Vores måder at bo på skal i stigende grad leve op til en dagligdag med mest mulig fleksibilitet og et øget behov for lokal identitet samt meningsfulde relationer i nærmiljøet. Heri ligger mange potentialer for fremtidens boligudvikling i landdistrikterne.
Vores måder at bo på skal i stigende grad leve op til en dagligdag med mest mulig fleksibilitet og et øget behov for lokal identitet samt meningsfulde relationer i nærmiljøet. Heri ligger mange potentialer for fremtidens boligudvikling i landdistrikterne.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye