DEAS

DEAS overtager REC Administrations aktiviteter inden for ejendomsadministration

Del
DEAS overtager fra 1. juli en række foreninger fra REC Administration
DEAS overtager fra 1. juli en række foreninger fra REC Administration

Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS A/S overtager per 1. juli 2017 ejendomsadministrationsaktiviteterne fra REC Administration A/S (København) og udvider derfor aktiviteterne med 60 andelsbolig- og ejerforeninger samt en række udlejningsejendomme i københavnsområdet.

”Vi har indgået aftale med DEAS om at videreføre vores ejendomsadministration og overtage vores medarbejdere tilknyttet ejendomsadministrationen. Vi er særdeles trygge ved at overdrage aktiviteterne til netop DEAS, der har et godt renommé og lægger vægt på kundeservice og faglighed samt den nære personlige kontakt til foreningerne. Vores kunder vil være i de bedste hænder hos DEAS”, siger Jesper Rydahl Petersen, adm. direktør og hovedaktionær i REC Administration.

DEAS administrerer i forvejen næsten 900 andelsbolig- og ejerforeninger i hele landet og udvider hermed porteføljen. Den nye aftale er i tråd med selskabets vækststrategi.

”Vi arbejder målrettet på værdiskabelse for vores kunder, og det har også en positiv afsmitning på vores tilgang af nye kunder og ejendomme. Vi ser frem til at servicere de mange nye foreninger fra REC Administration og give bestyrelser samt beboere en nærværende og effektiv ejendomsadministration og tilbyde dem en række digitale løsninger, der kan gøre livet i foreningen nemmere,” siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS.

Med overdragelsen følger medarbejderne fra REC Administration, der fortsætter i DEAS.

”Vi glæder os til at byde vores nye kollegaer velkommen og sikre, at skiftet både over for foreninger og medarbejdere kommer til at ske professionelt og i øjenhøjde,” siger Henrik Dahl Jeppesen. 

For mere information:
Adm. direktør Jesper Rydahl Petersen, REC Administration, mobil 32 63 02 70
Adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, DEAS, mobil 27 90 10 35

Kort om REC Administration
REC Administration påtager sig administrationsopgaver, bygge- og ombygningsrådgivning, køberrådgivning, rådgivning om fast ejendom på erhvervsmarkedet samt salg af andels- og ejerboliger. Selskabet er et helejet datterselskab af J.R. Holding ApS og har til huse på Islands Brygge i København.

Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af shoppingcentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

Nøgleord

Billeder

DEAS overtager fra 1. juli en række foreninger fra REC Administration
DEAS overtager fra 1. juli en række foreninger fra REC Administration
Download
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS
Download
Jesper Rydahl Petersen, adm. direktør i REC
Jesper Rydahl Petersen, adm. direktør i REC
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye