DEAS

DEAS henter digital profil som ny Vice President for Marketing & Communications

Del

Camille Berner er nyansat Vice President for Marketing & Communications hos DEAS Group og indtræder i koncernledelsen. Ambitionen er at styrke DEAS’ digitale tilstedeværelse og skabe mere synlighed omkring virksomheden.

Ansættelsen glæder Group CEO Rikke Lykke.

“Camille har den nødvendige, stærke digitale profil og kommer med en energi, som vi glæder os til at se afspejlet i vores kommunikation. Jeg synes, at DEAS fortjener mere opmærksomhed og et friskt pust,” siger Rikke Lykke om ansættelsen.

Camille Berner har en juridisk baggrund fra Københavns Universitet, men har igennem sin karriere primært arbejdet med kommunikation og markedsføring. Hun har stor erfaring med både digitale og analoge medier, og hendes karriere udspringer af mode- og livsstilsbranchen.

Camille Berner har desuden været selvstændig konsulent med speciale i digital kommunikation og branding.

“Jeg må tilstå, at ejendomsbranchen er ny for mig, men da jeg blev kontaktet og hørte om DEAS’ digitale ambitioner og engagement i den grønne dagsorden, var jeg ikke i tvivl. Nu glæder jeg mig til at skabe stærke, synlige resultater sammen med mit team,” siger Camille Berner.

DEAS vil sammen med sine investorer gå forrest inden for felter som innovation, digitalisering og bæredygtighed - ambitioner, der har den allerhøjeste prioritet i virksomheden lige nu.

DEAS opkøbte i marts måned office management-platformen Good Monday og har netop offentliggjort et nyt strategisk partnerskab med virksomheden NORNORM, der tilbyder virksomheder attraktive kontormøbelløsninger baseret på en abonnementsmodel.

Camille Berner er 37 år og får ansvaret for DEAS’ interne og eksterne kommunikation samt branding i hele Norden.

Kort om DEAS Group

DEAS Group (DEAS Holding A/S) er en nordisk end-to-end strategisk samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden i ejendomsbranchen.

DEAS Group er samarbejdspartner og rådgiver for nationale og internationale i Norden samt andre stakeholders under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Group.

Med basis i vores tre fokusområder, stakeholder management, social impact og innovation, leverer et dedikeret team af mere end 900 ejendomsspecialister med dyb indsigt i de lokale markeder rådgivning og alle typer af services inden for fast ejendom, herunder fund, investment og asset management samt development og transaction & advisory services, samt ejendomsadministration, drift og vedligehold, byggeteknisk rådgivning med projektledelse og bygherre-, energi-, klima- og bæredygtighedsrådgivning, facility management & services, udlejning, center management samt offentlig-privat partnerskaber (OPP).

Vi er til stede i otte nordiske byer med en samlet portefølje under forvaltning på +2.600 ejendomme med et samlet areal på 13 mio. m2 og mere end 37 mia. EUR i forvaltet ejendomsværdi (AUM). DEAS Group ejes af den førende europæiske kapitalfond Montagu Private Equity.

Billeder

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye