DEAS Group køber proptech-virksomheden Good Monday

DEAS Group har indgået aftale om at overtage Good Monday, som tilbyder et single point of contact til at simplificere de arbejdsgange og relationer, som kontoransvarlige har i deres dagligdag. Selskabet fortsætter serviceringen af nuværende kunder og leverandører, men forventer i DEAS Group at udbygge basen.
Købet sker som led i realiseringen af en igangværende digital innovationsstrategi, som Group CEO i DEAS Rikke Lykke lancerede i efteråret.
”DEAS Group har fokus på innovation og digitalisering på mange fronter. Vi ønsker at rådgive og udvikle nye værditilbud for og med vores ejendomsinvestorer. Derfor lancerer vi nu ’DEAS Studio’, som er vores innovationskoncept. Det er vores license to innovate sammen med vores ejendomsinvestorer, lejere mv. Med købet af Good Monday accelererer vi den udvikling betydeligt. Good Mondays medarbejdere kommer til at spille en helt afgørende rolle i forhold til at udbrede og skalere den gode service, som Good Monday kan tilbyde til et stort antal erhvervslejere. Købet af Good Monday er første skridt på vores innovationsrejse, flere tiltag er i støbeskeen,” siger Group CEO Rikke Lykke.
”Jeg er enormt stolt af hele teamet i Good Monday. Vi så et klart hul i markedet for et centralt system til at styre alle services fra ét sted og tilpasse sig det nye klima i kontorverden, og i særdeleshed den nye, hybride arbejdsverden, vi alle kigger ind i. Dette skabte Good Monday, som vi kender det i dag, og vores digitale platform leverer services, som gør en forskel for vores kunder, hver dag. Jeg er rigtig glad for, at DEAS Group skal bringe Good Monday videre på sin rejse, fordi DEAS Group har de muskler og kanaler, som er nødvendige,” siger Mik Strøyberg, stifter af Good Monday.
Good Monday har et stærkt værditilbud til erhvervslejere
Good Monday er en office management-platform, der samler de leverandører, som kontoransvarlige har behov for i arbejdet med at sikre, at kontormiljøer og arbejdspladser fungerer optimalt. De får lettere ved at drifte og administrere deres kontorer, samtidig med at Good Monday eksponerer relevante serviceudbydere og deres løsninger som fx Frugtkurven, Jespers Torvekøkken, Betterbox og Greenify. Good Mondays kunder er kendte brands som Pleo, Planday, Workday og Miinto.
”Good Monday skal have rum til at fortsætte med at gøre dét, de er bedst til. Vi glæder os til at bidrage med vores ekspertise, og til at give vores medarbejdere muligheden for at komme tæt på den dynamiske og agile innovationskultur, der er i tech startups, som Good Monday,” siger Nadim Stub, Group Vice President, Ventures & Partnerships, DEAS.
Ejendomme skal positioneres som unikke produkter
Pandemien har accelereret de megatrends, som spirede frem før 2020. Social og bæredygtig ansvarlighed og ’easy living’ er højt på dagsordenen hos alle ejendomsinvestorer og lejere.
”I DEAS Group har vi fokus på at bidrage til og skabe den digitale innovation, som skal være med til at gøre os til de bedste i ejendomsbranchen. Vi vil bl.a. fokusere på at positionere de ejendomme, vi forvalter, som unikke produkter, der rummer nye, stærke værditilbud. Good Monday er et stærkt element hertil,” siger Rikke Lykke.
Good Monday fortsætter som selvstændigt selskab i DEAS Group.
Kort om DEAS Group
DEAS Group (DEAS Holding A/S) er en nordisk end-to-end strategisk samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden i ejendomsbranchen.
DEAS Group er samarbejdspartner og rådgiver for nationale og internationale investorer i Norden samt andre stakeholders under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Group.
Med basis i vores tre fokusområder, stakeholder management, social impact og innovation, leverer et dedikeret team af mere end 900 ejendomsspecialister med dyb indsigt i de lokale markeder rådgivning og alle typer af services inden for fast ejendom, herunder fund, investment og asset management samt development og transaction & advisory services, samt ejendomsadministration, drift og vedligehold, byggeteknisk rådgivning med projektledelse og bygherre-, energi-, klima- og bæredygtighedsrådgivning, facility management & services, udlejning, center management samt offentlig-privat partnerskaber (OPP).
Vi er tilstede i otte nordiske byer med en samlet portefølje under forvaltning på +2.600 ejendomme med et samlet areal på 13 mio. m2 og mere end 37 mia. EUR i forvaltet ejendomsværdi (AUM). DEAS Group ejes af den førende europæiske kapitalfond Montagu Private Equity.
www.deasgroup.com
Billeder


Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum