DEAS

DEAS’ Group CEO Rikke Lykke tager sit næste strategiske træk: Skarpe profiler skal løfte innovation

Del
Group CEO Rikke Lykke har etableret en ny digital enhed i DEAS Gruppen og hentet skarpe profiler til opgaven. Målet er, at DEAS skal være med helt i front, siger CEO’en om de seneste rekrutteringer.

Nadim Stub tiltræder som Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships, den 1. januar 2022. Allan Andersen Christensen tiltrådte den 1. november 2021 som Group Vice President i teamet Analytics & Automation, og Peter Holm Lauridsen er tiltrådt som Senior Automation Manager.

”Vi vil være de bedste – også på det digitale område – og vi vil udfordre status quo og løfte DEAS via digital innovation. Nu har vi sat det bedste hold med de helt rigtige profiler, der kan realisere de mange digitale muligheder og ikke mindst skabe digitale koncepter, der understøtter vores investorer,” siger Rikke Lykke, Group CEO i DEAS.

Den nye digitale enheds opgave bliver således at arbejde med de digitale potentialer og produkter, herunder automation og data.

”Det ultimative mål er at forbedre serviceringen og rådgivningen af vores investorer og lejere. Ved at minimere vores manuelle, administrative processer via automation frigiver vi ressourcer blandt vores medarbejdere, så vi kan give endnu bedre service og rådgivning,” siger Rikke Lykke.

En guldgrube af data

Med ansvaret for over 2.600 ejendomme har DEAS en omfattende database med historisk viden om ejendomme og deres drift i hele landet. Den digitale enhed skal arbejde fokuseret med at transformere DEAS’ data til ny viden.

”Vi har i vores systemer adgang til en guldgrube af data og informationer, der skal bringes endnu mere i spil, så vi skaber ny viden og sikrer transparens over for investorer og lejere. Det kommer til at gøre en reel forskel i rådgivningen af vores kunder, men også i forhold til vores samfundsmæssige ansvar,” siger Rikke Lykke.

Stærke profiler skal drive digital innovation

Nadim Stub tiltræder den 1. januar 2022 som Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships, og har de seneste tre år været adm. direktør i foreningen PropTech Denmark. Nadim vil tilføre forretningsmæssig og produkt-indsigt i forhold til at skabe innovation med nye teknologier og digitale koncepter.

”Ejendomme skal i højere grad understøtte måden, vi lever på, og ikke blot rammerne for vores liv – også digitalt. Den hastige digitale adoption skaber meget højere krav til ejendommens værditilbud, som fx øget personificering og kundeoplevelser, øget fleksibilitet og produktivitet, og dermed også højere lønsomhed, alt imens digitaliseringen skaber ambitiøse tiltag for den grønne omstilling. Disse tendenser kræver, at DEAS tænker i nye produkter og innovative servicemodeller, der vil flytte markant på den eksisterende forretningsmodel for besiddelse og drift af ejendomme. Kort sagt, så forventer vi at udvikle spændende koncepter, der tilgodeser både beboere, investorer og samarbejdspartnere,” siger kommende Group Vice President Nadim Stub.

Allan Andersen Christensen og Peter Holm Lauridsen kommer med stor viden og erfaring med automation, analytics og BI, som kan understøtte DEAS’ arbejde og processer.

Group Vice President Allan Andersen Christensen har en lang erfaring med at arbejde med forandringsprocesser i virksomheder i krydsfeltet mellem forretning, IT og data. Han har senest været Business Practice Partner i IT-virksomheden DXC Technology.

”Der er store potentialer i at arbejde datadrevet, som vi nu vil realisere. Vores kunder efterspørger i højere grad indsigt i datagrundlaget for deres porteføljer, og vi ser også spændende muligheder i at bearbejde og stille data til rådighed. Samtidig er en automatisering af forretningens processer essentiel for at bringe DEAS til det næste niveau. Det vil både forbedre reaktionstiden og frigive kapacitet til innovation,” siger Group Vice President Allan Andersen Christensen.

Senior Automation Manager Peter Holm Lauridsen kommer fra en stilling som Senior Digital Transformation Consultant, også i DXC Technology. Han har bl.a. indsigt i at adoptere Robotic Process Automation (RPA) og analytiske teknologier i virksomheder.

Kontakter

Nadim Stub, mobil 26 72 28 84
Allan Andersen Christensen, Group Vice President, Analytics & Automation, mobil 27 90 14 40

Billeder

Download
Download
Nadim Stub, kommende Group Vice President, DEAS
Nadim Stub, kommende Group Vice President, DEAS
Download
Allan Andersen Christensen, Group Vice President, DEAS
Allan Andersen Christensen, Group Vice President, DEAS
Download
Rikke Lykke, Group CEO, DEAS
Rikke Lykke, Group CEO, DEAS
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Kort om DEAS Gruppen
DEAS Gruppen (DEAS Holding A/S) er en nordisk full-service samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden inden for fast ejendom fra Fund Management til Property Management inden for alle markedssegmenter; kontor, boliger, retail og logistik.
Vi servicerer en bred vifte af internationale og lokale investorer i Sverige, Norge, Finland og Danmark samt lejere under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Gruppen.
Vores dedikerede team af mere end 900 ejendomsspecialister har indsigt i de lokale markeder og leverer alle typer af ydelser inden for ejendomsforvaltning, herunder Fund Management, Investment Management, Asset Management, ejendomsadministration, udlejning, byggeteknisk rådgivning, Facility Management og offentlig-private partnerskaber.
Vi opererer fra kontorer i otte nordiske byer, og den samlede portefølje under forvaltning omfatter mere end 2.600 ejendomme i alle markedssegmenter med et samlet areal på over 11 mio. m2 (AuM over 34 mia. EUR) i Norden.
DEAS Gruppen ejes af Montagu Private Equity, en førende europæisk kapitalfond.

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye