Live Nation Denmark ApS

DEAN LEWIS - 30. MARTS 2023 - ROYAL ARENA

Del

Dean Lewis sparker sin udsolgte danske tour i gang og annoncerer samtidig koncert i Royal Arena i 2023. Billetsalget til Royal Arena starter fredag 23. september kl. 10:00.

Dean Lewis har taget Danmark med storm. Hvad der til at starte med skulle have været en enkeltstående koncert i Store VEGA, endte med at blive til syv udsolgte koncerter på tværs af landet. I aften starter Dean Lewis’ run af udsolgte shows i Aalborg, derefter står Odense, Aarhus og København for skud. Billetter til de syv shows blev revet væk. Der er derfor med stor glæde, at vi kan annoncere, at Dean Lewis vender tilbage til Danmark igen næste år når han indtager Royal Arena den 30. marts.

Den australske singer/ songwriter fik med sit award-vindende debutalbum ’A Place We Knew’ et stort internationalt gennembrud og han fik hurtigt opbygget en stor fanskare rundt i hele verden. Især i Danmark, hvor sangen ’Half A Man’ blev spillet af en af deltagerne i det danske X Factor tidligere på året. Sangen strøg med det samme til tops på de danske hitlister og er sidenhen gået platin i Danmark. Dean Lewis-feberen blev kun endnu mere intens, da han valgte selv at tage turen til Danmark for at optræde med singlen ’Hurtless’ live i X Factor-finalen. Dette ledte til at den dybtfølte sang ramte en 8. plads på de danske hitlister.

Inden ’Hurtless’ havde Dean Lewis udgivet sangene ’Looks Like Me’ og ’Falling Up’, som også havde genereret enorme streaming-tal på verdensplan. Senest har han været aktuel med singlen ’How Do I Say Goodbye’, som er dedikeret til hans kræftramte far. I alt har Dean Lewis solgt mere end 3,8 millioner albums og EP’er på verdensplan og hans sange har opnået mere end 7,5 milliarder streams til dato. Hans megahit ’Be Alright’ fra 2018 har over 1,3 milliarder streams og er gået 3 x platin i Danmark.

 

Billetpriser: PL1 450,- / PL1U (stå) 450,- / PL2 375,- / PL3 300 + gebyr.

Billetsalget starter fredag 23. september kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk, og der er begrænsning på 6 billetter per kunde.
Live Nation presale starter torsdag 22. september kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk.

OBS:

Hvis dit medie ønsker at anmelde en af de syv udsolgte koncerter i denne uge, kontakt venligst heidi@livenation.dk for akkreditering:

tirsdag 20/9: Skraaen Aalborg

onsdag 21/9: Posten Odense

torsdag 22/9: Train Aarhus

lørdag 24/9: Train Aarhus 

søndag 25/9: Forum Black Box København

tirsdag 27/9: Forum Black Box København

onsdag 28/9: Train Aarhus

Kontakter

Billeder

Links

Information om Live Nation Denmark ApS

Live Nation Denmark ApS
Live Nation Denmark ApS
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

35 25 41 00https://www.livenation.dk/

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment-oplevelser. På verdensplan bliver det til + 40.000 årlige koncerter, +100 festivaler og mere end 500 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 70 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi arrangerer alt fra mindre klubshows til stadionshows, vi arbejder primært med koncerter, men beskæftiger os også med comedyshows og musicals. Festivalerne COPENHELL, JAILBREAK og Heartland er ligeledes en del af Live Nation Danmark. I huset finder du også vores to danske Agenturer PDH Music og Luger Denmark, som arbejder med nogle af landets største artister. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Gør klar til at blive suget ind i en verden af piratmetal, fantasy og badeænder når Alestorm indtager Falkoner Salen sammen med Gloryhammer, Windrose og Rumahoy.28.9.2022 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Alestorm (headliner): Alestorm har siden de udgav nummeret ’Heavy Metal Pirates’, indtaget metal-scenen med deres folkede piratmetal. Bandet albumdebuterede med ’Captain Morgan's Revenge’ (2008), som allerede året efter blev fulgt op af ’Black Sails At Midnight’. ’Back Through Time’ landede i 2011, og med udgivelsen af ’Sunset On The Golden Age’ (2014) fik bandet for alvor deres store gennembrud. De fortsatte succesen med ’No Grave But The Sea’ (2017) og senest har de været aktuelle med ’Seventh Rum of a Seventh Rum’ (2022).

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum