DEAN LEWIS - 30. MARTS 2023 - ROYAL ARENA
20.9.2022 12:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Dean Lewis har taget Danmark med storm. Hvad der til at starte med skulle have været en enkeltstående koncert i Store VEGA, endte med at blive til syv udsolgte koncerter på tværs af landet. I aften starter Dean Lewis’ run af udsolgte shows i Aalborg, derefter står Odense, Aarhus og København for skud. Billetter til de syv shows blev revet væk. Der er derfor med stor glæde, at vi kan annoncere, at Dean Lewis vender tilbage til Danmark igen næste år når han indtager Royal Arena den 30. marts.
Den australske singer/ songwriter fik med sit award-vindende debutalbum ’A Place We Knew’ et stort internationalt gennembrud og han fik hurtigt opbygget en stor fanskare rundt i hele verden. Især i Danmark, hvor sangen ’Half A Man’ blev spillet af en af deltagerne i det danske X Factor tidligere på året. Sangen strøg med det samme til tops på de danske hitlister og er sidenhen gået platin i Danmark. Dean Lewis-feberen blev kun endnu mere intens, da han valgte selv at tage turen til Danmark for at optræde med singlen ’Hurtless’ live i X Factor-finalen. Dette ledte til at den dybtfølte sang ramte en 8. plads på de danske hitlister.
Inden ’Hurtless’ havde Dean Lewis udgivet sangene ’Looks Like Me’ og ’Falling Up’, som også havde genereret enorme streaming-tal på verdensplan. Senest har han været aktuel med singlen ’How Do I Say Goodbye’, som er dedikeret til hans kræftramte far. I alt har Dean Lewis solgt mere end 3,8 millioner albums og EP’er på verdensplan og hans sange har opnået mere end 7,5 milliarder streams til dato. Hans megahit ’Be Alright’ fra 2018 har over 1,3 milliarder streams og er gået 3 x platin i Danmark.
Billetpriser: PL1 450,- / PL1U (stå) 450,- / PL2 375,- / PL3 300 + gebyr.
Billetsalget starter fredag 23. september kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk, og der er begrænsning på 6 billetter per kunde.
Live Nation presale starter torsdag 22. september kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk.
OBS:
Hvis dit medie ønsker at anmelde en af de syv udsolgte koncerter i denne uge, kontakt venligst heidi@livenation.dk for akkreditering:
tirsdag 20/9: Skraaen Aalborg
onsdag 21/9: Posten Odense
torsdag 22/9: Train Aarhus
lørdag 24/9: Train Aarhus
søndag 25/9: Forum Black Box København
tirsdag 27/9: Forum Black Box København
onsdag 28/9: Train Aarhus
Kontakter
PresseLive Nation
presse@livenation.dkBilleder
Links
Information om Live Nation Denmark ApS
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Greta Van Fleet til Royal Arena 19. maj 20272.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidst vi havde æren af et besøg af det amerikanske rockband var i november 2023, hvor de spillede udsolgt Forum Black Box. Nu kommer Greta Van Fleet’s INTO THE BEGINNING WORLD TOUR til Royal Arena den 19. maj 2027 med special guest Larkin Poe!
Nessa Barrett i Poolen 2027!30.9.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nessa Barrett bringer sin ’The Tough Love Tour’ til Danmark i 2027 og indtager Poolen i København den 18. marts!
GNAGS lukker cirklen: GRANDE FINALE ender, hvor det hele begyndte30.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter A.G. og GNAGS må udskyde otiummet lidt endnu. Kun 5 koncerter på deres afskedstourné Grande Finale i foråret 2027 viste sig ganske hurtigt at være alt, alt for lavt sat. Billetterne blev revet væk. Hurtigt måtte bandet udvide med yderligere 7 ekstrakoncerter til 12 - men stadig for få! Danskernes interesse er overvældende. Nu udvides GRANDE FINALE med fire ekstra koncerter, og GNAGS lukker cirklen, når den allersidste koncert spilles i Skjern, hvor det hele begyndte.
Det norske band Slomosa giver tre koncerter i Danmark i februar 202728.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12. FEBRUAR 2027 – VOXHALL 13. FEBRUAR 2027 – SKRÅEN 14. FEBRUAR 2027 – PUMPEHUSET
ERASURE KOMMER TIL ROYAL ARENA PÅ ’RADIO!! RADIO!! TOUREN' DEN 26. MAJ 202728.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ERASURE VINCE CLARKE OG ANDY BELL OFFENTLIGGØR DETALJER OM DERES NYE STUDIEALBUM RADIO!! RADIO!! – UDGIVES 12. MARTS 2027 LYT TIL WINGS OF LOVE ARENATURNÉ ANNONCERET FOR 2027
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


