De vigtigste beslutninger udestår og lægger pres på idrætten
6.6.2020 08:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Idræts-Danmark venter utålmodigt på en udmelding om rammerne for genåbningens fase 3, som efter planen træder i kraft på mandag den 8. juni. Over hele landet er frivillige idrætsledere klar til at byde medlemmerne tilbage i indendørsidrætten, mens andre tripper for at kunne planlægge sommerferieaktiviteter for børn og unge, hvor de første løber af stablen om tre uger.
”Det er fire uger siden, at den politiske beslutning om åbning af indendørsidrætten blev truffet, og vi havde virkelig håbet, at retningslinjerne var blevet meldt ud tidligere, så vores foreninger kunne komme i gang allerede fra på mandag. Kommer de til at vente til efter sommerferien ender det med, at medlemmerne har været holdt væk i næsten et halvt år, og det får konsekvenser” siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF.
Fuld genåbning er vigtig
Undersøgelser har fx vist, at næsten 40 procent af dem, der ellers var idrætsaktive, er stoppet under corona-nedlukningen, og samtidig har tendensen vist en meget klar social slagside.
”Det viser med al tydelighed vigtigheden af, at vi får en fuld genåbning af idrætten. Vi har allerede bevist, at vi kan gøre det både ansvarligt og forsvarligt. Og vi er klar til at sætte i gang, så snart vi får en melding fra politikerne” fastslår DIF-direktøren.
Sommeraktiviteter reddet for over 60.000 børn
En af de ting, der vækker glæde i DIF, er, at fodboldskoler, håndboldcamps, ridelejre og andre sommerferieaktiviteter inden for idrætten er reddet for over 60.000 børn. Regeringen lægger nemlig op til, at sommeraktiviteterne bliver undtaget for forsamlingsforbuddet.
”Dét er afgørende for at kunne gennemføre sommeraktiviteterne, som netop i år spiller en ekstra vigtig rolle. Mange børn og unge har været hårdt spændt for socialt pga. corona-nedlukningen, og mange familier kommer ikke afsted på de planlagte ferier. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi kan tilbyde gode alternativer i idrætten” siger Morten Mølholm Hansen.
Han understreger dog samtidig, at der fortsat udestår retningslinjer for gennemførsel af aktiviteter, og at det haster.
”Der er kun tre uger til sommerferiens start, og normalt var planlægningen stort set klar. At der ikke er meldt noget ud endnu, presser naturligvis mange af vores frivillige ildsjæle, hvor mange bruger deres egen ferie på at arrangere aktiviteter for børn og unge”.
Større forsamlinger er en start
Regeringen lægger op til at hæve forsamlingsforbuddet til 50 personer fra på mandag, og til at der samtidig dispenseres for op til 500 deltagere for arrangementer med fx siddende tilskuere
”En stigning til 50 personer er, set over en bred kam, positivt for idrætten. Og udsigten til 500 siddende tilskuere er en god start. Men der er ingen tvivl om, at der på de store stadions sagtens kan være plads til endnu flere – fuldt forsvarligt. Men det får arrangørerne nu mulighed for at bevise” siger Morten Mølholm Hansen.
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:43262025 / 21663774mmh@dif.dkBritt SpangsbergKommunikations- og HR-chef
Tlf:21536144bsb@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
