VIA University College

De unge vil studere i Horsens

Del
Det er populært som aldrig før at studere på VIA i Horsens. Det er konklusionen da fristen for at søge ind gennem kvote 1 til en videregående uddannelse lukkede søndag den 5. juli kl. 12.00.

For på VIA har der været en samlet fremgang af antallet af 1. prioritets ansøgninger fra 1069 i 2019 til 1146 i 2020 på de 19 forskellige uddannelser. I særdeleshed VIAs danske ingeniøruddannelser i Horsens fortsætter sin vækst med 13% flere 1. prioritetsansøgere i forlængelse af en rekordstor vækst på 45% i 2019.

Foruden ingeniøruddannelserne har blandt andet sygeplejerske-uddannelsen og kort- og landmåler-uddannelsen oplevet en stor fremgang af 1. prioritetsansøgere. Sygeplejerske-uddannelsen har fået 126 ansøgere sammenlignet med 89 i 2019 og kort- og landmåler-uddannelsen har oplevet en massiv stigning fra 44 ansøgere i 2019 til 67 i 2020.

Fokus på ingeniører har gjort en forskel
Det store antal ansøgninger til VIAs uddannelser i Horsens sætter en tyk streg under, at Horsens er en populær studieby. Det glæder naturligvis Horsens borgmester Peter Sørensen:

”Det flotte antal ansøgere til VIAs uddannelser på Campus Horsens viser, at stadig flere unge har opdaget, at Horsens er en spændende studieby med masser af muligheder. Jeg er særlig glad for, at vi har en stor fremgang i antallet af ansøgere til både sygeplejerskeuddannelsen og ingeniøruddannelserne. Det viser, at vores fælles indsats for at tiltrække studerende til Horsens har båret frugt”.

Uddannelsesdekan for VIAs ingeniøruddannelser, Lotte Thøgersen er, som Peter Sørensen, begejstret over, at der fortsætter med at være et stigende antal unge, som søger ind på en af VIAs ingeniøruddannelser. Ikke mindst fordi stigningen er et resultat af et flerårigt samarbejde mellem Horsens Kommune og VIA for at få flere ingeniørstuderende til byen:

”Først og fremmest er jeg stolt over den flotte fremgang i antallet af ansøgere, som vi igen har fået til vores ingeniøruddannelser. For ingeniørerne spiller en vigtig rolle, når vi skal fremtidssikre vores samfund uanset om de arbejder med udvikling af software, udstyr til sundhedssektoren, klimasikring eller byer og broer. Så nu bliver det vores opgave at klæde de studerende på med de rigtige, faglige kompetencer, så de kan komme ud og gøre en forskel på arbejdsmarkedet. Det glæder vi os til”, siger Lotte Thøgersen.

Gode jobmuligheder for de tekniske uddannelser
I alt 484 har i 2020 søgt ind på en af ingeniøruddannelserne på VIA i Horsens som 1. prioritet sammenlignet med 429 i 2019. Det er en fremgang på 13%. Blandt højdespringerne er den danske softwareingeniøruddannelse som har fået 38% flere førsteprioritetsansøgere og bygningsingeniøruddannelsen med 33% flere ansøgere.

Ingeniøruddannelserne er blandt de tekniske uddannelser, som man definerer som STEM-uddannelser. Og der er på VIA gennem flere år arbejdet på at gøre de unge opmærksomme på de tekniske fag, fordi arbejdsmarkedet akut mangler medarbejdere på det område.

VIAs uddannelser er populære på tværs af Midtjylland
”Vi er stolte over, at der igen i år er en stor søgning til VIAs over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland” siger Gitte Sommer Harrits, der tiltrådte som prorektor hos VIA ved årsskiftet og er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.

”Til langt de fleste af VIAs uddannelser – også dér, hvor der har været en nedgang i søgningen – har vi modtaget langt flere ansøgninger, end vi har studiepladser til. Men i år har vi glædeligvis haft flere pladser at søge for de unge end sidste år”.

Konkret har VIA i kølvandet på corona og efter aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet skabt godt 200 ekstra studiepladser i år – fordelt på både velfærdsuddannelser og privatrettede studier med lav ledighed.

”Den store søgning til professionsbacheloruddannelserne hos VIA er et bevis på, at mange unge er tiltrukket af studier, der på én gang har et højt teoretisk niveau og er meget tæt på praksis – blandt andet gennem obligatoriske praktikforløb ude på arbejdspladser. Samtidig er der tale om uddannelser, der fører til job, som i høj grad giver mening – vi har jo eksempelvis under coronakrisen tydeligt set, hvor vigtig en rolle blandt andet sygeplejersker, bioanalytikere og lærere spiller for samfundet,” fremhæver Gitte Sommer Harrits.

Ansøgerne gennem både kvote 1 og 2 får besked tirsdag den 28. juli, om de er optaget på en ønsket videregående uddannelse eller ej.

Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Uddannelsesdekan for ingeniøruddannelserne Lotte Thøgersen, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 41 91.Email: lot@via.dk

Gitte Sommer Harrits, prorektor ved VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 18 76. E-mail: gish@via.dk

Redaktør i VIAs kommunikationsafdeling Søren Munch Terkelsen. Mobiltelefon: 87 55 14 28. E-mail: somt@via.dk

Se også www.via.dk


Hvad er kvote 1 og 2?

Årets ansøgninger til VIAs uddannelser omfatter kvote 1- og kvote 2-ansøgninger samlet.

I kvote 1, som hvert år har ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00, bliver ansøgerne udelukkende vurderet på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvis jobs, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de uddannelser, de har søgt ind på. Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.

Fakta om VIA University College

  • VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014, 2018 og 2019. 

  • VIA er en professionshøjskole med cirka 19.000 studerende på mere end 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
  • VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, sygeplejerske, lærer, pædagog, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, administrationsbachelor, fysioterapeut og bioanalytiker.

  • VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.

  • VIA er med 20.000 kursister årligt en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.

  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i en række forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye