Lyngby-Taarbæk KommuneLyngby-Taarbæk KommuneLyngby-Taarbæk Kommune

De unge - fremtidens frivillige

Del
Unges trivsel og rekruttering af unge frivillige er på dagsordenen
Pressebillede DGI - Unges frivillige engagement workshops
Pressebillede DGI - Unges frivillige engagement workshops

Hvordan øger man unges frivillige engagement i foreninger? Det var temaet for en gratis workshop for lokale idrætsforeninger, som Lyngby-Taarbæk Kommune, FIL (Fællesrepræsentationen for idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk) og DGI Storkøbenhavn netop har afholdt.

 

En gevinst for både de unge og foreningerne

Selvom undersøgelser viser, at unges trivsel forbedres markant, når de har et frivilligt arbejde, falder antallet af frivillige unge i foreningerne. Det vil DGI og halvdelen af landets kommuner gøre noget ved.

Workshoppen var én af i alt 52 gratis workshops i hele landet, hvor lokale idrætsforeninger kan få konkrete værktøjer til at få unge ind i foreningen.

Casper Strunge formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune siger:

”Unges trivsel har vores allerstørste fokus i Lyngby-Taarbæk Kommune - man skal have et godt liv, hvor man trives og er glad. Noget af det der giver indhold og trivsel i unges hverdag er, at de oplever et øget ansvar, at de oplever, at der er opgaver til dem og at de kan bidrage. Og netop her har idrætsforeningerne noget at tilbyde. En større involvering og engagement i at gøre noget konkret for fællesskabet i en forening kan være guld værd og er med til at bidrage med et meningsfuldt element i hverdagen. Ikke mindst for unge.”

 

Vigtige pointer fra workshoppen

  • De unge er en gevinst for foreningerne: Når de unge frivillige starter i en forening, kommer de med nye friske idéer og et nyt perspektiv på måden at løse opgaver på.
  • De unge er foreningernes fødekæde: Det er de unge, der sikrer foreningernes fremtid.
  • Fællesskabet med de andre unge i foreningen er ifølge nuværende unge frivillige vigtigt for at sikre motivationen for at blive i foreningen.
  • Vigtigt at de unge oplever at få ansvar for opgaver og bliver anerkendt for deres person og indsats i foreningen.

Hvad sker der nu?

Som en del af en treårig partnerskabsaftale mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, FIL og DGI Storkøbenhavn, arbejdes der nu videre med foreningsudviklingsforløb, hvor bl.a. unges trivsel og rekruttering af unge frivillige er på dagsordenen. I alt otte idrætsforeninger fra Lyngby-Taarbæk Kommune er med i udviklingsforløbet i 2023, hvor seks foreninger var med i 2022. Visionen med partnerskabsaftalen er at udvikle stærke idrætsforeninger, attraktive idrætsanlæg, byrum og uderum samt sikre mere varierede idræts- og bevægelsestilbud i Lyngby-Taarbæk. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressebillede DGI - Unges frivillige engagement workshops
Pressebillede DGI - Unges frivillige engagement workshops
Download

Information om Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Toftebæksvej 12
2800 Kgs. Lyngby

45 97 30 00https://www.ltk.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye