De største idrætsforeninger på Østerbro går sammen om at skabe et nyt idrætshus
20.8.2020 10:00:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse

En række idrætsforeninger på Østerbro går nu sammen om at skabe et nyt multihus på den gamle skøjtehalsgrund ved siden af Danmarks nationalstadion, Telia Parken. Huset skal sikre, at København og Østerbro i fremtiden kan løfte opgaven om at skabe endnu bedre rammer for blandt andet atletik, gymnastik og fodbold på både motions- og eliteniveau. Dette er i høj grad nødvendigt for at sikre de bedste betingelser for idrætsudøverne og -foreningerne.
”For Sparta er moderne indendørs faciliteter afgørende for, at vi kan få plads til endnu flere medlemmer –ikke mindst børn og ungdomsmedlemmer, som vi i dag har på venteliste. Samtidig vil nye faciliteter give mulighed for f.eks. foreningsfitness og anden træning, som kan give et langt bredere og mere komplet medlemstilbud. Da Sparta udgør en spydspids i dansk atletik og fungerer som elitekraftcenter under Dansk Atletik er forbedrede faciliteter en afgørende forudsætning for at kunne løfte det danske atletikniveau,” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.
For DGI Storkøbenhavn er det vigtigt, at det er lokale kræfter, som tager teten i at gøre en forskel for lokalområdet. Det giver bedre forudsætninger for at forankre visionen.
”I DGI Storkøbenhavn er vi meget tilfredse med, at en række toneangivende foreninger på Østerbro, herunder Sparta, BK Skjold og KIF, har etableret et netværkssamarbejde med DBU København, Dansk Atletik og Gymnastiknetværket i København med det formål at bygge et nyt idrætshus på den gamle Skøjtehalsgrund. Vi er ikke i tvivl om, at det vil være med til at løfte lokalområdet, men det vil også gøre en forskel for alle idrætsudøverne,” udtaler Peder Nedergaard, formand for DGI Storkøbenhavn.
Det nye, moderne idrætshus skal foruden gymnastik-, motorik- og bevægelsesfaciliteter også huse moderne fodboldfaciliteter med kunstgræs på taget, som skal være målrettet børn og motionsspillere. Der skal også være en komplet indendørs atletikfacilitet med en 200 meter rundbane med hævede sving, hvilket man endnu ikke kan finde øst for Storebælt. Samtidig skal det være et hus, hvor forskning, innovation og udvikling bringes tæt på atleterne og deres daglige træning.
Hos Sparta Atletik & Løb oplever man, at mange af medlemmerne ønsker et fitnesscenter tilknyttet medlemskabet. Det samme gør sig gældende hos BK Skjold og KIF, og derfor skal der også være et foreningsbaseret fitnesscenter til rådighed for brugerne af huset.
Projektet er et samarbejde mellem Sparta Atletik & Løb, BK Skjold, KIF, DBU København, DGI Storkøbenhavn, Dansk Atletik og netværket ”Fremtidens Gymnastik i København”.
Kontakter
Dorte VibjergAdministrerende direktør i Sparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026Vibjerg@sparta.dkBilleder

Links
Information om Sparta Atletik og Løb
I Sparta Atletik får børn og unge mulighed for at løbe, springe og kaste sig ud i atletikkens discipliner. Desuden udvælges unge talenter, som udvikles til at præstere deres absolut bedste.
Derudover kan man med Sparta Løb kombinere løbetræning med socialt samvær, og der er plads til løbeglade medlemmer på alle niveauer
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
København trækker: 188.000 har tilmeldt sig lotteriet til Copenhagen Half Marathon1.10.2026 11:29:42 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for Copenhagen Half Marathon 2027 har sprængt alle rammer. 188.522 løbere har registreret sig i lotteriet i håb om at få fat i en af de 45.000 pladser ved startstregen.
Verdensrekord, europæisk rekord og dansk rekord ved VM i København20.9.2026 12:50:05 CEST | Pressemeddelelse
København dannede søndag formiddag rammen om en verdensrekord i halvmaraton hos kvinderne. Derudover brød svenske Andreas Almgren 30 års afrikansk dominans ved VM på samme distance, mens Jacob Simonsen blev det helt store danske lyspunkt med rekordtiden 60.46.
Allerede 100.000 i lotteriet til Copenhagen Half Marathon19.9.2026 21:13:51 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for CPH Half 2027 har været massiv, siden lotteriet åbnede onsdag den 16. september. Over 100.000 håbefulde løbere har nu registreret sig til de 45.000 pladser. Lotteriet er fortsat åbent og lukker først den 30. september.
Lillesø ét sekund fra dansk rekord til VM 5 km19.9.2026 18:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Et for hårdt udlæg kostede sandsynligvis Joel Ibler Lillesø en ny dansk rekord i den imødesete VM-dyst over 5 km. Helt fremme snød en Eritrea-løber Jakob Ingebrigtsen på målstregen.
Sensationelt: Annemarie Nissen løber i mål som nr. 4 i verden19.9.2026 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens VM i København fik en uventet flot dansk åbning, da Annemarie Nissen overraskede alt og alle med en sensationel 4. plads på One Mile.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
