Dansk Byggeri

De sjællandske kommuner er blevet mere erhvervsvenlige

Del

Otte kommuner i Region Sjælland er placeret i den bedste tredjedel af kommunerne i Dansk Byggeris analyse af de danske kommuners erhvervsvenlighed 2018. Slagelse er den kommune i hele landet, der har taget det største hop op ad listen.

En række af de sjællandske kommuner tilbyder gode vilkår til de lokale virksomheder, mens der er plads til forbedring hos andre. Fem kommuner ligger således i den dårligste tredjedel af landets 98 kommuner.

Holbæk er med en placering som nummer 12 den bedste placerede kommune i hele Region Sjælland, men er dog rykket otte pladser ned ad listen. Køge er krøbet tre pladser op ad listen til nummer 16.

- Jeg synes, at flere af de sjællandske kommuner gør rigtig meget for erhvervslivet, men samlet set bør vi ligge bedre på Sjælland. I Dansk Byggeri har vi god kontakt til de sjællandske kommuner, og jeg håber, at vi sammen kan være med til at forbedre erhvervsklimaet, siger formand for Dansk Byggeri Sjælland Jesper Toftebjerg Andersen.

To højdespringere
Odsherred og Slagelse kommuner har forbedret sig markant i forhold til sidste år, og især Slagelse har taget en gevaldig tur op ad listen i Dansk Byggeris undersøgelse fra nummer 67 sidste år til en 26. plads i år. Odsherred fortsætter sit spring opad. Fra en 64. plads i 2016, til 46 sidste år og nummer 22 i år.  

Slagelse har blandt andet forbedret sin indsats på uddannelsesområdet for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Hvis en kommune vil tiltrække og fastholde virksomhederne, er det vigtigt at give gode vilkår for erhvervslivet. Det kommer alle til gode at have virksomheder, der sørger for indtjening og arbejdspladser til kommunen, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

I top på enkelte områder
I kommuneundersøgelsen bliver kommunerne bedømt inden for syv overordnede temaer. Og her ligger nogle af de sjællandske kommuner i top.

Sjælland har tre kommuner i top seks i forhold til at udlicitere driftsopgaver på de tekniske områder. Greve er den næstbedste kommune i hele landet inden for dette område. Odsherred og Solrød ligger nummer fem og seks. Solrød klarer sig også godt inden for andre områder. Det er skatter og afgifter, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn.

Sådan er Sjælland placeret på ranglisten

Kommuner

2017

2018

Ændring

Sjælland

 

 

 

Holbæk

4

12

-8

Køge

19

16

3

Stevns

27

21

6

Odsherred

46

22

24

Slagelse

67

26

41

Kalundborg

26

28

-2

Lejre

51

31

20

Solrød

18

32

-14

Greve

28

34

-6

Sorø

52

45

7

Vordingborg

66

65

1

Roskilde

70

67

3

Næstved

55

68

-13

Ringsted

88

74

14

Faxe

83

87

-4

Fakta om kommuneanalysen
Dansk Byggeri har i syv år taget temperaturen på de danske kommuners erhvervsforhold og udarbejdet en rangliste over erhvervsvenlighed.

Analysen er baseret på 30 forskellige parametre fordelt på syv overordnede temaer, der alle viser, hvor erhvervsvenlige, de enkelte kommuner er. Temaerne er: byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn som for eksempel kommunale investeringer og antallet af byggetilladelser. 

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Sjælland Jesper Toftebjerg Andersen, telefon 40 21 75 65,
jt@hansen-andersen.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Sjælland Mads P. Gede, telefon 24 60 05 22, mge@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Historisk overskud i landbruget kan give flere investeringer i lager- og produktionsbygninger13.7.2018 10:53pressemeddelelse

Med den nuværende tørke i Nordeuropa og de udfordringer, det giver for dele af landbruget, er der nok nogle landmænd, der holder vejret i øjeblikket. Til gengæld viser nye tal fra Danmarks Statistik, at 2017 førte til en historisk god indtjening i landbruget. På den lidt længere bane kan en solid indtjening i landbruget materialisere sig i flere investeringer i erhvervsbyggeri.

Flere i byggeriet er omfattet af sundhedsordning12.7.2018 07:15pressemeddelelse

Når ryggen driller hos mureren eller tømreren, er der hjælp at få. 5.000 flere ansatte i forhold til sidste år i Dansk Byggeris medlemsvirksomheder er nemlig omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Den sikrer blandt andet, at den ansatte hurtigere kan blive undersøgt og behandlet. Den øgede tilslutning til sundhedsordningen glæder Dansk Byggeri, der peger på, at forebyggelse og hurtig behandling er vigtig for ansatte i fysisk hårde job

Der oprettes næsten 4.000 flere lærepladser i byggeriet end for fem år siden11.7.2018 06:45pressemeddelelse

Vejen til en læreplads i bygge- og anlægsbranchen er blevet betydelig kortere for dem, der ønsker at uddanne sig til håndværker. En opgørelse fra Dansk Byggeri estimerer, at der i 2018 oprettes godt 3870 flere lærepladser i byggeriet i forhold til 2014. Det er dejligt at se, at den høje beskæftigelse smitter af på antallet af praktikpladser, siger underdirektør Louise Pihl.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum