De pensionerede cirkuselefanter kan opleves i Knuthenborg Safaripark fra på lørdag
25.5.2020 14:30:19 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

De fire elefanter er faldet godt til i Knuthenborg Safaripark, hvor de flyttede ned forrige fredag. Derfor kan gæster i parken opleve dyrene i deres luksus-anlæg på størrelse med 21 fodboldbaner allerede fra nu på lørdag den 30. maj kl. 11, hvor de lukkes ud i de enorme rammer. Elefantsletten på Lolland er det mest avancerede elefantanlæg i Europa.
- Vi glæder os helt vildt til, vi kan byde Danmark indenfor for at opleve resultatet af to års arbejde. Det er virkelig nogle helt unikke og prægtige rammer, vi har skabt for de her fantastiske dyr, hvor velfærden er i højsædet. Intentionen med det enorme anlæg er et sted, hvor de ”bare skal være elefanter” med naturlig adfærd i det 140.000 m2 store savannelignende anlæg, fortæller Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.
På Elefantsletten, som anlægget kaldes, kan gæsterne opleve dyrene plaske i vand, sandbade, vandbade og vandre omkring på de store vidder. Gæster kan køre eller gå rundt om hele anlægget med frit udsyn. Det skaber de bedste velfærdsmæssige forhold for dyrene samtidig med, at gæsterne får de bedste forudsætninger for at følge dyrenes færden.
- Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er nu, hvor jeg efter mange års kamp kan se Ramboline, Jenny, Lara og Djungla dér, hvor de hører hjemme i de bedste omgivelser hos Knuthenborg Safaripark. Fri for at skulle optræde for mennesker. Nu skal de bare være elefanter til deres dages ende. Det er en vigtig sejr for de fire prægtige dyr, men det er også symbolet på den lange kamp, vi i Dyrenes Beskyttelse har kæmpet for at få vilde dyr ud af cirkus. Det er nu lykkedes, og det gør mig både stolt og rørt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Siden dyrene flyttede til Knuthenborg har de opholdt sig i det 2.000 m2 store staldanlæg. Allerede dagen efter ankomsten, flyttede alle fire elefanter sammen, og har siden da vænnet sig til hinandens og dyrepassernes selskab.
Elefantsletten er blevet til virkelighed i samarbejde mellem Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse og har fokus på at give dyrene så højt niveau af dyrevelfærd som muligt. Anlægget skal derfor også fungere som internationalt fyrtårn, der viser, hvordan fremtidens anlæg for pensionerede cirkuselefanter ude i verden bør udformes. Elefantsletten er støttet af blandt andet QATO Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Pressen er velkommen
Pressen er velkommen til at besøge elefanterne på de store vidder i Knuthenborg, og bedes ringe på forhånd til kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark Camilla Ellehammer Haxgart på tlf. 61 13 40 76.
Nøgleord
Kontakter
Britta RiisDirektør
br@dyrenesbeskyttelse.dkKnuthenborg Safaripark
Tlf:61134076ch@knuthenborg.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

